Understøttende undervisning er et anderledes læringsrum, som både kan styrke fagligheden og trivslen, mener BUPL og Dansk Skoleskak.
Foto: Annelene Petersen / Rizay Scanpix

Understøttende undervisning er et anderledes læringsrum, som både kan styrke fagligheden og trivslen, mener BUPL og Dansk Skoleskak.

Debat

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Debat: Understøttende undervisning er en blomst, der ikke må smides ud

Det er helt forkert at beskære den understøttende undervisning, for den har store potentialer, mener BUPL og Dansk Skoleskak.

Debat

Inden sommerferien løftede både stats- og undervisningsministeren sløret for, at regeringen snart vil tage et kritisk blik på den understøttende undervisning. Som to aktører tæt på folkeskolen, er det imidlertid BUPL og Dansk Skoleskaks oplevelse, at understøttende undervisning udgør en fantastisk alternativ ramme for læring og trivsel, hvor eleverne har stor nytte af et frugtbart samarbejde mellem lærere og pædagoger.

Et alternativt læringsrum

»Vi overvejer at erstatte understøttende undervisning med rigtig undervisning,«sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) under et debatarrangement på årets folkemøde.

Et par dage senere satte undervisningsminister Merete Riisager (LA) flere ord på og fortalte, at regeringen »overvejer eventuelle justeringer af den understøttende undervisning,« som angiveligt er et af de elementer i folkeskolereformen, »der fungerer mindre godt.«

På de fleste af landets folkeskoler er der ansat pædagoger, som er medlem af BUPL. I 2018 er der ansat knap 15.000 pædagoger i den danske folkeskole, og en del af disse spiller en afgørende rolle for elevernes læring i den understøttende undervisning. Dansk Skoleskak organiserer i dag skoleskak på 39 procent af alle folkeskoler, hvoraf mange vælger at lægge timerne i den understøttende undervisning.

Både BUPL og Dansk Skoleskak er af den klare opfattelse, at understøttende undervisning fungerer rigtig godt på de fleste skoler. Her sætter det eleverne i spil såvel fagligt som socialt – på måder, som ikke sker i de traditionelle fag. Med det rette indhold og en solid faglig indsats fra såvel pædagoger som lærere, har understøttende undervisning stor værdi for eleverne – bl.a. når der står skoleskak på skemaet, hvilket er tilfældet på rigtig mange skoler.

Plads til drengene

Det er en kendt udfordring, at drengene halter fagligt efter pigerne i folkeskolen. Næsten hver femte dreng, der gik ud af folkeskolen i 2017, var ikke i stand til at få mindst 02 i både dansk og matematik.

Uden en bestået afgangsprøve kan de ikke bevæge sig videre i uddannelsessystemet for eksempel mod en teknisk orienteret eller anden ungdomsuddannelse. De er derfor fanget i et vadested med et læringspotentiale, som 10 års skolegang ikke har formået at forløse.

Heller ikke hvad elevernes trivsel angår, ser det lutter positivt ud. Ifølge en undersøgelse fra Nationalt Center for Skoleforskning (NCS) i 2017 mistrives knap hver fjerde elev i folkeskolen. Også her er drengene overrepræsenteret.

Løsningen på disse udfordringer er næppe mere af den såkaldt »rigtige undervisning«, som statsministeren hentyder til. Derimod er der en god chance for, at netop understøttende undervisning kan gøre en positiv forskel.

Kombinationen af engagerede og dygtige pædagoger i rammerne af understøttende undervisning, for eksempel med skoleskak som meningsfuld læringsaktivitet, er måske det de elever, der i dag ikke ’klarer cuttet’ til ungdomsuddannelserne og et liv med læring og uddannelse, har brug for. Det er næppe mere af det samme.

En undersøgelse af skoleskaks effekt på udviklingen af elevers matematiske kompetencer viste, at drengene havde samme læringsudbytte som pigerne, når der var skoleskak på skemaet. Et sjældent syn i folkeskolen.

Er skoleskak så det eneste, der dur i understøttende undervisning? Næppe. Der er sikkert mange undervisningsmetoder, der kan sikre mål og retning i undervisningen. En ting er dog sikkert - der findes intet tryllestøv og bag alle effektfulde læringsaktiviteter, står engagerede fagprofessionelle, der sætter deres faglighed i spil via alternative læringsaktiviteter.

Understøttende skoleskak

Er der udfordringer med understøttende undervisning? Ja, utvivlsomt. Og at man efter fire år med folkeskolereformen kaster et kritisk blik på de forskellige elementer er kun naturligt.

De fleste skoler har i dag et godt greb om både ’Bevægelse’ og ’Åben Skole’, og det er BUPL’s og Dansk Skoleskaks opfattelse, at understøttende undervisning er det reformelement, der stadig mangler at blomstre. For at det kan lykkes, er det nødvendigt, at den enkelte skole lægger en faglig og pædagogisk indsats i at udvikle og tilpasse undervisningsformen efter deres behov. Sker det, vil understøttende undervisning vise sit fulde potentiale.

Mange skoler har heldigvis allerede fundet opskriften til meningsfuld understøttende undervisning. Resten kan hurtigt komme efter det, hvis de arbejder med undervisningsformen som et læringsrum, hvor alternative læringstilgange kan styrke barnets sociale, personlige og faglige kompetencer på anderledes måder. Et læringsrum, hvor pædagogerne for alvor kan bringe deres faglighed i spil og bidrage selvstændigt til børnenes læring og trivsel.

Derfor vil det efter BUPL og Dansk Skoleskaks mening være dumt at erstatte den understøttende undervisning med »rigtig undervisning«. Man smider ikke en blomst ud, der er lige på nippet til at blomstre. Man giver den derimod nyt vand og masser sollys, så den for alvor kan folde sig ud.

Hvis skolerne sætter mål og retning for den understøttende undervisning, bringer pædagogernes stærke faglighed i spil og skaber alsidige læringsaktiviteter, der favner eleverne på nye og anderledes måder, så vil den understøttende undervisning snart stå i fuldt flor. Det er et klogt træk.

Deltag i debatten - send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Forsiden