'Elevcentreret ledelse' er et ledelseskoncept, og ligesom det er tilfældet med andre ledelseskoncepter, bør elevcentreret ledelse gøres til genstand for diskussion, problematisering og kritik, skriver lektor Finn Wiedemann.
Foto: Nikolaj Grundtvig

'Elevcentreret ledelse' er et ledelseskoncept, og ligesom det er tilfældet med andre ledelseskoncepter, bør elevcentreret ledelse gøres til genstand for diskussion, problematisering og kritik, skriver lektor Finn Wiedemann.

Debat

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Lektor om ledelse: Vi skal være skeptiske over for udenlandske modekoncepter

Hvis vi ikke skal ende som robotpædagoger og robotledere, der ukritisk overtager fremmede koncepter og ideer, så er vi nødt til at forholde os problematiserende til de værktøjer, vi mere eller mindre frivilligt tvinges til at bruge.

Debat

I disse år breder ledelseskoncepter sig hastigt hen over lande-, kommune- og institutionsgrænser.

Et af de ledelseskoncepter, som har opnået stor udbredelse i den danske uddannelsesverden, er 'elevcentreret ledelse', som den newzealandske ledelsesforsker Vivianne Robinson er ophavskvinde til.

Elevcentreret ledelse udgør det ledelsesmæssige modstykke til John Hatties koncept 'synlig ledelse'. Konceptet er blevet introduceret som banebrydende forskning, som handler om, hvilke former for skoleledelse som har størst effekt på elevernes trivsel og udvikling.

Ifølge Robinson har god skoleledelse fokus på fem indsatsområder. Ved hjælp af en til lejligheden omregnet talværdi er det angivet, hvor stor effekt de fem indsatsområder har på elevernes læring. Ledelse af læreres læring og udvikling har klart den største effekt, mens f.eks. sikring af et godt og trygt miljø har mindst effekt.

Elevcentreret ledelse er blevet big business

Min hypotese er, at elevcentreret skoleledelse er et led i den tiltagende instrumentalisering, som foregår inden for den pædagogiske verden i de her år, hvor koncepter, som er udviklet helt andre steder, i dette her tilfælde New Zealand, under påberåbelse af evidens og evne til at løse små og store problemer, næsten ubemærket glider ind i skoler og institutioner.

Bag et koncept som 'elevcentreret ledelse' gemmer der sig således en række uudtalte interesser og ideer.

De økonomiske interesser handler om, at 'elevcentreret ledelse' er blevet big business for en række aktører, som derfor har en interesse i at udbrede konceptet, f.eks. forskere, konsulenter og uddannelsesinstitutioner.

De epistemologiske eller vidensmæssige interesser handler om, at konceptet fremmer bestemte opfattelser af viden, forskning, ledelse, skole og pædagogik. Opfattelser, som ikke artikuleres eller diskuteres.

Alle de studier, der ligger til grund for konceptet, er angelsaksiske. Robinsons teori er funderet på studier, hvor en bestemt kulturel opfattelse af skole, pædagogik, ledelse og forholdet mellem ledelse og lærere dominerer.

Konceptet er primært udviklet med afsæt i amerikanske grundskolestudier. Kan vi umiddelbart overføre resultaterne fra en grundskolekontekst til en anden? Og hvad der er endnu mere tvivlsomt, kan vi overføre resultaterne til helt andre uddannelsesniveauer? F.eks. til før-skole- og ungdomsuddannelsesområdet.

Bag et koncept som 'elevcentreret ledelse' gemmer der sig således en række uudtalte interesser og ideer

Selektivt og snævert forskningsgrundlag

Som Robinson gør opmærksom på, så tager langt de fleste af de undersøgelser, som indgår i udviklingen af hendes anbefalinger, afsæt i studier, som handler om faglig udvikling inden for fag som matematik, læsning og sprogfag. Ville resultaterne have set anderledes ud, hvis andre fag var blevet inddraget?

Rent metodisk kan man problematisere den talmæssige værdi, som Robinson når frem til i forbindelse med fastsættelsen af de fem komponenter. Andre forskere vil med stor sandsynlighed nå frem til en anden talmæssig værdifastsættelse.

Teorien er tillige funderet på et selektivt og snævert forskningsmetodisk grundlag. Kvantitative undersøgelser har opnået forrang frem for undersøgelsesdesign, som f.eks. er forankret i den humanistiske og dele af den samfundsvidenskabelige forskning.

Ud over de nævnte ikke-ekspliciterede ideer og forestillinger, som karakteriserer Robinsons teori, er det væsentligt at være opmærksom på, at arbejdet med ledelseskoncepter altid har en utilsigtet effekt.

I arbejdet med 'elevcentreret ledelse' er den forskel, der ledes ud fra, altså det fokuspunkt skoleledelsen har, spørgsmålet om elevernes læring og trivsel. Det betyder, at en væsentlig del af folkeskolens formålsparagraf ikke inddrages, ligesom f.eks. andre relevante emner negligeres.

'Elevcentreret ledelse' er et ledelseskoncept, og ligesom det er tilfældet med andre ledelseskoncepter, som breder sig med stor hast i en globaliseret verden, bør elevcentreret ledelse gøres til genstand for diskussion, problematisering og kritik.

Hvis vi ikke skal ende som robotpædagoger eller robotledere, som ukritisk overtager koncepter og ideer, vi ikke selv har været med til at formulere og udvikle, så er vi nødt til at blive bedre til at forholde os problematiserende til de værktøjer eller koncepter, vi mere eller mindre frivilligt bliver tvunget til at bruge.

Deltag i debatten - send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Forsiden