Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jeg er fuldstændig overbevist om, at vi kan gøre noget ved det øgede pres, der på nuværende tidspunkt spreder sig i folkeskolen, skriver Radikales undervisningsordfører, Marianne Jelved.
Foto: Steen Brogaard

Jeg er fuldstændig overbevist om, at vi kan gøre noget ved det øgede pres, der på nuværende tidspunkt spreder sig i folkeskolen, skriver Radikales undervisningsordfører, Marianne Jelved.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Jelved: Perfekthedskultur og præstationskultur hænger uløseligt sammen

Riisagers argument om, at det øgede pres i skolen ikke skyldes en præstationskultur, men en perfekthedskultur, holder ikke stik. De to ting hænger sammen, mener Marianne Jelved, som vil have mere fokus på de børn, der ikke trives.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Et læringsfællesskab starter med, at man er set og anerkendt, og at man bliver mødt som én, der som udgangspunkt har ret til at være med i fællesskabet. Det er fuldstændig indiskutabelt, at alle børn har ret til at være en del af læringsfællesskabet.

Og det er afgørende, at børn skal ses for det, de er.

Børn og unge udvikler sig gevaldigt hver evig eneste dag, og det er essentielt, at denne udvikling sker i trygge rammer som en del af fællesskabet. Ens identitet skabes, når du fortolker den andens fortolkning af dig.

Man eksisterer, når man bliver set og anerkendt i skolens fællesskab. Det er derfor her, vi som politikere skal gribe ind og gøre en forskel.

Jeg synes netop, at vi med aftalen om styrket praksisfaglighed i folkeskolen har haft for øje at styrke læringsfællesskabet. Aftalen betyder blandt andet, at det nu er obligatorisk for 7. og 8. klasseelever at tage et praksisfagligt fag, såsom håndværk og design, musik, billedkunst eller madkundskab.

Det vil uden tvivl appellere til alle børn, idet disse fag ikke har afsæt i en bog, men i en praksis. Dét byder på nye dimensioner og plads til andre former for intelligens, som kan styrke de mere kreative elevers oplevelse af at kunne noget helt særligt.

Foruroligende resultater

Børnerådets analyse viser, at mistrivsel og lav livstilfredshed er langt mere udbredt blandt børn, der tit føler sig pressede. Det synes jeg er dybt bekymrende, og det er noget, jeg tager meget alvorligt.

I den forbindelse er det betydningsfuldt, at lærerne er gode til at skabe relationer. Læreren skal altid være én, eleverne har en relation til. Det er de voksne på skolerne, der har ansvar for, at alle børn er en del af fællesskabet. Forældrene kan ikke styre det hjemmefra eller fra arbejdspladsen, og vi kan ikke sørge for det fra kontorerne på Christiansborg - selvom jeg ville ønske, at vi kunne.

I et større perspektiv ser jeg ligeledes Børnerådets foruroligende analyseresultater som et udtryk for en præstationskultur, der spreder sig hastigt i uddannelsessystemet, både opad og nedad. De unge oplever uddannelsessystemet som fyldt med begrænsninger og krav. Den konstante vurdering finder sted oftere og oftere samt tidligere og tidligere, hvilket bekymrer mig.

Jeg er fuldstændig overbevist om, at vi kan gøre noget ved det øgede pres, der på nuværende tidspunkt spreder sig i folkeskolen

Det er blevet muligt for gymnasier at gå ind i forsøg med en karakterfri hverdag for 1.g-elever. Det er en stor succes, i og med at der blev skabt et trygt rum i klassen med plads til at være nysgerrig og at begå fejl, stille spørgsmål og debattere uden at skulle bekymre sig om at få en dårlig karakter.

Det, synes jeg, blot er et eksempel på, hvor mistrivsel også kan stamme fra, og hvor læringsfællesskabet kan krakelere. Uddannelsessystemet bør og skal være et sted for åben debat, spørgelyst og masser af engagement.

Ministerens holder ikke

Derfor køber jeg heller ikke undervisningsministerens argument om, at det øgede pres i folkeskolen skyldes en perfekthedskultur - og ikke den massive præstationskultur. Det er meget muligt, at folkeskoleelever fra 8. klasse, og måske allerede før, føler sig pressede i ønsket om at være perfekt.

Men det, at de i det hele taget føler sig pressede, er unægteligt et udtryk for præstationskulturen. Undervisningsministerens argument falder til jorden, fordi perfekthedskultur og præstationskultur hænger uløseligt sammen og nærmer sig en status som synonymer.

Jeg er fuldstændig overbevist om, at vi kan gøre noget ved det øgede pres, der på nuværende tidspunkt spreder sig i folkeskolen. Det er altafgørende, at undervisningen og dens læringsfællesskab værner om alle børn og unge.

Det er i sidste ende lærere og skoleledere, der bærer dette ansvar. Min opfordring er derfor, at de skal være endnu mere opmærksomme på børn, der ikke trives, end de allerede er.

Deltag i debatten - send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden