Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Foto: Anne Bæk / Ritzau Scanpix
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Debat: En masse potentiale går tabt, når eleverne ikke tror, de er gode nok

Der er en midtergruppe af elever, der ikke tror, de er gode nok, og som derfor »stikker piben ind« for ikke at udstille deres mangler. Det resulterer i, at de ikke siger og gør så meget, som de reelt kan, skriver Berit Johannsen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der har været skrevet og sagt en del om unge, der føler et ekstraordinært pres for at præstere. Både forskere, lærere og elever har udtalt sig om udfordringerne, og man er ikke tvivl om, at mange unges trivsel er påvirket.

Det er ikke kun adgangskravene til de videregående uddannelser, der får de unge til at have fokus på karakterer. Karakterræset starter i folkeskolen på en måde, som vi ikke så før i tiden.

Jeg overhørte forleden en elev i 6. klasse bekymre sig om, hvorvidt karakteren i matematik kan indløse en billet til gymnasiet. Præstationskulturen fylder på en måde, der hægter nogle af. Det er jo ikke kun i skolen, man skal klare sig godt. Det er også i alle mulige andre sammenhænge f.eks. i forhold til venner, sport, frivilligjobs, fritidsjob, og så skal man også helst se fantastisk ud og være i god form, for det er alle de andre, kan man se på de sociale medier.

Karaktererne er en tydelig indikator for én selv og andre på, om man dur eller ikke dur. For mange elever har det den konsekvens, at man koncentrerer sig om at se god ud. I gymnasiet betyder årskaraktererne meget, så lærerne skal helst se lyset i en. Min erfaring fra arbejdet med skolerne er, at det fremmer en adfærd, hvor eleverne eksempelvis:

  • Kun siger noget, når de er 100 pct. sikre på svaret
  • Afleverer perfekte opgaver - enten egen eller andres produktion eller dropper at aflevere svære opgaver
  • Udebliver ved afgørende prøve i klassen inden årskarakteren i et fag for ikke at blive ’afsløret’

Tabt potentiale

Der er altså nogle elever, der forfalder til strategisk tænkning i bestræbelserne på at få så højt et snit som muligt. Der er selvfølgelig elever, der bare glider igennem med høje karakterer, og alt er godt, og andre elever der er upåvirkede og bare klør på, så godt de kan.

Men præstationskulturen påvirker en del elever negativt.

Foto: Nina Kofoed Johannsen

Der er dem, der slider, fordi kun 10 og 12 dur - hvor missionen måske lykkes, men vejen er belagt med dårlig trivsel og måske stress. Så er der en midtergruppe, som ikke tror, de er gode nok, så de stikker piben ind for ikke at udstille deres mangler.

Og så er der de elever, der har det allersværest, som har affundet sig med, at de ikke er gode nok, så det ikke kan betale sig at prøve. For de to sidstnævnte grupper går der en masse potentiale tabt, fordi de ikke selv tror, de er gode nok, og derfor ikke siger og gør så meget, som de reelt kan.

Forskning viser, at vi er meget følsomme overfor budskaber om os selv. Derfor kan det være et skridt i den rigtige retning, hvis lærere (og forældre) er bevidste om, hvad de fremhæver som vigtigt. Mindre snak og lovprisning af karakterer og præstationer og mere fokus på nysgerrighed, mod og dét at gøre sig umage.

Den optimale feedback

Lærerne skal give alle elever udfordringer og vise alle, at med gode læringsstrategier og feedback kan man forbedre sig. Den optimale feedback er den, som både indeholder en form for status og et fremadrettet perspektiv. Som en elev udtrykte det: »Det her er godt, og det her skal du arbejde med.«

Det har en effekt, når lærerne formår at skabe et trygt klasserumsmiljø, hvor der er plads til at øve sig og fejle. Eleverne fremhæver lærere, der f.eks. siger »nu prøver vi det her sammen« og »det er okay, hvis I kun har noget af svaret« eller »i dag bliver I ikke bedømt, vi skal bare lære nogle ord.«

»På døren til klassen står der ’øverum’, og vi taler meget om, at vi skal øve os. Når vi får en ny opgave, taler vi om, hvilken indsats der skal til for at blive dygtig til det. Nu siger vi meget mere i timerne,« sagde en elev fra 6. klasse.

Der er allerede skoler, der eksperimenterer med at erstatte karakterer med feedback. Karaktererne kommer stadig i sidste ende, men det gør en forskel, når man ikke konstant konfronteres med dem.

»Vi sammenligner os rigtig meget, når vi får karakterer. Nogle gange føler man, at det skaber et hierarki i klassen, så det er rart, når vi ikke får karakterer for alle vores opgaver,« lød det fra enelev fra 8. klasse.

Om de lærere, der arbejder sådan, siger eleverne, at de føler, læreren kender én, og at man ikke kan snyde sig til en god karakter.

De føler læreren vil ens bedste, at de lærer noget, og de føler sig inddraget. Der er rig dokumentation for, at disse elementer fremmer motivationen.

Berit Johannsen er medforfatter til bogen ’Mindset i praksis - trivsel og lyst til læring i folkeskole og ungdomsuddannelse’, udgivet af Dafolo.

Deltag i debatten - send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden