Det er sund fornuft at måle trivsel, hvis man vil skabe en skole, der er god for alle. Det skal dog gøres ordentligt og forsigtigt, påpeger Lars Qvortrup, der advarer mod at »banalisere« og »forsimple« trivsel.
Foto: Emil Kastrup Andersen

Det er sund fornuft at måle trivsel, hvis man vil skabe en skole, der er god for alle. Det skal dog gøres ordentligt og forsigtigt, påpeger Lars Qvortrup, der advarer mod at »banalisere« og »forsimple« trivsel.

Debat

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Lars Qvortrup: Trivselsmålinger må ikke banaliseres til at være en vaccine mod mistrivsel

Det er sund fornuft at måle trivsel, hvis man vil skabe en skole, der er god for alle. Det skal dog gøres ordentligt og forsigtigt, påpeger Lars Qvortrup, der advarer mod at »banalisere« og »forsimple« trivsel.

Debat

Forleden havde Stefan Hermann, rektor for Københavns Professionshøjskole, fundet grovfilen frem fra værktøjskassen:

»I dag ser vi et trivselsfokus frigjort fra elevernes omgang med fag og viden og med en iboende frygt for nederlag og frustration.« Der sker en »brugergørelse af eleverne lig markedets og forbrugernes respons på skolen,« skrev han i et debatindlæg i Altinget.

Det må forstås sådan, at når Undervisningsministeriet, skoleforvaltningerne og de enkelte skoler måler elevernes trivsel, så er effekten ikke, at eleverne trives. Nej, man gør dem til »brugere« (hvad det så vil sige). Man løsriver trivsel fra fag og viden. Man skaber frygt for nederlag.

Sund fornuft

Udsagnet minder mig om de glade marxistiske 1970’ere, hvor jeg studerede på Aarhus Universitet og hørte, hvordan undervisere og ældre kammerater (og også undertiden jeg selv) demaskerede det borgerlige samfund.

Blot ét eksempel: Sundhedssystemet påstod ganske vist, at dets opgave var at helbrede mennesker, så de blev sunde og raske. Men 'i virkeligheden', belærte en af mine marxistiske studiekammerater mig om, var dets funktion at reparere arbejderne, så de kunne fortsætte med at knokle for overklassen.

Så vidt jeg husker, var konklusionen, at vi skulle være imod hospitalerne. Modstanden blev fastholdt, indtil den belærende kammerat brækkede foden og fik kærlig og professionel behandling på Aarhus Kommunehospital.

Trivsel er også at blive udfordret, anstrenge sig, vokse med opgaven og møde anerkendelse. Det er nogle af de ting, man måler

Så er det nu sandt, at trivselsmålinger skaber frygt og brugergørelse? Nej, heldigvis er der meget sund fornuft i at måle trivsel.

For det første er trivsel et mål i sig selv. Det tredje og sidste overordnede mål i folkeskolereformen fra 2013 er, at tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes, blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.

Derfor besluttede man sig for at gennemføre en årlig trivselsundersøgelse: Lever folkeskolen op til de mål, et politisk flertal har sat? Det er da både rimeligt og fornuftigt.

For det andet ved vi, at trivsel og undervisning hænger sammen: Den, der trives, får alt andet lige mere ud af undervisningen end den, der ikke trives. Men det gælder også omvendt, at god undervisning styrker det, man kalder den faglige trivsel.

En vigtig nøgle til integration

Den gode underviser styrker elevens 'self-efficacy', som det hedder i fagsproget, altså hans og hendes forventninger til at kunne klare de opgaver, der stilles. Det kræver god, differentieret undervisning.

For det tredje ved vi, at der er forskel på drenges og pigers selvrapporterede trivsel. Drenge trives bedre socialt end piger. Omvendt trives piger klart bedre i undervisningen, end drengene gør: De møder mere anerkendelse fra lærerne. Det er jo vigtig viden, hvis vi vil skabe en skole, der er god for alle.

For det fjerde kan vi se, at elever med anden etnisk baggrund siger, at de trives bedre i undervisningen end elever med dansk etnisk baggrund. En mulig forklaring er, at deres forventninger til undervisningen er mere positive, og at de derfor blomstrer, når en dygtig og engageret lærer møder dem fagligt.

Man kan ikke måle trivsel, som man måler temperatur og blodtryk

Konklusionen er, at en vigtig nøgle til integration er didaktisk. God undervisning og engagerede lærere skaber bedre integration.

For det femte er det muligt at sammenligne på tværs af kommuner og skoler: Vi kan se, at nogle skoler og kommuner opnår bedre trivselsresultater end andre. Det gør det muligt for skoler og kommuner at lære af hinanden.

Trivsel må ikke banaliseres

Men bag dette ligger naturligvis, at vi – de forskere der direkte og indirekte har ansvar for at måle trivsel – skal gøre det på en ordentlig måde.

Vi må ikke banalisere trivsel. Trivsel er ikke bare at have det rart og problemløst. Trivsel er også at blive udfordret, at anstrenge sig, at vokse med opgaven og at møde anerkendelse. Det er en af de ting, man måler, når man måler 'faglig trivsel'.

Vi må ikke forsimple trivsel. Man kan ikke måle trivsel, som man måler temperatur og blodtryk. Trivsel er en forventningskategori: Man trives i forhold til de forventninger, man har til sin egen trivsel.

Det betyder blandt andet, at man skal være forsigtig med at sammenligne trivsel, for det kan jo være, at det er forventningerne, der er forskellige og ikke den 'absolutte' trivsel.

Og vi må ikke definere trivsel som fravær af mistrivsel. For hvis man gør det, vil opmærksomheden rettes mod risikoen for mistrivsel, og så vil man kunne få den forestilling, at man kan 'vaccinere' mod mistrivsel.

Trivsel handler om læring, personlig og social udvikling, positive selvbilleder og om refleksion.

Konklusion?

At vi har brug for trivselsundersøgelser. Men at de skal gennemføres på en ordentlig måde.

Deltag i debatten - send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Forsiden