Forandringer kræver et brud med den politiske konsensus, der fører til en fastholdelse af præstationskulturen og kvæler ethvert initiativ til virkelig uddannelsespolitisk forandring, mener Jakob Sølvhøj, undervisningsordfører (EL).
Foto: Steen Brogaard

Forandringer kræver et brud med den politiske konsensus, der fører til en fastholdelse af præstationskulturen og kvæler ethvert initiativ til virkelig uddannelsespolitisk forandring, mener Jakob Sølvhøj, undervisningsordfører (EL).

Debat

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Enhedslisten: Præstationskulturen i folkeskolen kræver politisk handling

Appeller om kulturændringer løser intet. Det store pres blandt skoleelever i 8. klasse kræver konkret politisk handling, skriver Jakob Sølvhøj (EL), der vil gøre folkeskolen karakterfri samt afskaffe de nationale test.

Debat

Der breder sig for tiden en klar erkendelse af, at alt for mange unge oplever at befinde sig under et nærmest konstant pres.

Mediernes italesættelse af problemet er omfattende, og stribevis af forskningsrapporter og undersøgelser dokumenterer, at fortællingen om en ungdom under pres ikke blot har sin rod i tilfældige unges isolerede oplevelser eller individuelle problemer.

Det står mere og mere klart, at det massive pres, der ligger på en hel ungdomsgeneration, har sit udspring i samfundsmæssige forhold og strukturer.

For de enkelte unge kan presset naturligvis have mange og forskelligartede årsager. Familiemæssige og sociale vilkår i opvæksten spiller ind, men det fremstår stadig mere åbenlyst, at et uddannelsessystem præget af konkurrencetænkning og præstationskultur spiller en helt central rolle.

Der er brug for konkrete initiativer, der ændrer på de lovgivningsmæssige rammer, der har været med til at øge konkurrenceræset og præstationskulturen i folkeskolen

Uddannelsernes bredere formål er over en årrække gledet i baggrunden til fordel for en uddannelsestænkning, der handler om at klargøre den enkelte til arbejdslivet så hurtigt som muligt. Elevernes præstationer måles systematisk gennem test, prøver og karakterer, og der er gennem reformer af ungdomsuddannelserne blevet opstillet nye barrierer for at komme videre i uddannelsessystemet.

Med indførelsen af karakterkravet på erhvervsuddannelserne er flere tusinde unge i hver eneste ungdomsårgang blevet frarøvet muligheden for at komme i gang på en erhvervsskole, og næste sommer vil de ny karakterkrav til gymnasierne tynde kraftigt ud i optaget.

Uddannelsesparathedsvurderingen er for et par år siden rykket frem, så den nu foregår allerede i 8. klasse, hvor op mod en tredjedel af eleverne vurderes til ikke at være uddannelsesparate. Hertil kommer, at der i tilknytning til gymnasiereformen blev gennemført en ændring af folkeskoleloven, så man nu kan dumpe folkeskolen.

Det er alt i alt fuldt forståeligt, at Børnerådet i sin netop udgivne analyse 'Pres på ungdomslivet' beskriver det sådan, at »alt for mange oplever ungdomslivet som et individuelt udskilningsløb, hvor den enkeltes præstationer afgør, om man ender som vinder eller som taber.«

Brug for uddannelsespolitisk opbrud

Når tusinder af folkeskoleelever i 8. klasse giver udtryk for en stor bekymring over det pres, som de oplever i uddannelsessystemet, kalder det på politisk handling.

Generelle sympatitilkendegivelser overfor de unge, der har det vanskeligt, eller almindelige appeller om kulturændringer løser ingen problemer. Der er brug for helt konkrete initiativer, der ændrer på de lovgivningsmæssige og strukturelle rammer, der har været med til at øge konkurrenceræset og præstationskulturen i folkeskolen og det øvrige uddannelsessystem. Der er et politisk ansvar, der skal løftes.

Et opgør med præstationskulturen bør indledes allerede i folkeskolens mindste klasser. De nationale test, der starter allerede i 2. klasse gør ingen gavn. Tværtimod. Testene beskrives af lærere og forskere som uanvendelige som pædagogisk redskab.

De fremmer en teach-to-the-test kultur, der skævvrider formålet med undervisningen, og så opleves de som belastende af især de fagligt svage elever. Vi skal af med de nationale test.

Karakterer fylder alt for meget i folkeskolen. Folkeskolen burde gøres helt karakterfri, og den nyligt indførte eksamensskole afskaffes igen. Elever skal ikke kunne dumpe folkeskolen. Et vigtigt skridt på vejen til en karakterfri folkeskole vil være at fjerne karakterkravene til både erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser.

En fjernelse af karakterer og karakterkrav skal ledsages af et generelt løft af undervisningens kvalitet, et markant løft af støtten til de elever, der har særlige behov, og en styrkelse af vejledningsindsatsen, så alle folkeskolens elever får mulighed for individuel vejledning.

Skal vi sikre, at langt flere elever både trives bedre og får et større udbytte af skolegangen, kræver det nye store investeringer i skolen.

Det store pres, der åbenlyst hviler på tusindvis af unge, fjernes ikke med et snuptag.

Kulturforandringer tager tid, men de kan sættes i gang her og nu, hvis den politiske vilje er til stede. Det er den ikke i den eksisterende folkeskoleforligskreds.

Skal der gennemføres grundlæggende forandringer, kræver det derfor et brud med den politiske konsensus, der på trods af nogle forligspartiers gode vilje fører til en fastholdelse af præstationskulturen og kvæler ethvert initiativ til virkelig uddannelsespolitisk forandring.

Der er brug for et politisk opbrud, der sætter en helt ny retning for udviklingen af folkeskolen og det øvrige uddannelsessystem.

Deltag i debatten - send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Forsiden