Foto: Presse
Debat

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Uffe Rostrup: Afskaf ikke retsbevidstheden for at gøre helvede hedt for muslimske friskoler

Jeg håber ikke, vi har nået et punkt, hvor der er love og regler for muslimske friskoler og andre love og regler for alle andre skoler, skriver Uffe Rostrup, som frygter, at dansk retssikkerhed undermineres.

Debat

På det frie skoleområde er lovgivningen de seneste år blevet strammet. Det skyldes ikke mindst et politisk ønske om at komme de muslimske friskoler til livs.

Lovstramningerne betyder, at forældrebestyrelser og ansatte på frie skoler (ikke kun muslimske) skal overholde et diffust formuleret lovkrav om, at de både i fritiden og på arbejde skal leve op til en statslig opfattelse af ordentlighed og politisk korrekthed.

Samtidigt giver loven mulighed for, at ministeriet kan fratage en fri skole sit tilskud øjeblikkeligt, selvom skolen anker den ministerielle afgørelse, den har modtaget. Anken har ikke opsættende virkning, og uden tilskud går skolen konkurs.

Og det er sådanne forhold, som bekymrer min retsbevidsthed. Sætter politikerne retsstatsprincipperne over styr i forsøget på at komme de muslimske skoler til livs?

Uskyldig til det modsatte er bevist

De fleste af de skærpede tilsyn, der har været på muslimske skoler, er endt med, at ministeriet har frataget skolerne deres statslige tilskud. Skolerne kan herefter anlægge et søgsmål ved de civile domstole eller klage over behandlingen til Folketingets ombudsmand.

Ingen af delene har dog en reel betydning, for skolerne har ikke mulighed for at bevare tilskuddet i ankeperioden, og de vil derfor som oftest gå konkurs. Det er ikke i orden. Vi har vel stadigvæk det princip, at man er uskyldig, indtil andet er bevist – og det uanset hvilken 'farve' skolen har?

Sætter politikerne retsstatsprincipperne over styr i forsøget på at komme de muslimske skoler til livs?

En anden udfordring er det såkaldte dekorumkrav. Dekorum er et juridisk begreb, som fastslår, at ansatte og bestyrelsesvalgte på de frie skoler skal leve op til de værdier, som vi har i det danske samfund. De skal leve og opføre sig anstændigt. Vel at mærke anstændigt ud fra de værdier, som staten mener, vi skal have.

Et er, at staten bestemmer, hvad vi må mene og tænke både i vores arbejds- og fritidsliv. Noget andet er, at der næppe er enighed om, hvilke holdninger som er kontroversielle, og spørgsmålet er, om et ministerielt tilsyn har klare juridiske retningslinjer for, hvor grænserne går.

De færreste af os er i tvivl om, at man ikke skal undervise børn, hvis man er pædofil eller udbreder sympatier for terrorbevægelser. Men hvad hvis man sympatiserer med den del af den kristne kirke, som mener, at kvinder ikke kan være præster?

Eller man som præst ikke ønsker at vie homoseksuelle par? Hvad hvis man er medlem af nynazistisk parti eller tror på, at en revolution er nødvendig for at opnå et socialistisk samfund?

Kan man så undervise på en dansk fri skole – eller i folkeskolen for den sags skyld? Hvad hvis man er nudist? Radikal feminist?

Klare retningslinjer

Ydermere kompliceres dekorum-kravet af, at der tilsyneladende ingen forældelsesfrist er på det. Man skal altså hele sit liv leve 'politisk korrekt' for, at man kan sidde i sit barns skolebestyrelse eller blive ansat på en fri skole.

Der kan næppe laves klare retningslinjer for, hvor grænsen går, men jeg håber inderligt, at reglerne er ens for alle. Og at vi ikke er nået til et punkt, hvor der er love og regler for muslimske friskoler og andre love og regler for alle andre frie skoler og folkeskolen.

Men endnu værre er det, hvis vi rent faktisk synes, at det i bekræftende fald er i orden.

Vi har brug for, at dansk retssikkerhed ikke undermineres af frygt for muslimsk kultur. Det øgede fokus på dekorum-kravet i afgørelserne fra Undervisningsministeriet betyder i virkeligheden, at enhver fri skole, og sikkert også folkeskole, skal være sikker på, at deres ansatte og bestyrelsesmedlemmer lever op til en statslig forståelse af, hvad der er acceptabel adfærd for at undgå påtale ved et ministerielt tilsyn.

Det er et felt, som kræver vores samfunds fulde opmærksomhed i de kommende år – og det vil helt sikkert have min!

Deltag i debatten - send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Forsiden