Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Fælles for de pressede unge er, at pres producerer skyld. Og for at blive i det spor burde voksensamfundet svare med et undskyld og se nærmere på, hvordan præstationspresset kan tages af de unges skuldre, mener to trivselseksperter.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Trivselseksperter: Voksensamfundets pres forstærker skylden blandt unge

Unge påtager sig en skyld over ikke at præstere nok. Og samfundets forventninger forstærker blot presset og skaber en »generation af skyld,« skriver to trivselseksperter, som vil revidere uddannelsesparathedsvurderingen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Unge beskyldes for at dyrke perfektion. Ordet perfektion er ikke velvalgt, for unge presses af strukturelle og kulturelle vilkår, der kræver høj, hurtig og effektiv præstation.

Så det er ikke den indre perfektionspsyke, der er problemet, men den ydre præstationskultur.

Når det er sagt, og når vi ser tilbage på vores 20 års arbejde, kan vi personligt konstatere, at Danmark har en ualmindelig sød, åben og klog ungdom, der gerne deler deres perspektiver med os.

Men vi har også en ungdom, hvor mange er sårbare, ensomme og bekymrede, og nogle er vrede og sorgfyldte over, hvad livet byder dem. Og livet er også skolelivet. Elever i udskolingen er under pres for at leve op til øgede krav om at kunne præstere godt på alle arenaer.

Et pres, der rammer alle, men særligt hårdt de grupper, der oveni er socialt udsatte. Det giver presset en øget social ulighed. Dertil kommer, at vi ser nye unge studiesårbare fra befolkningslag, hvor man ikke forventer såkaldt ’ressourcesvaghed’.

Det er middelklasseunge, der enten presser sig til kanten af, hvad psyken kan klare, eller som helt melder sig ud og bevæger sig i omvendt mønsterbrud, fordi de ikke gider eller orker at leve op til de forventninger, der ligger i at bære uddannelseskapital videre.

Der er strukturelle vilkår i skolen, der er medskaber af denne situation. Der er eksempelvis over hele linjen øgede karakterkrav til ungdomsuddannelserne. Selvom de elever, der får meget lave karakterer i grundskolen, faktisk gennemfører en erhvervsuddannelse i næsten lige så høj grad som de øvrige elever, ja, så er der alligevel indført karakterer som er adgangsgivende.

Karakterpres er på den vis også blevet til et pres i miljøer, der går håndværksvejen – og som ikke bærer på normer, hvor karakterer har betydning. Dermed udsættes denne gruppe reelt for et dobbeltpres: Et adgangspres og et pres, der ligger i et historisk brud med normer eller karakterkapital, om man vil.

Skole-dropouts versus lidelser

Med uddannelsesparathedsvurderingen (UPV) er de unges skolepræstationer kommet under luppen i 8. klasse, hvor de skal have høje nok standpunktskarakterer - og gode sociale og personlige egenskaber - der gør dem egnede til en ungdomsuddannelse. Det flytter igen fokus væk fra den læring og skoletrivsel, som skal give de unge forudsætningen for videre uddannelse.

Ideen med UPV var ellers at skabe motivationen for at anstrenge sig for gode resultater. Noget tyder på, at det (også) kan få modsat effekt, nemlig at skabe demotivation og opgivelse, når man ikke vurderes parat.

Ikke-parat er i øvrigt en dårlig betegnelse. For når der er huller i nødvendig faglig viden, er man jo fra et samfunds- og behovsperspektiv vel klar til mere uddannelse. Men om eleven også har uddannelseslyst er en pædagogisk-didaktisk opgave og ikke en karakteropgave.

Der er mange forskerfund fra forskellige kilder og metodikker, der peger på, at børn og unge reagerer med psykisk mistrivsel, når presset bliver for uovervindeligt. For eksempel viser Den Nationale Sundhedsprofil fra 2017, at 41 procent unge kvinder og 25 procent unge mænd mellem 16 og 24 år oplever, at de har højt stressniveau. Og i Børnerådets undersøgelse fra 2018 fortæller 29 procent af pigerne i 8. klasse, at de føler sig pressede ofte eller hele tiden, mens det gælder for 12 procent af drengene.

Generation skyld

Presset udleves på forskellige måder blandt de unge. Og i et kontinuum af udfordrende reaktioner kan vi se, at i den ene ende betyder det skole-dropouts, skoleuvillighed og skolefravær. I den anden ende ser vi et præstationspres, der ender med lidelser.

Fælles for de pressede unge er, at pres producerer skyld. Der er på sin vis en bagside ved at være sød ungdom. Tendensen er nemlig, at mange unge giver sig selv skylden for ikke at klare det.

De bebrejder sjældent voksensamfundet, som 80’er ungdomen gjorde det. De tager skyld på sig. Skyld over ikke at præstere nok, højt og hurtigt. Skyld over at måtte opgive. Skyld over at gå andre veje end den konventionelle. Skyld over ikke at være social attraktiv og attraktiv i det hele taget.

Og skylden forstærkes af forventninger fra voksensamfundet om, at de kan gøre sig robuste nok til at modstå de vilkår og det pres, der har gjort dem ekstra sårbare. På den måde gives der skyld, og der produceres selvskyld, og vi nærmer os en betegnelse for tendensen: Generation skyld.

Voksensamfundet bør sige undskyld

Vi finder, at der et budskab til voksensamfundet i den stigende mentale mistrivsel blandt unge. Et budskab der lyder sådan her: Unge er ikke kun vækstobjekter, der er på vej videre til noget andet. De er også værende subjekter, der længes efter meningen med livet lige nu. Nu og her.

For at blive i skyldsporet burde voksensamfundet respondere med et undskyld og se nærmere på, hvordan præstations- og mestringspres kan tages af de unges skuldre.

Vi anbefaler, at UPV og karaktersorteringer tages op til revision og genlæsninger, og at skoletrivsel og skolefaglighed ikke konstant adskilles, men ligges i samme spor.

Vi opfordrer generelt voksensamfundet til over hele linjen at blive bedre til at se succes, talent, harmoni og levede liv hos vores børn og unge på langt mere tolerante, differentierede og spraglede måder.

Deltag i debatten - send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden