Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Børn lægger ikke resten af sig selv fra sig, når de tager i skole. De tager tværtimod hele sig selv med, og det stiller krav til lærernes og undervisningens vilkår, mener skoleforsker Sine Penthin Grumløse.
Foto: Arkivfoto

Børn lægger ikke resten af sig selv fra sig, når de tager i skole. De tager tværtimod hele sig selv med, og det stiller krav til lærernes og undervisningens vilkår, mener skoleforsker Sine Penthin Grumløse.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Skoleforsker: Skab bedre plads til alle skolens børn

En klasse med 28 børn og én lærer baserer sig på en forestilling om, at alle børn er klar til at koble sig på undervisningen. Men sådan ser virkeligheden sjældent ud, skriver Sine Penthin Grumløse.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Børn lægger ikke resten af sig selv fra sig, når de går vejen til skole. De tager tværtimod hele sig selv med. Konflikten mellem mor og far, usikkerheder på sig selv og de andre, men også glæden over at skulle noget efter skole eller have oplevet noget særligt aftenen før.

Børn har noget med, når de ankommer til skolen. Oveni kan tillægges alle de glæder og sorger, som frikvartererne byder på, eller som kommer til, når mennesker er sammen. Det er ikke småting, der er i gang i løbet af en skoledag. Nogle gange er der endog så meget i gang, at det er svært at udføre den planlagte undervisning.

At være lærer kræver en helt særlig fleksibilitet og det i en grad, der ofte ikke er taget højde for i skolens organisering. Som lærer forbereder man sig dagligt på at undervise i fag. Den enkelte time er planlagt og hænger sammen med fagets øvrige timer og i perioder på tværs af fag.

Nødvendig omsorg til skolens børn

Det er overvejet, hvordan børnene kan få mest muligt ud af undervisningen eksempelvis ved at inddrage forskellige opgaver og metoder i den pågældende time. Der er truffet en lang række lærerfaglige valg forud for en undervisningstime, så hvad kan gå galt?

Frikvarterets fodboldkamp mod parallelklassen trækkes med ind i klasserummet, da det ringer ind. To børn græder og en tredje er gået sin vej. Dette er en tænkt, dog næppe sjældent forekommende, situation. Hvad gør læreren?

Et muligt scenarie er, at de øvrige børn bliver bedt om at finde deres læs-selv-bøger frem eller tegne en tegning, alt imens læreren retter opmærksomheden mod de grædende børn, der trøstes og efterfølgende findes det bortløbne barn.

Efter en god snak, måske konfliktmægling, den nødvendige trøst og omsorg kan alle klassens børn  - forhåbentlig - tage del i den resterende undervisningstid. Det kan tage fem minutter.

Men det kan også tage væsentligt længere tid, inden undervisningen kommer i gang. Sådan er det. Det er en vigtig del af lærerens arbejde, der er foregået. Men er vilkårene gode nok?

Bedre plads til alle børn

En organisering af skolen i klasser med 28 børn og én lærer baserer sig på en forestilling om, at alle børn er klar til at koble sig på undervisningen, når de møder ind om morgenen. Og i øvrigt bliver i denne tilstand dagen igennem.

Sådan fungerer nogle timer. Andre timer forløber, som det ovenstående eksempel hentyder til, ganske anderledes. Det skyldes sjældent gode eller dårlige lærere eller mere eller mindre læringsparate børn, men at mennesker, der fungerer sammen, beriger hinanden på godt og på ondt.

Konflikter er en naturlig del af livet, og det er vigtigt, at der er god mulighed for at lære af de konflikter, man oplever på sin vej. Derfor skal kontroverser heller ikke undgås eller overhøres.

At være uenige, kede af det eller sure på hinanden er en vigtig del af det at vokse op, men følelser og relationer kræver plads og opmærksomhed også i skolen. I stedet for at fortsætte jagten på at finde ud af, hvordan vi kan få mere ind i børnene og mere ud af lærerne, eksempelvis  ved at etablere mere ro og orden i klasseværelset, kunne vi meget passende starte med at skabe bedre plads til skolens hele børn.

Vi kunne anerkende, at børn har forskellige og ikke mindst omskiftelige deltagelsesbetingelser, og det i øvrigt er en vigtig del af det lærerfaglige arbejde at understøtte børnene bedst muligt, også når det handler om 'alt det andet'.

Som det ser ud i mange klasser, har de hele børn ikke altid gode nok vilkår, og undervisningen er sårbar, selv når den er velplanlagt.

Hvordan denne sårbarhed kommer til udtryk, og hvilken betydning det har for børnene såvel som undervisningen, bør vi interessere os meget mere for.

Deltag i debatten - send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden