Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Der er brug for et opgør med skolens kunstige skel mellem de boglige og de praktiske fag, mener Lene Tanggaard.
Foto: Lisbeth Holten

Der er brug for et opgør med skolens kunstige skel mellem de boglige og de praktiske fag, mener Lene Tanggaard.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Lene Tanggaard: Vi skal have respekt for håndværk ind i folkeskolen

Hvis flere elever skal vælge erhvervsskolerne, så skal de allerede i folkeskolen møde respekt for godt håndværk, mener Lene Tanggaard, som har tre forslag til, hvad der bør gøres.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»På de dage, hvor der ingenting skete, gik han omkring og fandt på.« Sætningen er fra Peder Frederik Jensens bog Læretid. Her følger man som læser en skibsbyggerlærling under lære. I bogen bliver der ikke lagt fingre imellem. Kvalitet koster penge. Tid er penge. Som mester siger det til sin lærling, da han står og sliber pænt: »Du har råd til det, hva'«. Det er opdragelse. Der er mange timer i pæne overflader.

Jeg kom i tanke om Læretid, da en række arbejdsgiverorganisationer forleden meldte ud, at de forventer store politiske ambitioner angående erhvervsuddannelserne. Hvis flere unge skal søge erhvervsuddannelserne, så forventer organisationerne kulturændringer i grundskolen. Det er ønsket, at den praktiske dimension får en tydeligere plads i grundskolen i alle fag.

Behov for dygtige lærere og pædagoger

Det iscenesætter et nødvendigt opgør med kunstige skel mellem de boglige og de praktiske fag, og det peger på nødvendigheden af dygtige lærere og pædagoger, der kan være med til at forberede den anvendelsesorienterede undervisning. Det er nemlig noget af det sværeste, der findes.

Det er forholdsvis nemt at slå op i lærebogen på side 67 og fortsætte timen med de opgaver, bogen angiver. Det er langt sværere og mere tidskrævende at navigere matematikken ud på byggepladsen eller de æstetiske læreprocesser ind på kunstmuseerne.

Det er først og fremmest dygtige og kompetente lærere og pædagoger, der kan sikre anvendelsesorientering i undervisning

Det er ikke en kunst, men det kræver pædagogisk takt, som er en form for praktisk intelligens, der er uhyre vanskelig at sætte på formel. Eller måske er formlen bare, at x (anvendelsesorienteret undervisning) = T (tid) + T (takt).

Det er en lidt reduceret formel, for undervisning konfigurerer et hav af samvirkende aspekter, men essensen turde være klar. Det er først og fremmest dygtige og kompetente lærere og pædagoger, der kan sikre anvendelsesorientering i undervisning.

Det er dem, der skal med eleverne ud på byggepladsen i regnvejr, rydde op efter spændende projektuger med malebøtter og plancher, sørge for busbilletter, når turen går ud i verden og invitere til interessant samarbejde med eksterne aktører.

Skoleledelsen, kommunalbestyrelsen og det lokale erhvervs- og kulturliv spiller naturligvis en hovedrolle for, at det kan lade sig gøre, men det handler først og fremmest om at få respekten for håndværket tilbage i skolen. Det er ikke blot et spørgsmål om det praktiske, men om at forstå, at kvalitet koster penge. »Du har råd til det, hva’,« sagde mester. Man kan ikke stå på hovedet og være inspirerende og genial som underviser, hvis der ikke er tid til det.

Tre forslag

Set fra min position er der tre ting at gøre, hvis flere unge skal søge erhvervsuddannelserne.

1) Eleverne skal allerede i grundskolen møde kvalitet. Deres sans for kvalitet skal skærpes. Det kan bl.a. ske ved at møde undervisere, der grundigt og nænsomt har forberedt virkelig god undervisning i alle fag. Der skal være råd til at købe gode råvarer i madkundskab og til at tage ud af huset.

2) Man kan lære meget af produktions- og erhvervsskolerne, hvor den praktiske dimension i undervisningen er selve kernen i virket. Søg råd og vejledning fra personer fra disse institutioner i eventuelle videreuddannelsesforløb for lærere i grundskolen.

3) Brug mindre tid på metrikker. Mål mindre og sats på at udvikle evnen til at argumentere for valg af undervisningsmateriale og de konkrete tilgange i undervisningen i mødet med kollegaer, ledelse, forældre og omverden.

At udvikle en sans for håndværk handler om meget mere end anvendelsesorientering. Det handler om at udvikle ny undervisning på de dage, hvor der ingenting sker. Det handler om at have råd til at lave en god skole og om pædagogisk takt.  X=T+T. Plus lidt mere.

Deltag i debatten - send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden