Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Lisbeth Holten
Foto: Lisbeth Holten

»I skoleverdenen har begreber fra management-verdenen dog efterhånden sneget sig ind. Der har man stor sans for taktik og strategi. Takt har derimod meget mere med skoleledelse at gøre,« skriver professor Lene Tanggaard.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Lene Tanggaard: Lad lederne lede – og undgå, at styring forstyrrer

Management-begreber har sneget sig ind i skoleverdenen med stor sans for strategi og taktik. Men skoleledelse skal først og fremmest være taktfuld, ellers risikerer man at miste forbindelsen til skolens opgaver, skriver Lene Tanggaard.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

På KL’s topmøde om Børn & Unge i februar i år deltog formanden for Ledelseskommissionen, Allan Søgaard Larsen, i en paneldebat.

Han formulerede sig om nogle af de anbefalinger, som er på vej fra Ledelseskommissionen. Han sagde blandt andet, citeret frit fra min hukommelse, at »man skal skrue ned for styring og op for ledelse.«

Ledelse af skolevæsenet og børn- og ungeområdet i det hele taget skal ikke handle om detailrytteri. Lederne skal have mulighed for at lede, og styring kan forstyrre. Et godt ledelsesprincip er derfor, at forvaltninger og lokale skoleledelser skal gribe ind, hvor det er nødvendigt.

I stedet for at styre uniformt skal der ledes lokalt. Hvis der er skoler, der har brug for en ekstra hånd, så skal forvaltning og den lokale skoleledelse arbejde sammen om at håndtere de udfordringer, der er.

Det gode spørgsmål er, hvilken ledelsesfordring dette stiller for forvaltninger og lokale skoleledelser? Hvordan lader man lederne lede i skolevæsenet? I stedet for at overstyre og forstyrre dem?

Som skoleledelse og som forvaltning betyder det noget at have ledere, der har sans for skolen og kender skolens sprog

Taktik versus takt

Som jeg ser det, handler det om, at forvaltningschefer skal tættere på driften. Ikke for at kontrollere, men af interesse for selve opgaven. Skolelederne skal ud i klasserne og rundt og fornemme, hvad der foregår. Særligt i forhold til skole gælder det om at have pædagogisk takt. Man kan ikke blindt overføre ledelsesprincipper på tværs af vidt forskellige sektorer i det offentlige. Skoleledelse er noget særligt.

I skoleverdenen har begreber fra management-verdenen dog efterhånden sneget sig ind. Der har man stor sans for taktik og strategi. Takt har derimod meget mere med skoleledelse at gøre.

Taktik og takt har etymologisk set ikke noget med hinanden at gøre. Taktik kommer fra græsk. Det handler om at kalkulere, lægge planer og strategi. Takt kommer derimod fra det latinske tactus, som betyder berøring, tænksomhed og effekt. Det forbinder sig med ordene taktil, intakt og talent.

Min yndlingsbog for tiden er netop den anerkendte canadiske professor emeritus i forskningsmetode, pædagogik og curriculumstudier Max Van Manen 'Pedagogical tact – knowing what to do when you do not know what to do' fra 2016 på det engelske forlag Routledge.

Van Manen skriver, at takt er at sammenligne med en aktiv, etisk intelligens formet af indsigt, men afhængig af følelser. Takt er associeret med fysisk kontakt, taktile eller materielle ting, som man kan mærke eller føle med kroppen. Men det indebærer også det, man ikke kan mærke fysisk, men som handler om kvaliteten af refleksion, opfattelse og tænksomhed.

Sans for skolen

Uden tænksomhed, ingen takt - og uden takt får vi kold, neutral rationalitet. Takt er kropsliggjort, og takt er, mener jeg, helt centralt for skoleledelse. Hvorfor?

Skoleledelse er offentlig ledelse, men en særlig form for ledelse i relation til en særlig opgave, nemlig det at bedrive skole. Det er noget andet end at lede et hospital, selvom der vil være mange ligheder. Vi må ikke overse de vigtige forskelle.

Som skoleledelse og som forvaltning med ansvar for skolerne betyder det noget at have ledere, der har sans for skolen og kender skolens sprog. Hvis man ikke har denne sans og takt, risikerer man at ramme skævt og eksempelvis indføre metoder og koncepter, som mister forbindelsen til skolens opgaver.

Det kan man gøre, fordi vi alle sammen indimellem mister dømmekraften eller forstyrres af modeluner, der driver os i forkerte retninger. Takt er dog ikke noget, man trækker i en automat. Det er en aktiv form for intelligens, som kun kan udvikles og forfines gennem øvelse og via kvalificeret sparring med mennesker, der er klogere eller har andre erfaringer, end man selv har.

Skal takt udvikles, må den ikke konstant forstyrres. Det skal vi turde indse.

Deltag i debatten - send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden