Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

»Med den ene hånd beder regeringen os om at tage ansvar for integrationen, og med den anden hånd tager de nu pengene fra os igen,« lyder det fra Efterskoleforeningens direktør, Bjarne Lundager Jensen.
Foto: Pressefoto

»Med den ene hånd beder regeringen os om at tage ansvar for integrationen, og med den anden hånd tager de nu pengene fra os igen,« lyder det fra Efterskoleforeningens direktør, Bjarne Lundager Jensen.

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Efterskoleforeningen: Regeringen vil droppe integration, der virker

I finanslovsforslaget for 2019 vil regeringen fjerne 10 mio. kr. årligt til unge indvandrere på efterskole. Helt uforståeligt og til skade for integrationen, mener Efterskoleforeningen.

Debat

»Det bedste ved at gå på Frydensberg, det er, at der er sådan et fantastisk fællesskab, og det er sådan lige meget, hvor du kommer fra, lige meget hvem du var, når du kommer her, så er du en helt ny person. Og folk de omfavner både de gode og de dårlige sider af dig, så du føler dig elsket, du føler dig værdsat…«

Hvad virker? Det spørges der ofte om fra politisk hold, når der tales om tiltag for integrationen i Danmark.

Det gør et efterskoleophold.

Unge flygtninge og indvandrere får nemlig – som den 15-årige congolesiske efterskoleelev fortæller ovenfor - stort udbytte af et år på efterskole. Både hvad angår den klassiske integration, som bedre danskkundskaber og faglige kundskaber, og den mere værdibaserede integration som tilegnelse af danske værdier. Det viser rapporten ’Efterskolernes erfaringer med unge med flygtninge- og indvandrerbaggrund’ fra Als Research udgivet i juni 2018, hvorfra indledningens citat også stammer.

Rapporten konkluderer, at unge med flygtninge- og indvandrerbaggrund bl.a. får følgende ud af et efterskoleophold:

  • Et stort sprogligt, fagligt, socialt og personligt udbytte
  • Større viden om det danske samfund og danske traditioner
  • Undervisningen i dansk som andetsprog bidrager til elevernes sproglige udvikling
  • Fagligt udbytte
  • Socialt udbytte - bl.a. i form af nye venner, et stort netværk af unge danskere og en stærk oplevelse af at være en del af fællesskabet

Alligevel vil regeringen ifølge finanslovsforslaget for 2019 droppe den såkaldte tillægstakst. Taksten er målrettet elever med flygtninge- og indvandrerbaggrund og kan søges af efterskoler til brug for integrationsarbejdet.

Fra efterskolernes side er vi helt uforstående over for regeringens træk.

Med den ene hånd beder de os om at tage ansvar for integrationen, og med den anden hånd tager de nu pengene fra os igen. Vel at mærke på et tidspunkt, hvor vi sort på hvidt kan se resultaterne af efterskolernes integrationsindsats.

Det kommer til at gøre ondt på de unge indvandrere, der ikke får mulighed for at komme på efterskole, og det kommer til at gøre ondt på integrationen generelt.

10 millioner bliver bredt fordelt

I alt er beløbet, som regeringen ønsker at fjerne fra efterskolerne, på ca. 10 millioner kroner årligt.

Pengene går primært til at gøre et efterskoleophold tilgængeligt for eleverne via nedsat egenbetaling, ekstra undervisning i dansk, en indsats for at følge de unge direkte over på en ungdomsuddannelse og til at fastholde eleverne på efterskolen via bl.a. mentorordninger, personlig vejledning og psykologbistand. Nogle elever er kommet til Danmark med voldsomme oplevelser fra hjemlandet og har ofte ikke de samme ressourcer og muligheder som mange andre familier.

I skoleåret 2016/17 blev pengene givet til 352 elever fordelt på 128 efterskoler. Pengene bliver altså bredt fordelt og er ikke bare målrettet et snævert område eller få skoler med mange elever. Der er i øvrigt en regel om, at højst otte procent af en efterskoles elevtal kan udløse pengene.

Det er ikke for meget at sige, at efterskolernes integrationsindsats giver meget integration for få midler. Det gør forslaget endnu mere uforståeligt.

Vigtige fællesskaber vil forsvinde

På de danske efterskoler er nøgleord bl.a. dannelse – både personlig og demokratisk dannelse – faglighed, frihed og stærke fællesskaber. Man kan også kalde værdierne 'Grundtvig i en nutidig udgave'. Alt det, som ifølge regeringen er vigtigt at kende til for indvandrere, der kommer til Danmark, og som vi på efterskolerne mærker bliver en indgroet del af de indvandrere, vi møder. De bliver en naturlig del af fællesskabet. For der sker noget med unge mennesker, der er sammen 24/7.

For sårbare unge giver et efterskoleophold ideelle betingelser for et miljøskifte, det styrker relationerne til andre unge og voksne og giver vigtige fællesskaber på tværs af sociale og kulturelle skel. De fællesskaber vil forsvinde.

Her i Efterskoleforeningen kan vi kun være bekymrede for konsekvenserne heraf i en tid, hvor den ene ghettoplan afløser den anden for at nedbryde parallelsamfund, og hvor der synes at være enighed om, at der skal gøres en indsats for integrationen af de indvandrere, der allerede er i Danmark.

Springbræt til uddannelse

Et efterskoleophold kan samtidig være afklarende og forberede de unge til en ungdomsuddannelse.

Unge, der har været på efterskole, har nemlig større sandsynlighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse og gå i gang med en videregående uddannelse, viser en undersøgelse fra analysebureauet Moos-Bjerre.

Det er ikke for meget at sige, at et efterskoleophold er et middel til at styrke integrationen og undgå polarisering og ghettodannelse i Danmark.

Derfor er det på alle planer trist, at regeringen vil trække tæppet væk under en integrationsindsats, der virker, og som i den grad styrker indvandreres deltagelse i og bidrag til det danske samfund.

Deltag i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden