Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Mange af de penge, der bruges på integration, er spildte, mener undervisningsordfører Henrik Dahl (LA).
Foto: Pressefoto

Mange af de penge, der bruges på integration, er spildte, mener undervisningsordfører Henrik Dahl (LA).

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


LA: Indvandrere vil stadig kunne få tilskud til efterskoleophold - på linje med alle andre

Det er kun rimeligt at sløjfe det særlige tilskud til efterskoleophold for unge indvandrere, for pengene kan gøre større gavn andetsteds, mener Liberal Alliances undervisningsordfører, Henrik Dahl.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Når man læser Bjarne Lundager Jensen, direktør i Efterskoleforeningen, her på skoleliv.dk, kan man få den opfattelse, at unge indvandrere og efterkommere fremover slet ikke vil kunne få ekstra tilskud til et efterskoleophold.

Det vil de, men det vil være på linje med alle andre. Her findes som bekendt også unge, der står på kanten af samfundet og har brug for et år i solide faglige hænder og mere opbyggeligt selskab end det, de kommer fra.

Jeg er enig med Bjarne Lundager Jensen i, at efterskoleophold kan være vældigt givende og positivt for unge mennesker – uanset herkomst. Derfor lægger vi op til at droppe den positive særbehandling, som har omfattet unge indvandrere og efterkommere på området.

I dag modtager efterskoler et særligt ekstra tilskud for indvandrere og efterkommere, som regeringen lægger op til at afskaffe. Der gives tilskud til etniske danskere såvel som indvandrere i forvejen, og aktuelt udløser indvandrere og efterkommere derudover et særligt ekstra tilskud. Ændringen medfører, at de to grupper nu er sidestillet, og det betragter jeg kun som rimeligt.

Spildte penge

Regeringen ønskede i forbindelse med ghettopakken at flytte pengene fra ekstratilskud til efterskoleophold over til indsatsen mod parallelsamfund. Det ville SF og De Radikale imidlertid ikke være med til, og nu foreslår vi så at afskaffe det i forbindelse med finansloven for 2019. Særtilskuddet koster i dag knap 10 millioner kroner, som kunne bruges bedre andetsteds.

Der er en stor og vigtig uløst opgave i integrationsindsatsen – det kan de fleste vist blive enige om. Der postes årligt millioner og atter millioner efter at få indvandrere og efterkommere godt ind i det danske samfund som aktive medborgere, der lever efter og deler danske værdier og normer.

Mange af pengene er desværre spildte. Det er en vigtig opgave, men der er også brug for at kaste et kritisk blik på de mange skattekroner, vi bruger på den. Her vurderer regeringen, at pengene kan bruges klogere til gavn for flere, og det må være hovedsagen.

Deltag i debatten - send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden