Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: UC Syd
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Alexander von Oettingen: Er folkeskolen blevet en IKEA-skole, hvor moduler kan skiftes ud efter behov?

Skolen er blevet fragmenteret i delopgaver, og derfor har vi mistet vores sammenhængende forståelse af skolen. Det afspejler sig blandt andet i skoledebatterne på Folkemødet, mener Alexander von Oettingen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Hvis jeg er noget, så er jeg måske en lille smule i lommen på folkeskolen.« Sådan sagde formanden for den nye kommission, Per B. Christensen, da han holdt tale på Danmarks Lærerforenings ekstraordinære kongres og skulle forklare, hvilken opgave han nu er sat i spidsen for.

Og han tilføjede: »Bliver det en let opgave? Nej, det gør det bestemt ikke. Der vil komme udfordringer.«

Det er en modig og spændende vej, som KL og DLF er slået ind på, og Per B. Christensen er den helt rigtige mand til opgaven. Ingen tvivl om det.

På en måde er vi alle »i lommen på folkeskolen«. Ikke kun fordi folkeskolen er livet for vores børn, men også fordi folkeskolen er folkets skole. Derfor er vi alle en lille smule i lommen på skolen. Men hvilken skole?

Hvad er vores ideal om skolen?

Når kommissionen og dens medlemmer begynder at rejse rundt i landet for at besøge kommuner og skoler, så er deres idé om folkeskolen ikke ligegyldig, men helt afgørende. Vi ved, hvor skolen ligger, hvordan den ser ud, og hvem der går i den. Vi kender også til formålsparagraffen mv.

Men hvad ligger til grund for vores syn eller idé om skolen? Og hvilken skolen vil vi gerne udvikle i fremtiden? Det spørgsmål er helt afgørende, når man skal finde ud af, hvordan den skal reguleres, styres og forvaltes. Og derfor: Hvilket ideal om folkeskolen er Per B. Christensen og kommissionen i lommen på?

At netop det spørgsmål er blevet uklart, bliver tydeligt, når man læser programmet for årets folkemøde på Bornholm. Et hav af debatter kredser om det sammen fortvivlende spørgsmål: Hvad er det for en skole, vi har, vil have og måske ikke har mere? 'Folkeskolen er for gammel', 'Opfind skolen forfra', 'Folkeskolen med friske øjne', 'Grundskolens fremtid', 'Hvem ejer skolen' og lignende overskrifter.

Alt sammen udtryk for, at ideen om folkeskolen ikke står lysende klart i samfundet, og hvis man ikke vidste bedre, ville man få den tanke, at vi lever i en tid, der har mistet grebet og begrebet om folkeskolen! Mistet idealet om en skole, der har leveret livslang undervisning og dannelse til generationer. Vi har tabt sproget om skolen og leder nu febrilsk efter meningen med at holde skole!

OECD's syn på skolen

Så bliver det ikke bedre af at se ud i den globale verden. OECD har f.eks. helt opgivet at tale om skolen, men taler i stedet om 'the learner'. Tankegangen er fristende og nærliggende, men også banal. De børn, der begynder i skolen i dag, står i 2030 over for jobs, vi ikke kender i dag og over for teknologier, vi intet aner om. Alligevel skal børn lære i dag.

Vi kender ikke fremtiden, men skal alligevel undervise i den og lære om den. Paradoksalt, men sådan er det. Derfor en masse innovation, kreativitet og digitalisering. Det er emner, som klinger godt. Ud med den langsommelige og kedelige viden og ind med dynamisk læring som attitude og livsform på arbejdspladsen, i fritiden og i hjemmet. Skolen er blevet overflødig. Generationskontrakten er blevet til en moralsk læringskontrakt.

Og skolen? Det sted, der engang ringede ind og ud, som har stole, borde, klasser, lejrskole og klassefester er blevet reduceret til 'the learner'. Er vi mere og mere i lommen på OECD's fremtidsscenarier?

Skolen er blevet fragmenteret

Folkeskolen er langt mere kompleks og rummer langt flere perspektiver end en moralsk 2030-standard norm. Den rummer en mangfoldighed, der er værd at værne om. Måske er vores største problem, at vi netop har mistet et større greb og et alment syn på folkeskolen.

Skolen er blevet fragmenteret i delopgaver - trivsel, kodning, projekter, skak, bevægelse, kreativitet - men uden en sammenhængende mening og fortælling. En ’IKEA-skole', der kan levere moduler og skifte moduler ud alt efter samfundets behov og forventninger. Men at skolen bærer en idé og almen mening glider ud af vores kollektive bevidsthed.

Måske er det også forklaringen på, at vi på folkemødet har brug for at gen-erindre skolens idé, og at vi har brug for en kommission og en ny start. Vi er trods alt alle sammen »en lille smule i lommen på folkeskolen!«

Deltag i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden