Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Foto: Emil Kastrup Andersen
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Lars Qvortrup: Her er fire grunde til, at prøver og karakterer ikke skal afskaffes

Test og prøver kan gøre læring og undervisning bedre, bidrage til, at man træffer de rigtige valg og beskytte eleverne mod personlig vilkårlighed. Dog bør man overveje en bedre feedback-funktion, skriver Lars Qvortrup.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

For nylig konkluderede en undersøgelse fra Børnerådet, at mange unge allerede i 8. klasse oplever »et massivt pres fra skolen og samfundet.« »De unge,« står der i undersøgelsen, »er pressede af bekymringer om, hvorvidt de er i stand til at præstere og leve op til de krav, de møder i uddannelsessystemet,« og det præsenteres som en fastslået kendsgerning, at »ungdomslivet er under et stigende præstations- og perfektionspres«.

En af skurkene er prøver, eksaminer og karakterer. S-formand Mette Frederiksen vil tage et opgør med den nationale test, Enhedslisten vil afskaffe hele testsystemet, og Politiken tilslutter sig på lederplads »krigen mod præstationskulturen.«

Men kan og skal prøver og karakterer afskaffes?

Elever er altid blevet testet i skolen, og de har altid fået karakterer. Helt frem til 1958 gik børn i mellemskolen fra 6. til 9. klasse. Den blev afsluttet af en 'mellemskole-eksamen'. Realeksamen efter 9. klasse blev først afskaffet i 1975. Så det at træffe prøvebaserede valg i løbet af skoletiden er bestemt ikke et nyt fænomen, og om det er blevet værre eller bedre, er ikke så enkelt at svare på.

Vi skal ikke alle det samme

Test og prøver har i hvert fald fire forskellige funktioner.

For det første har de en feedback-funktion. Lærerne får et billede af, om stoffet er tilegnet af alle elever og kan på den baggrund justere undervisningen. Noget tilsvarende er tilfældet med nationale test: Her får man på nationalt niveau feedback på, om eleverne når de forventede resultater, hvor stor spredningen er mellem forskellige elevgrupper osv. Og da et politisk flertal på Christiansborg i 2005 besluttede at indføre de nationale test, var det ment som et værktøj til læreren.

For det andet har test og prøver en selektionsfunktion. Vi skal ikke alle lave det samme: Nogle går gymnasievejen, andre vælger erhvervsuddannelser, atter andre kvalificerer sig uden for det formelle uddannelsessystem. Nogle går på universitetet, nogle bliver håndværkere, andre bliver ufaglærte.

Test og prøver er et klassisk værktøj, der bidrager til, at flest muligt vælger den rigtige vej både for deres egen og for samfundets skyld. Som Brian Bech Nielsen og Berit Eika fra Aarhus Universitet påpeger, viser en analyse fra Danmarks Evalueringsinstitut fra 2016, at karaktergennemsnittet er den stærkeste enkeltfaktor, når man skal forudsige risikoen for, at en studerende falder fra på det første år på universitetet.

Test og prøver er et værktøj, der bidrager til, at flest muligt vælger den rigtige vej både for deres egen og for samfundets skyld

Karakterer forenkler en kompleks virkelighed

For det tredje har test en kommunikationsfunktion. Når virksomheder skal ansætte medarbejdere, bruges et 7-tal, et 10-tal eller et 12-tal som en enkel måde at sammenfatte ansøgerens kompetencer, og hvis for mange får 10 eller 12, mister karaktergivningen sin funktion. På universitetet, hvor jeg arbejder, kommer man stort set aldrig i betragtning til et ph.d.-stipendium, hvis man ikke har fået 12 eller måske 10 i kandidatspecialet.

Selvfølgelig er der mange andre ting, der tæller, men kommunikation handler om at forenkle en kompleks virkelighed, og det gør karakterer.

Endelig for det fjerde har test og prøver en retssikkerhedsfunktion. Det er grunden til, at f.eks. studentereksaminer gennemføres så højt formaliseret, som de gør. Derved sikrer de den enkelte elev mod at blive offer for lærerens personlige skøn og præferencer. Ved at bruge udførlige og eksplicitte vurderingskriterier og ved at involvere en udefrakommende censor, beskytter man eleven mod risikoen for vilkårlighed.

Konklusionen er, at prøver og karakterer ikke kan undværes – men at man naturligvis ikke skal have flere prøver og test end nødvendigt. For det kan være ubehageligt at blive testet i for stor udstrækning, det kan hæmme elevens trivsel og kreative selvudfoldelse, og det kan friste underviseren til, at »teach to the test« og eleverne til at »learn to the test«.

Højere grad af feedback

Desuden kan man overveje, om den nuværende karakterskala er god nok. Den er indrettet sådan, at de bedste karakterer gives til præstationer med få eller slet ingen fejl. Des flere fejl eleverne laver, des lavere karakter.

I et moderne samfund er det andre sider af elevernes læring, der bør fremhæves, f.eks. evne til samarbejde, innovation og originalitet. Det vil sige ting, hvor der ikke nødvendigvis er et fuldstændig rigtig svar eller præstationen skal bero på fejlfinding.

Desuden burde man overveje, om man ikke kunne bruge prøver og karakterer, så de i højere grad havde en feedback-funktion i forhold til eleverne.

Men test og prøver kan ikke afskaffes. De har en lang række vigtige funktioner, som kan bruges til at gøre læring og undervisning bedre, bidrage til, at man træffer de rigtige valg og give eleverne en sikkerhed mod personlig vilkårlighed.

Deltag i debatten - send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden