Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Debat: De praktiske fag skal gennemsyre hele skoledagen, hvis flere skal vælge erhvervsuddannelserne

Vi kan kun få flere unge til at vælge erhvervsrettede uddannelser, hvis vi ændrer på forudsætningerne for deres uddannelsesvalg, mener S-kandidat Anders Kronborg, som samtidig vil styrke samarbejdet med erhvervsuddannelser og virksomheder.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der skal skabes begejstring for praktiske fag, hvis Danmark skal nå i mål med at uddanne den efterspurgte erhvervsfaglige arbejdskraft.

Det kræver store ændringer og målrettede investeringer. Er man i tvivl, behøver man blot at besøge grundskolernes faglokaler: Indbyder faglokalerne nok til at skabe begejstring om de praktiske fag?

Der er mange svar på, hvorfor der ikke er ’nok’ unge, der tilvælger en erhvervsuddannelse – også flere svar end omprioriteringsbidraget og virksomhedernes ansvar for at skabe attraktive og lærerige praktikpladser. F.eks. er uddannelsesvejlederne presset og løber rigtig stærkt.

I det hele taget kan man spørge sig selv, om det er særlig kløgtigt, at man har reduceret Ungdommens Uddannelsesvejledning til kun at omfatte de ikke-uddannelsesparate elever? Og man kan være så fræk at stille det retoriske spørgsmål, om det i virkelighedens verden ikke er så som så, hvilken rolle Ungdommens Uddannelsesvejledning egentlig spiller for flertallet af elevernes uddannelsesvalg efter grundskolen? Og er den store fokus på test, karakterer, målstyret undervisning og stopprøver ikke også med til at gøre grundskolen mindre fokuseret på de praktiske fag?

Fri og lige adgang

Der kan peges fingre ad mange forhold og enkelte elementer, men til syvende og sidst kan vi kun ændre unges uddannelsesvalg ved at ændre på forudsætningerne for deres uddannelsesvalg.

Det er et selvmål at tro på, at bare vi sikrer, at de ældste af eleverne kun kan få et 10. klasse forløb på en erhvervsskole, løser vi problemet med, at for få vælger en erhvervsuddannelse.

Vi skal hylde og værdsætte, at vi i Danmark har et samfund, hvor vi har fri og lige adgang til uddannelse. Og heldigvis vælger unge uddannelse ud fra egne forudsætninger og interesser. Netop dette frie valg og tro på egen fremtid er en af grundstenene i vores uddannelsessystem. Vi kan sætte nok så mange barrierer op som f.eks. uddannelseskvoter og karakterkrav, men det vil altid være den unge selv, der i samråd med sin familie eller vejleder vælger uddannelsesretning inden for de givne rammer. Det rimer også flot med slagordene om frihed, lighed og solidaritet.

Der er derfor kun én vej, og det er at udvikle de unges kendskab til det potentiale, der er ved at vælge en erhvervsskole. Derfor er det rigtig godt, at regeringen vil gøre praktiske fag obligatoriske i folkeskolens overbygning. Men når det er sagt, så styrker vi ikke engagementet ved blot at gøre et fag obligatorisk på et skema, når vi samtidig allerede i flere kommuner ser, at elever vælger sig ind på særlige linjer og retninger fra overgangen mellem mellemtrinnet til overbygningen.

Mangfoldigheden er det, som skaber de bedste resultater. Derfor bør der være et generelt sats på at tilføre ressourcerne og energien til den helt nødvendige indholdsændring, der er behov for i grundskolerne - i både folkeskolen og på privatskoler.

Elevernes kendskab og interesse fås kun gennem en bevidst satsning på at ændre indholdet og pædagogikken i skolen i en mere praksisorienteret retning, hvor håndværksbetonede fag og mere traditionelle skolefag spiller sammen i udviklingen af kompetente unge mennesker, der træffer det for dem rigtige uddannelsesvalg. Samarbejdet med erhvervsuddannelser og virksomheder skal og bør intensiveres.

Økonomiske barrierer må mindskes

For at dette reelt kan lade sig gøre, må økonomiske barrierer mindskes. Politikerne kan f.eks. sikre, at erhvervsskolerne igennem deres tilskud får en forpligtelse til uden meromkostning for grundskolerne at tage imod klasser fra 6. - 10. klasse i et aftalt omfang.

På samme måde må der sikres rammer for lærerne i folkeskolen, så vilkårene for at arbejde mere praksisrettet reelt er til stede. Er rammerne til stede, er det helt i orden at stille krav til en langt mere praksisrettet undervisning, end der nødvendigvis praktiseres i dag.

I forbindelse med folkeskolereformen var den store italesættelse 'den åbne skole'. Jeg kan have mine tvivl, om skolerne har været dygtige nok til at invitere erhvervslivet ind i skolen fremfor at det er skolen, der besøger erhvervslivet?

Det er nok sparsomt, hvor meget eleverne møder smeden eller elektrikeren i den ordinære skolehverdag på skolematriklen. Her kunne man med fordel opruste den understøttende undervisning endnu mere, så diverse håndværksgrupper kunne blive en del af skolen og sammen med lærere og pædagoger gøre håndværksfærdighederne endnu mere nærværende og betydningsfulde.

Mindre opdelte valg

Nedslidte faglokaler er hverdagen på flere danske folkeskoler. Eleverne kan allerede tidligt i mellemtrinnet miste lysten og motivationen til de praktiske fag, hvis de oplever, at fagene ikke prioriteres tilstrækkeligt. Samtidig må vi erkende, at det kræver sin lærer at have ildhuen med sig i undervisningen, hvis der ikke er et godt og vel vedligeholdt værktøj, eller de økonomiske midler er for sølle.

Rammerne skal være til stede, hvis intentionerne i fagenes Fælles Mål skal indfries.

Derudover er der ingen tvivl om, at der gennem ikke bare skolesystemet, men også samfundet generelt desværre har indsneget sig en opfattelse af, at hvis du er en bogligt dygtig elev, bør du vælge gymnasievejen. Vi er simpelthen nødt til at komme væk fra tænkningen om, at de teoretisk velfunderede unge skal vælge en gymnasieretning, og de mere praktisk begavede skal på erhvervsskolen. Målet må være, at vi kan skabe grundskoler, hvor valg af ungdomsuddannelse bliver mindre opdelt.

Erhvervsuddannelserne har brug for, at nogle af de dygtige elever vælger erhvervsskolerne, fordi kravene til de færdiguddannede håndværkere er betydelige og i virkeligheden større eller mindst på højde med de krav, der stilles til mange uddannelser, der som regel kræver en studentereksamen.

Det kræver mere end blot justeringer, hvis vi reelt skal løse udfordringen med, at flere unge bliver begejstrede for de praktiske fag.

Der er behov for en national investering og målrettet satsning. Investeringen vil ikke kun få flere til at vil vælge en erhvervsuddannelse, men det er også med til helt generelt at styrke dannelsesbegrebet i folkeskolen.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden