Pædagoger hører til i folkeskolen. Og det skal de blive ved med, lyder det fra SF's gruppeformand, jacob Mark, og BUPL.
Foto: Steen Brogaard

Pædagoger hører til i folkeskolen. Og det skal de blive ved med, lyder det fra SF's gruppeformand, jacob Mark, og BUPL.

Debat

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Debat: Pædagoger har en naturlig plads i folkeskolen

Pædagoger skal hverken være erstatningslærere eller »radiator-lærere«, der bliver placeret på en radiator som støtte. De skal derimod spille en central rolle i skolen - sammen med deres lærerkolleger, mener SF og BUPL.

Debat

Pædagoger har sammen med deres lærerkolleger en vigtig og helt naturlig plads i folkeskolen, hvor børnenes trivsel står som et af de helt centrale mål.

Undersøgelse på undersøgelse viser, at det netop gavner trivslen og i sidste ende elevernes læring, når pædagogerne får lov at supplere lærernes faglighed ude i klasserne – både når det kommer til egentlig klasseundervisning og i særdeleshed i forhold til at skabe en varieret skoledag med fokus på kreativitet, relationer og udeliv. Et samarbejde, der ganske enkelt giver langt bedre forudsætninger for en mere sammenhængende indsats over for den enkelte elev.

Hvis Alma er blevet uvenner med Abdi og Alexander i løbet af skoledagen, eller Almas mor har fortalt SFO’en om en konflikt derhjemme, kan pædagogerne, der både er til stede i elevens skole og i fritiden, hjælpe med at styrke Almas deltagelse i fællesskaberne. Desuden har pædagogen bedre tid og mulighed for at opsnappe, hvad der måtte ligge af udfordringer på hjemmefronten og dele det med lærerne, som ikke har den samme basis for forældrekontakt.

Et godt forældresamarbejde - også forældrene imellem - er nøglen til at få alle børn med. Desuden bidrager det også til sammenhængen og trygheden, at eleverne har mulighed for at møde de samme voksne gennem hele skoledagen. Pædagogernes faglighed er med andre ord et stærkt fundament under de udviklingsrum, hvor børnene lærer at mestre livet og håndtere de svære ting. Særligt de sårbare børn og unge, der mistrives og har barrierer for at kunne modtage den gode undervisning har brug for det, pædagogerne kan. Selvfølgelig alt sammen i tæt samarbejde med lærerne.

Et andet mål er, at børnene skal have stærke faglige kundskaber – alle skal udfordres. Her kommer lærer-pædagog-samarbejdet i den grad også til sin ret. Det kan være i en dansktime, hvor eleverne skal øve sig i at læse højt. Her vil pædagogen ikke se på fonetik og ordklasser, men understøtte arbejdet i klassen ved eksempelvis at være opmærksom på, om der er noget på spil i klassen, som gør det utrygt at læse op. Måske nægter en at læse op, fordi han har svært ved det og er nervøs for, hvad de andre i klassen tænker om ham.

Pædagogen kan her træde til med såvel sin faglighed som sit råderum til at arbejde intensivt med den pågældende elev og give ham forståelsen af, at alle trygt kan læse højt i klassen. På den måde understøtter pædagogen det faglige arbejde med at gøre eleverne bedre til at læse op.

Pædagoger skal ikke være »radiator-lærere«

Udover at understøtte den fag-faglige undervisning i undervisningen, kan pædagoger også selv varetage timer og forløb, der skal understøtte undervisningen. Udover at have et fagligt ben har timerne og forløbene også et ben, der sigter på at styrke elevernes sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel – ikke mindst kreativitet og bevægelse. Her kan pædagogens faglighed være med til at skabe en mere varieret skoledag for eleverne.

Pædagoger skal selvfølgelig ikke være radiator-lærere, der bliver placeret på en radiator som støtte i en enkelt time. De skal bestemt heller ikke fungere som erstatningslærere, når det kniber med skemalægningen, men bidrage med deres indgående viden om børn og unge til at løfte elevernes trivsel i samarbejde med lærerne.

Et tredje mål, som findes i folkeskolens formålsparagraf, er, at eleverne skal dannes til hele mennesker, der kan begå sig i samfundet. Lærere og pædagoger kan sammen med familien bidrage til netop det. Den traditionelle fritidspædagogik har handlet om aktiviteter, der på den lange bane sikrer identitetsdannelse og selvorganisering – at børn og unge bliver i stand til at strukturere deres eget liv og kan organisere sig selv, hvilket også må siges at være et behov, skolen har i undervisningen.

Med ambitionen om at flere unge skal tage en ungdomsuddannelse, er det også helt centralt at arbejde med dannelse i form af at styrke klassefællesskabet, da relationer i klassefællesskabet er afgørende for, om de unge vælger en ungdomsuddannelse. Derfor er det vigtigt med et stærkt tværprofessionelt samarbejde mellem lærere og pædagoger.

Desværre har pædagogerne langt fra altid de rette betingelser. Eksempelvis muligheden for kontinuerligt at arbejde med grupper af elever for at styrke de børnefællesskaber, der motiverer og sikrer, at ingen føler sig hægtet af.

Tiden til det tværprofessionelle samarbejde med lærerne lader ofte også meget tilbage at ønske. I en undersøgelse blandt 4.057 skolepædagoger fra BUPL for nylig var det ikke engang en fjerdedel, som mente, at de havde nok tid til forberedelse sammen med deres lærerkolleger.

Børn og unge har brug for en god skole med fremragende undervisning og plads til at trives, være og lære. De har brug for, at der bliver sat rammer som matcher netop deres behov, så de får succesoplevelser og bliver livsduelige unge mennesker. Det bidrager pædagoger til hver dag, og derfor har de en helt naturlig plads i folkeskolen.

Deltag i debatten - send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Forsiden