Regeringen fremlægger torsdag et nyt forslag, der skal få flere unge til at søge mod erhvervsuddannelserne.
Foto: Linda Kastrup / Ritzau Scanpix

Regeringen fremlægger torsdag et nyt forslag, der skal få flere unge til at søge mod erhvervsuddannelserne.

Debat

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Debat om erhvervsskoler: Vi må gøre op med uddannelsessnobberiet

Vi må skabe en ny fortælling om erhvervsskolerne, mener forsker Suna Christensen, som peger på, at uddannelserne giver kompetencer til at løse det 21. århundredes problemer.

Debat

I snart ti år har der været et politisk skifte i forventninger til erhvervsuddannelserne på vej. De skal nu ikke længere primært være for elever med læseudfordringer eller andre skoleudfordringer, men også være for elever, der ønsker at dygtiggøre sig inden for et felt. Det er den proces, der nu får et yderligere skub med regeringens udspil til mere praksisfaglighed i folkeskolen.

Fremover bliver folkeskolerne forpligtet til at praksisrette en større del af undervisningen. Det er håbet, at det vil gøre flere unge interesserede i en erhvervsuddannelse. Det kræver en ny grundfortælling.

Gode uddannelser er ikke nødvendigvis høje uddannelser

Unge gider ikke se sig selv som ludobrikker, der bliver flyttet rundt som samfundsøkonomiske ’ressourcer’. De vil anerkendes for at træffe et uddannelsesvalg, eller for at gøre deres bedste på den uddannelse, de er egnet til. Den anerkendelse skal komme udefra; fra forældre, lærere, vejledere og politikere.

I dag ser vi mindre på, hvad uddannelser kan, og mere på, hvad de er værd, ud fra hvorvidt de giver adgang til yderligere ’højere’ uddannelser på universitet. Men en uddannelse på gymnasiet er ikke en bedre uddannelse end en erhvervsuddannelse. Den fremstår i dag bedre på grund af en politisk fortælling om, at en ’højere’ gymnasieuddannelse giver bedre livsmuligheder. Det gør, at forældre, lærere og vejledere tilskynder unge til at vælge gymnasiet fremfor ’lavere’ erhvervsuddannelser.

Hvis flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse, skal snobberiet omkring uddannelser afskaffes. Det kan vi gøre ved at forstå, at en erhvervsuddannelse er en selvstændig uddannelsesretning, som kan noget – for eksempel uddanne unge til at komme med helt konkrete forslag til løsninger på teknologiske, miljømæssige og sociale udfordringer, og de gør det i samspil med kunder, patienter, miljøet, teknologien eller dyr.

Som forsker i erhvervsuddannelserne har jeg oplevet mange eksempler på gode opgaveløsninger, hvor elever integrerer fag-faglig viden og sociale kompetencer i en praktisk løsning, der gør en forskel.

Samfundsansvaret i erhvervsuddannelser

Elever i erhvervsuddannelserne dygtiggør sig til at skabe gode svar på aktuelle udfordringer. De bruger deres faglige viden og kunnen sammen med deres erfaring og indsigt til at løse udfordringer, som er knyttet til praksissituationer. Den måde at bruge sin viden og kunnen på kan sagtens være begyndelsen til en ny grundfortælling om erhvervsuddannelser som uddannelser til brancher, der tager et aktivt medansvar for samfundsudviklingen.

Den aktuelle fokus på praksisfaglighed har en økonomisk forklaring, da der mangler arbejdskraft i industrien. Men faktisk kan praksisfaglig også knyttes til andre aktuelle udfordringer, hvis man gentænker sammenhængene i uddannelsers formål, samfundsudvikling og udviklingen i menneskeliv. Det perspektiv sætter praksisfaglighed i relation til tematikker som velfærd og bæredygtighed, og leder tankerne hen på FN’s verdensmål, snarere end at stoppe et hul for dansk industri (det må gerne være en sideeffekt).

Bæredygtighed tilbyder en værdimæssig ramme for at styrke praktisk formåen og forståelse, så praksisfaglighed kan blive til andet og mere end et ny valgfag, og en erhvervsuddannelse tilsvarende til en livsvej som udvikler af løsninger på det 21. århundredes udfordringer, og ikke bare en ’lav’ eller ’kort’ uddannelse. På den måde kan praksisfaglighed i udskolingen være begyndelsen til et opgør med uddannelsessnobberi knyttet til et fokus på materiel vækst.

Deltag i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Forsiden