Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Foto: Linda Kastrup / Ritzau Scanpix
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Elisa Bergmann: Børn skal blive til nogen, før de bliver til noget

Opdragelsesdebatten er vigtig, men den må ikke skygge for debatten om nedskæringer, mener BUPL's formand, Elisa Bergmann.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Børne- og Socialministeriet modtog torsdag en række anbefalinger fra ministeriets eget Opdragelsespanel. Det er tidligere direktør for Løkkefonden Sofie Münster, som har siddet som formand for panelet.

Hun har haft folk som f.eks. Louise Gjervig Lehn, formand for Forældrenes Landsorganisation, og børne- og familieforsker Per Schultz Jørgensen ved sin side. Det er kompetente mennesker, og der er flere interessante forslag blandt de 13 perspektiver, som nu lander på børne- og socialminister Mai Mercados bord.

Panelets allerførste perspektiv er ganske enkelt: »Børn skal have lov til at blive til nogen, før de behøver at blive til noget«. Det er i den grad et perspektiv, som BUPL bakker op om. Lige nu er der en stigende tendens til, at politikerne gerne vil måle børn. Og teste dem. Allerede i børnehaven skal der tælles, hvor mange ord børnene kan sige – og i 0. klasse bliver mange børn fremover mødt med stopprøver, før de kan gå videre til 1. klasse.

Sæt børnene i centrum

Vi har talrige trivselsmålinger blandt børn og unge, der viser, at de føler sig stressede og pressede. Derfor er jeg glad for, at Opdragelsespanelet så tydeligt tager børnenes perspektiv og siger, at det ikke handler om den karakter, du får. Men den karakter, som har og udvikler. Den nuværende VLAK-regering bør lytte til anbefalingen om at sætte børnenes perspektiv i centrum, da det ofte glemmes i den førte politik. Regeringen har f.eks. sagt nej til en trivselskommission, indført stopprøver i 0. klasse og vil tvinge udsatte børn i såkaldte læringstilbud.

Opdragelsespanelet skriver ligeledes, at forældre har brug for større fleksibilitet i hverdagen og anbefaler derfor en mere progressiv familiepolitik. BUPL har længe kæmpet for, at forældre får bedre mulighed for at blive hjemme fra arbejde, når børnene er syge. Pædagogerne oplever ofte, at der kommer halvsyge børn i institutioner og skoler. Børn som egentlig havde mere gavn af at være sammen med deres forældre.

Forældre er utilfredse med normeringer

Endelig er der flere perspektiver i Opdragelsespanelets anbefalinger, der lægger vægt på et tættere forældresamarbejde mellem daginstitutioner og skoler. Blandt andet med obligatoriske børnehave-hjemsamtaler. Det er rigtigt set af panelet. Forældresamarbejdet er helt afgørende for børns udvikling og trivsel, så det er positivt, at panelet vil skabe bedre rammer.

Men så skal politikerne huske at tildele flere ressourcer, hvis det skal lykkes i virkeligheden. For mere tid til forældresamarbejde presser en virkelighed, hvor der knap nok er tid til at skabe den nødvendige tid med børnene

KL og Økonomi- og Indenrigsministeriet har tidligere lavet forældreundersøgelser om landets daginstitutioner. Her svarer forældrene generelt, at de er »tilfredse« eller »meget tilfredse« med daginstitutionerne.

Men hvis man dykker ned i de enkelte spørgsmål, så er det særligt spørgsmålet om »forældrenes tilfredshed med den tid personalet har til deres barn«, der scorer lavest. Altså forældrenes utilfredshed med de dårlige normeringer. Det er her, skoen for alvor trykker. Historisk dårlige normeringer.

På skole- og fritidsområdet er problemet ofte, at pædagogerne slet ikke møder alle børn. Og dermed heller ikke har deres forældre at have et forældresamarbejde med. På fritidsområdet oplever to ud af tre pædagoger udsatte børn, der ikke kommer i fritidstilbud, selvom de ville have stor gavn af at komme der. I mellemtrinnet og udskolingen forsvinder pædagogerne langsomt ud af skolen, selv om forældre og elever i de ældre klasser efterlyser pædagogernes syn på børnene. På fællesskabet. På at blive til nogen, før man bliver til noget.

Så opdragelsesdebatten er et interessant og vigtigt indspark til den offentlige debat om børneområdet. Men den må ikke skygge for den største udfordring, som klart er de massive nedskæringer på skole- og dagtilbudsområdet, som forældrene har mærket på eget barn de seneste år. Det er ikke forældrenes ansvar. Det er et samfundsansvar og dermed politikernes ansvar.

Deltag i debatten - send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden