Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Der holdes for mange ligegyldige møder, og der er for få ’øvebaner’ og for lidt træning og uddannelse for de nye lærere, mener Lene Tanggaard.
Foto: Lisbeth Holten

Der holdes for mange ligegyldige møder, og der er for få ’øvebaner’ og for lidt træning og uddannelse for de nye lærere, mener Lene Tanggaard.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Lene Tanggaard: Der er simpelthen for lidt mesterlære i folkeskolen

Alt for mange nyuddannede lærere forlader folkeskolen. De nye lærere har brug for mere mesterlære og færre møder, mener professor Lene Tanggaard.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Når man er nyuddannet lærer i Danmark, så smides man bogstaveligt talt fra første dag i første job ud i et klasseværelse.

Der er naturligvis praktik under uddannelsen til lærer, men det bliver man ikke lærer af. Der er ingen autorisationsordning eller specialistuddannelse, som jeg kender det fra mit eget fag: psykologien. Der er ingen tradition for supervision. Kommunerne investerer løbende i kurser og videreuddannelse, men det er ofte af sporadisk karakter. En fond har også sat midler af til lærernes efter- og videreuddannelse, men det rykker slet ikke nok.

Der er simpelthen alt for lidt mesterlære i den danske skole og alt for få ’øvebaner’ i praksis for de nyuddannede lærere. Det synes jeg, at vi skal gøre noget ved. Det er ikke pjattet, eller fordi nogle ikke kan tåle mosten. Det handler om, at vi vil få en bedre skole, hvis vi tager efter- og videreuddannelse af lærerne alvorligt.

Vi har et problem

Naturligvis kan man sagtens klare sig alene som nyuddannet lærer. I psykoanalysen taler man om ’the good enough mother’. Det var den britiske psykoanalytiker Donald Winnicott, der formulerede begrebet i 1953. Det handler om, at moderen helt naturligt i løbet af barnets udvikling vil frustrere dets behov og dermed skabe betingelserne for en sund udvikling hos barnet.

Den ikke-perfekte mor er sund for barnet. Sådan er det nok også med lærere. Elever kan klare meget, selv ikke-perfekte lærere. Det kan indimellem ligefrem være en fordel, fordi den ikke-perfekte lærer giver eleverne et frirum. En lille smule frustration kan desuden være fint for eleverne, fordi det ægger dem til at tænke selv, men noget tyder alligevel på, at vi har et problem.

Der er løbende undersøgelser, der peger på, at nyuddannede lærere forlader folkeskolen i stor stil i deres første år som lærer. For nogle er det sikkert rigtigt og måske endda planlagt, men det kunne også tyde på, at fødderne taler deres eget tydelige sprog. Hvorfor er folkeskolen ikke mere attraktiv for de nyuddannede?

For mange møder og for lidt træning

Mit svar er, at der holdes for mange ligegyldige møder, og at der er for få ’øvebaner’ og for lidt træning og uddannelse for lærerne.

Forleden bad jeg en lærer beskrive sin hverdag for mig. Jeg fik en lang og lidt opgivende liste over møder. Vi har, skrev vedkommende, »mange møder, hvor indholdet er bestemt helt på forvaltningsniveau. De er fyldt med informationer, som jeg lige så godt kunne have fået per e-mail. Det er både stressende og demotiverende at sidde til den slags møder, fordi man har så meget andet og vigtigere på tapetet, som ville gøre en forskel for eleverne. Det gør de møder sjældent.«

Flere ’øvebaner’ vil kræve, at vi rehabiliterer mesterlæren i skolen. Der er nogle, der er super skarpe til at undervise. Vi ved det godt, og de nyuddannede skal hurtigst muligt i mesterlære hos disse. Når man lærer i praksis, så er der en delikat balance mellem invitation og adgang. Man skal både inviteres ind i en vejledningsrelation, men også selv skaffe sig adgang.

De mest aggressive ’lærlinge’ lærer mest. Dem, der kalder på hjælp. Så der findes mesterlære i skolen, for dem, der vil, skal nok sørge for råd og vejledning, men de mange, der forlader skolen, viser os måske, at mesterlæren eller ’øvebanerne’ skal systematiseres lidt mere.

Det koster penge og ressourcer, men det giver en bedre skole. Kun derved kan man øge lærernes professionelle kapital, der vil udvikles i form af bestandig øvelse, alene og sammen med andre, træning og frihed til at eksperimentere sammen. Det gør en god skole.

Deltag i debatten - send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden