Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: Emil Kastrup Andersen
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Lars Qvortrup: Skolereformer skal ikke ændres for tit og kun med omhu

Det tager lang tid at få skolereformer til at virke. Derfor skal politikerne være varsomme med at foreslå ændringer, mener Lars Qvortrup.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En af de bedste og mest kendte uddannelsesforskere er den finske Pasi Sahlberg. Hans forklaring på, at den finske skole klarer sig så godt, er, at lærerprofessionen er højt anerkendt og veluddannet – og at man i Finland ikke har lavet skolereformer i tide og utide. Det varede to årtier, før den finske skolereform fra 1970’erne virkelig blev en succes, har han skrevet. Godt, at den ikke blev ændret i mellemtiden. Hvis folkeskolen skal fungere, er forudsætningen stabilitet.

Ikke desto mindre præsenterede Lars Løkke Rasmussen og Merete Riisager tirsdag 11. september med forslaget 'Folkets skole: Faglighed, dannelse og frihed' noget, de ganske vist kaldte »justeringer« af folkeskolereformen, men som reelt er en fundamental ændring af tre centrale elementer i folkeskolereformen fra 2014:

  • Antallet af timer skal reduceres. Den såkaldte ’understøttende undervisning’ skal, bortset fra indskolingsårene, stort set fjernes til fordel for mere fagundervisning.
  • De ekstra fagtimer foreslås målrettet regeringens faglige prioriteter, dvs. styrkelse af naturfag, teknologiforståelse, sprog samt praksisfaglighed.
  • Oven i det skal der etableres en helt ny skoleform – selvstyrende skoler.

Men er det ikke ok? Politikerne hører »ude i virkeligheden«, som de sagde på pressemødet, at ting ikke fungerer. Så lovgiver de, og kommuner, skoler, ledere og lærere implementerer det, der blev lovgivet om. Er det ikke sådan, det foregår?

Nej, ikke helt. Skolereformer er ikke quick fixes, der omsættes til virkelighed næste dag. Det er netop derfor, at Pasi Sahlberg advarer mod at lave reformer i tide og utide.

Ændringer kræver tid

Først skal udspillet omsættes til et politisk flertal, blandt andet i forhold til en forligskreds, der har givet håndslag på at holde fast i det, man var enige om.

Dernæst skal lovgivning omsættes til konkrete retningslinjer og forskrifter. Disse forskrifter skal så igen omsættes til forvaltningsrammer i den enkelte kommune, naturligvis i samspil med det lokale politiske flertal. Først derefter kommer det ud på skolerne, hvor skolelederne skal ændre ledelsesformater og rammebetingelser. Men det allervigtigste er, at lærere og pædagoger skal ændre deres professionelle praksis. Og det tager tid og kræver kompetenceudvikling og nye samarbejdsformer.

Hvis understøttende undervisning skal vige pladsen til fordel for fagundervisning, betyder det, at en hel masse kompetence- og skoleudvikling har været forgæves. At åbne skolerne i forhold til omverdenen har taget tid: Der er lavet aftaler og skabt lokale netværk. Der er etableret nye måder at bruge lokale institutioner og fagpersoner som for eksempel kokke, landmænd, gartnere og ’madmødre’ i undervisningen. Det er mange lærere efterhånden blevet fortrolige med – men det har krævet nye tilgange til undervisningen og nye kompetencer.

Nu vil man opdyrke fagundervisningen, og man må formode, at det ikke skal gøres, som man gjorde i gamle dage, men på nye måder. For selv om reformen fra 2014 er blevet gjort til syndebuk, er der vel endnu nogle, der kan huske, at den blandt andet var begrundet i, at skolen før 2014 tabte alt for mange elever på gulvet, og at den sociale slagside var kolossal. Det vil tage tid og kræve en massiv indsats at uddanne gode undervisere til for eksempel naturfag.

Forslag skaber støj

Hvis der skal gennemføres forsøg med selvstyrende skoler i hver eneste kommune, vil det ramme ind i en forvaltningspraksis, som det også har taget tid at udvikle. I de mest succesfulde kommuner er der skabt et tættere samspil mellem forvaltning og skoler. Ikke som top-down-styring, men som forvaltning med fokus på pædagogisk praksis. Jeg kan hilse og sige, at det er til gavn for elevernes læring og trivsel. Men nu skal der pludselig være én skole i hver kommune, som er selvstyrende. Det vil udfordre forvaltningen, og det vil givetvis skabe strukturel støj i kommunen og i forhold til forældrene.

Hvis skoledagen skal forkortes, er det et slag mod alle de ledere, lærere og pædagoger, der igennem nogle år trods knappe ressourcer har fået de lange skoledage til at fungere efter hensigten med varierede undervisningsformer og læringsmål.

Desuden tyder ny forskning på, at især elever med kortuddannede forældre eller ikke-vestlig baggrund klarer sig bedre, når de får flere timer på skoleskemaet. Det dokumenterer VIVE og Rockwool Fondens Forskningsenhed i ny videnskabelig undersøgelse. Derfor kan man i parentes undre sig over, at også SF har engageret sig i kampen for en kortere skoledag. Men måske har de hørt »ude i virkeligheden«, at de lange skoledage var upopulære?

Men nu er udspillet kommet, og den danske folkeskole må med spænding afvente, om den endnu engang skal omstille sig til nye vilkår. Hvor lang tid vil denne proces tage? Efter forhandlinger i efteråret skal vi antageligt forbi et folketingsvalg, hvor skolereformen vil blive et brændende tema. Så er vi fremme ved foråret 2019. Dernæst skal en ny minister sætte sig ind i området, indkalde forligskredsen, gennemføre nye drøftelser osv. Så skriver vi slutningen af 2019.

Hvis ændringerne gennemføres, skal skoleforvaltningerne i dialog med skolelederne ændre forvaltnings- og ledelsespraksis. Det vil de tidligst være klart med til begyndelsen af skoleåret i august 2020. Og endelig går der mindst et år, før lærerne er klar til at undervise i overensstemmelse med de nye anvisninger. Så måske vil den således gen-reformerte skole være klar ved starten af skoleåret 2021. Men hov – så nærmer et nyt folketingsvalg sig, og så kan processen starte på ny.

Konklusion: Skolereformer skal ikke ændres for tit og kun med den største omhu.

Deltag i debatten - send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden