Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Lærere har en enorm mulighed for at præge de udsatte børns positive udvikling markant. 
De positive samspil i en tryg og god stemning i undervisningen er med til at ændre hjernens organisering, udvide barnets handlemuligheder og bryde negativ social arv, skriver ph.d. og skolekonsulent Louise Klinge.
Foto: Thomas Nielsen

Lærere har en enorm mulighed for at præge de udsatte børns positive udvikling markant. De positive samspil i en tryg og god stemning i undervisningen er med til at ændre hjernens organisering, udvide barnets handlemuligheder og bryde negativ social arv, skriver ph.d. og skolekonsulent Louise Klinge.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Louise Klinge: Børns daglige samspil med læreren har en eksistentiel betydning

Relationen mellem lærere og elever har stor betydning for børnenes selvopfattelse og deltagelsesmuligheder i skolen og i livet generelt. Samtidig kan de positive samspil bryde negativ social arv, skriver skoleforsker Louise Klinge.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De daglige samspil i løbet af 11.00 timers skolegang mellem ca. 500.000 børn og 50.000 lærere er med til at afgøre, om hvert barn har det godt, og om de efter endt skolegang både kan og vil bidrage til omverdenen.

Både national og international skoleforskning har beskrevet lærer-elev-relationens enorme påvirkning på børns fremtidige liv - både uddannelsesvalg, familieforhold, lønindkomst og deres liv nu og her. Nogle af ordene fra de 80 elever, jeg har interviewet, kan levendegøre det, vi ved, at lærer-elev-relationen blandt andet påvirker, nemlig:

  • Børnenes relationer til hinanden: »Når han bliver sur, så tænker jeg bare: hjælp mand, jeg har haft ham to timer, og jeg har allerede stress på. Det er derfor, jeg ikke kan lide, at det er så lang tid, vi har skole, fordi nogle gange sker der ting, der er rigtig dårlige, og så bliver man ved med at tænke på dem. Det er, som om man stresser. Til sidst siger man bare til alle: gå!«
  • Faglige resultater: »Hvis du ser din lærer som en ven, har du lyst til at lytte. Man har jo lyst til at lytte en ven.«
  • Livsglæde: »Når en lærer smiler, tænker man inde i sig selv: yes, jeg håber, det bliver en god dag.«
  • Trivsel - både selvværd, stressniveau og selvregulering: »Når læreren er glad og roser, så siger vi til os selv: Vi har fået ros, vi er dygtige, så lad os vise, at vi er dygtige i virkeligheden. Så har man meget mere lyst til at arbejde videre.«

Lige meget om læreren formidler viden om isotoper, griner med børnene over en joke eller lytter til deres fremlæggelser, så påvirkes relationens kvalitet

Når læreren har børnene på sinde

Børns daglige samspil med læreren har en eksistentiel betydning. En betydning for børnenes selvopfattelse og deres deltagelsesmuligheder i skolen og i livet i det hele taget.

Over tid danner de daglige samspil mellem parternes følelser og forventninger til hinanden et mønster, som er relationen.

Om relationen er positiv eller negativ, afhænger af, om barnet i overvejende grad kan mærke, at læreren har barnet på sinde.

Måske vil man tænke, at alle lærere naturligvis har deres elever på sinde og vil dem det bedste. Men vi mennesker er sådan indrettet, at vi ikke reagerer på hinandens bagvedliggende gode intentioner, men på det, der sker lige nu og her, i de konkrete samspil.

Som denne pige i 5. klasse siger: »Når man skal have hjælp, og man spørger Siv, så siger hun: 'Du skal bare skrive ordet og gøre sådan', og så går hun, og så kan man ikke nå at spørge hende og sige 'Det forstår jeg ikke’. Det går så hurtigt. Men Bente vil gerne have, at vi forstår det og får noget ud af det, så hun gør ikke sådan. Hun siger: 'Har du forstået det?'«

Citatet er på en måde sørgeligt. For lærerne Siv og Bente er lige interesserede i, at deres elever forstår undervisningsindholdet. Men Sivs opmærksomhed kan være rettet mod de mange andre børn, der også skal have hjælp, eller alt det hun skal nå at formidle, inden timen snart er ovre.

Det er derfor afgørende, at skolehverdagen er indrettet, så lærere i overvejende grad kan mønstre det nærvær, der skal til, for at de rent faktisk kan have børnene på sinde, nu og her, i undervisningen.

Positive samspil i en tryg og god stemning er med til at ændre hjernens organisering og dermed udvide barnets handlemuligheder. Det er af afgørende betydning for at bryde negativ social arv

Arbejdet med relationen sker konstant

Der er hos nogle lærere og skoleforskere en tendens til at adskille relationen fra det faglige. Sådan at vi har relationsarbejde på den ene side som noget, der finder sted, når vi hjælper børnene med at løse konflikter eller har trivselsdage. Og så har vi undervisning på den anden side, der er centreret om et fagligt indhold.

Min forskning viser imidlertid, at dette er en enorm misforståelse. Relationsarbejdet finder konstant sted – både i og uden for undervisningen. Lige meget om læreren formidler viden om isotoper, griner med børnene over en joke eller lytter til deres fremlæggelser, så påvirkes relationens kvalitet.

Børnene afkoder nemlig i alle aktiviteterne, om læreren har dem på sinde eller ej. Deres konklusioner er afgørende for, om de engageret vil følge lærerens dagsorden om at bidrage til deres dannelse og uddannelse.

Og børnenes engagement er igen fuldstændig afgørende for deres udbytte af undervisningen, fordi al lærings dybde afhænger af graden af opmærksomhed. Om børnene lagrer noget i langtidshukommelsen, så de kan huske det, når klokken ringer ud, og om de kan koble det til anden viden og andre sammenhænge, afhænger af deres grad af opmærksomhed.

Og den rettes kun frivilligt mod læreren, når relationen er god.

Relationen kan bryde negativ social arv

Hvert sjette barn i Danmark oplever vold i hjemmet, og hvert tiende barn vokser op i hjem med alkoholmisbrug. De børn er dybt afhængige af at indgå udviklingsstøttende relationer i skolen, hvor de gennem venlighed hjælpes til at bryde den uhensigtsmæssige adfærd, de ofte kan være vidne til derhjemme.

Lærere har en enorm mulighed for at præge de udsatte børns positive udvikling markant

En pige i 5. klasse fortalte mig i et interview:

»Min mor har slået mig. Min storebror på 16 år leger general hele tiden, og det bliver man meget bange af. Han er voldsom og meget dyb i stemmen og meget skræmmende, og han er næsten to meter høj. Hvis man siger noget forkert, så får man bank, så man er 'skidebange' for at snakke med ham derhjemme. Jeg har en dårlig familie, så når læreren er sur, har jeg det lidt, som om jeg er derhjemme, og så kan jeg godt blive lidt bange. Men heldigvis så råber min nye lærer ikke. Hvis hun bliver sur, så lyder det som om, hun bare bliver lidt irriteret.«

Lærere har en enorm mulighed for at præge de udsatte børns positive udvikling markant. Omkring 75 procent af hjernens neurale netværk udvikles nemlig i løbet af livet. Og mange af dem gennem positive samspil.

De positive samspil i en tryg og god stemning i undervisningen – mens vi taler om morfemer, kaniner eller andengradsligninger – er med til at ændre hjernens organisering og dermed udvide barnets handlemuligheder.

Det er af afgørende betydning for at bryde negativ social arv.

Små udtryk har stor betydning

For at lærer-elev-relationen bidrager positivt til børn og unges trivsel og udvikling, både fagligt, socialt og personligt, og for at klassen kan etableres som et læringsfællesskab; så kræver det, at læreren i overvejende grad handler relationskompetent.

Dog skal det understreges, at lærerens relationskompetence er en nødvendig, men ikke tilstrækkelig betingelse for, at dette kompleks lykkes.

Lærerens relationskompetente handlinger er kendetegnet ved afstemmere, som er de træk ved den interaktionelle adfærd, der signalerer, at læreren har børnene på sinde. Det er små udtryk med en stor betydning som smil, hilsen, et venligt tonefald og en position i øjenhøjde.

Derudover understøtter læreren børnenes behov for at opleve selvbestemmelse, kompetence og samhørighed.

Endelig kan man betegne de relationskompetente handlinger som omsorgsetiske, idet de nærer børnenes etiske ideal efter at møde verden venligt og respektfuldt.

Deltag i debatten - send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden