Foto: Malte Kristiansen / Ritzau Scanpix
Debat

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Debat: Børns leg i folkeskolen skal tages alvorligt

Folkeskolen har været præget af en snæver opfattelse, hvor leg er blevet set på som middel til læring. Men det er forsimplet. Leg som livsfænomen og aktivitet bør forstås som del af en ambitiøs formålsparagraf.

Debat

Leg kan vise sig at blive en central kategori for fremtidens folkeskole - men har det noget med læring at gøre? Det kræver en lille nærhistorisk omvej.

De seneste 20+ år har folkeskolen oplevet en øget instrumentalisering, i retning af læringsmål og målbare enheder som del af en grundlæggende skoletænkning.

Udviklingen er primært kommet til gennem politiske beslutninger og reformer.

Rådgivningsgruppen bag Lempede Fælles Mål, med professor Lene Tanggaard i spidsen, har for nyligt bremset den bevægelse, i hvert fald for nu, gennem anbefalinger om, at professionel dømmekraft, lokal forankring  og - særligt af interesse i denne sammenhæng - folkeskolens formålsparagraf kommer tilbage i centrum for folkeskolens praksis.

Sideløbende har opfattelsen af leg undergået samme type af instrumentalisering. Lidt forsimplet kan vi sige, at de seneste 20+ år har dagtilbud i nogen grad, og folkeskolen i høj grad, været præget af en snæver legeopfattelse, hvor leg er blevet set på som middel til læring.

Opfattelsen slog særligt igennem i 90’erne med leg og læring som begrebspar. Denne opfattelse er dog ved at forskyde sig i retning af en bredere forståelse af leg som livslangt fænomen. Gennem livet danser, maler og designer vi, vi er virkelystne, spiller spil, tænker selvstændige tanker og skaber nyt, fortæller jokes og går til fodbold.

Det kræver leg

Leg kan spores i alle aspekter af livet og er det vi gør, når vi er trygge og uden tvang kan handle ud fra egen og fælles interesse og mening. Og selvom vi gør det for legens egen skyld, kommer der som oftest virkelig fantastiske ting ud af det. Kulturteoretiker Johan Huizinga går så langt som til at sige, at leg er et helt centralt »grundlag for og faktor i kulturlivet.«

Når folkeskolen - på baggrund af de seneste anbefalinger - og legen således deler horisont, handler det om tre ret grundlæggende fællestræk: For det første bevæger de sig begge væk fra en instrumentaliserings-tænkning. For det andet orienterer de sig begge mod en bredere horisont, der handler om mening og om at blive og være menneske i samfundet. Som det tredje placeres læring i begge tilfælde som noget, der helt bestemt er vigtigt, men ikke det centrale.

I stk. 1 i formålsparagraffen står der overordnet, at eleverne skal udvikle viden og færdigheder, forståelser og lyst til at lære. Det er den del af formålet, som vi nok har været rigeligt optaget af.

Stk. 2 handler derimod om noget helt andet, og der står blandt andet, at skolen skal skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst. Sådanne rammer kan ikke bære overskrifter som »snæver ydre styring« og »fastlagte mål«. Som eksempel kan virkelyst, lyst til at virke, i al simpelhed, ikke finde sted uden indre styring mod en aktivitet for aktivitetens egen skyld: det kræver leg.

Leg kræver anstrengelse

I stk. 3 står, at skolen skal forberede eleverne til deltagelse i et frit samfund, og skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, som videre skal lede til selvstændigt tænkende og handlende mennesker.

At tage dette alvorligt kræver, at folkeskolen tør at tænke i åbne ender. Det betyder både at stole på, at eleverne selv kan skabe mening ud af det, de kan, ved og lærer i den faglige undervisning, men også at lærere, pædagoger og ledelse forstår, at sådanne processer - legende processer - er både betydningsfulde, nødvendige og kan tydeligt begrundes med afsæt i formålsparagraffen.

Observér en flok legende unger i et minuts tid, og du vil typisk se en flok selvstændigt tænkende og handlende mennesker. Men - tag ikke fejl af legen. Leg kræver anstrengelse, aktiv deltagelse og engagement, en art myndig deltagelse, som har grundlæggende fællestræk med dét, vi både håber på og forventer af hinanden i samfundet.

Hvorvidt legen bor i formålsparagraffen eller formålsparagraffen bor i et legende samfund, så er det blot to måder at sige det samme på: at leg og folkeskolen peger mod samme horisont. Det skal tages alvorligt. Vi skal være nysgerrige og undersøgende i forhold til legen: som livsfænomen, som påskønnet aktivitet og som del af et ret ambitiøst og vigtigt formål med folkeskolen.

Deltag i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Forsiden