For nogle år siden blev jeg opmærksom på, at rigtig mange børn ikke længere kan drømme. De er simpelthen ude af stand til at fantasere om sig selv i livet, skriver skolelærer Pia Henriksen.

For nogle år siden blev jeg opmærksom på, at rigtig mange børn ikke længere kan drømme. De er simpelthen ude af stand til at fantasere om sig selv i livet, skriver skolelærer Pia Henriksen.

Debat

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Lærer: Elever skal have lov at drømme - ikke udsættes for et umenneskeligt pres

Fra skolestart indføres børn i en læringsideologi, hvor de hele tiden skal præstere, træffe valg og nå toget i tide. Men de bekymringer hører slet ikke til i 8. klasse, hvor man skal lege, drømme og lære sig selv at kende, skriver Pia Henriksen.

Debat

En ny trivselsundersøgelse fra Børnerådet konkluderer, at en femtedel af elever i 8. klasse oplever et stort pres, og at over halvdelen angiver skolen som årsag. Det rejser naturligvis spørgsmålet om, hvor længe vi kan tillade os at overhøre advarslerne om de menneskelige konsekvenser ved den nye skole, som vi er mange, der har råbt op om i årevis.

En skole, som ikke bare er blevet præstationskulturens væksthus, men som også i højere grad har tilladt erhvervslivets lange arm at række helt ned i de små klasser og stjæle af barndommen.

Undervisningsministeren har som svar på undersøgelsen afvist, at det handler om karakterer i de store klasser, og jeg er for så vidt enig. Elever i 8. og 9. klasse kan godt få en årskarakter uden, at det udgør et selvstændigt pres på det store flertal. Problemet er et helt andet og starter meget tidligere.

Eleverne er godt på vej til at være færdigbagt indenfor tankesættet: Hvis du ikke når toget i tide, kommer du ikke med

Allerede når børn begynder i skole bliver de indført i en læringsideologi, hvor de bliver bedt om at præstere og tilegne sig kundskaber i mange timer hver dag på bekostning af deres mentale sundhed. De har karrierevejledning fra 0. klasse, og der er ikke taget hensyn til hverken deres udviklingstadie, eller hvilke mængder de kan klare. Der proppes bare indhold på.

Et umenneskeligt pres

Legen, eventyret, de fælles oplevelser i mødet med omgivelserne og ikke mindst ro og pauser må stå i skyggen for lange rækker af tal, bogstaver og tekniske færdigheder, som kan måles. Børn over hele verden bliver nemlig testet som aldrig før i den globale konkurrences hellige navn, og det fortsætter igennem hele deres skoleforløb.

I 8. klasse kulminerer det hele så med uddannelsesparathedsvurderingerne, som gør selv de dygtigste elever nervøse længe før, de overhovedet modtager dem. Eleverne ved på det her tidspunkt af deres skolegang godt, at de skal vælge uddannelse tidligere end deres forældre gjorde, og der er ikke meget plads til at fejle.

For nogle år siden blev jeg opmærksom på, at rigtig mange børn ikke længere kan drømme

De er godt på vej til at være færdigbagt inden for tankesættet: Hvis du ikke når toget i tide, kommer du ikke med.

Udover at være ødelæggende for deres selvbillede, lægger det et umenneskeligt pres på dem, som de slet ikke er udviklet til at håndtere. De føler, at de holder hele deres fremtid imellem hænderne og mister den, hvis de snubler.

Det hjælper ikke at fortælle dem, at vurderingerne blot er en hjælp på vejen videre, for de har allerede forstået alvoren i det altdominerende uddannelses- og erhvervsfokus, der har gennemsyret hele deres skoletid.

At nå toget i tide

For nogle år siden blev jeg opmærksom på, at rigtig mange børn ikke længere kan drømme. De er simpelthen ude af stand til at fantasere om sig selv i livet. Hvis man spørger ind til deres drømme, siger flere af dem, at de ikke har nogen, eller også foreslår de måske en fremtidig karriere, som de på nuværende tidspunkt mener er realistisk for dem at opnå. Hvis de endelig har en drøm, står der straks en voksen klar til at coache dem til at skemalægge den i en femårsplan med indbygget spildtidsalarm.

I en alder, hvor man skal finde sin identitet, har man brug for drømme, der er mere end et fremtidigt job, og det er meget skadeligt hele tiden at føle sig presset til at træffe de rette valg - og nå toget i tide. De bekymringer hører slet ikke til i 8. klasse. Måske knap nok i 10.  klasse.

Derfor duer det ikke, at man rykker flere krav og valg længere ned i skolesystemet, og man skal ikke kunne dumpe i folkeskolen.

Man skal lege, drømme og lære sig selv at kende, så man ikke er nedslidt, før man rammer arbejdsmarkedet, og man kan sagtens blive dygtig alligevel.

Faktisk endnu dygtigere, vil jeg mene.

Deltag i debatten - send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Forsiden