Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Kreativitet bør være den grundlæggende pille i alle fag og skolen som helhed, mener lektor Jens Jakob Ellebæk, der advarer mod at bruge »foregøglende snuptagsløsninger« som tv-programmer og læringsmålstyring til at udvikle skolens praksis.
Foto: Tinne Ellebæk

Kreativitet bør være den grundlæggende pille i alle fag og skolen som helhed, mener lektor Jens Jakob Ellebæk, der advarer mod at bruge »foregøglende snuptagsløsninger« som tv-programmer og læringsmålstyring til at udvikle skolens praksis.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Lektor: Hvor er respekten og forståelsen for skolens opgave og lærerens faglighed?

Kreativitet bør stå helt centralt i folkeskolen. Men der er ingen simple snuptagsløsninger, og det kræver respekt for den faglighed, som lærere, eksperter og ledere besidder, mener lektor Jens Jakob Ellebæk.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Som gammel trommeslager er min respekt for Blachman stadigt intakt og uberørt. Han kunne noget nyt – dengang i 1990'erne – hvor hans indlevede vildskab og energi i trommerne spillede op til Lennarth Ginmans kontrabas og gav den danske jazzscene nye toner.

Manden bliver jo ikke en dårligere trommeslager og musiker af, at han blander sig i debatten omkring folkeskolen. Men hvilken platform han får til dette, er jo ikke hans, men andres beslutning.

Useriøst, historieløst og mangel på respekt

Nej, min bekymring går mere i retningen af DR og de nuværende politiske vinde, der nærmest historieløst og ukritisk blæser videre på strømninger og diskurser som 'New Public Management', 'PISA-chok', 'globaliseringschok' eller sågar pludseligt opståede ideer af enkeltpersoner, der laver det ene eksperiment efter det andet.

Nu et 'kreativitets-eksperiment' med Blachman, fordi flere og flere lufter deres bekymring for skolens manglende mulighed for at understøtte elevers kreative tænkning (med rette efter min mening).

Afprofessionalisering af lærerne kan meget vel blive et resultat af den måde skolen styres på

Men det er for useriøst, historieløst og mangler respekt for skolens opgave og lærernes faglighed. Måske afspejler DR's prioriteringer her meget godt de nuværende politiske tendenser, hvor man tror, at man kan lave ændringer af folkeskolen gennem skrivebordsøvelser og nedsættelse af udvalg, hvor de involverede personer har deres virke langt væk fra folkeskolens praksis. Det så vi eksempelvis i forhold til naturfagsstrategien.

Lærerens faglighed er kompleks

Der har i dansk sammenhæng været forsket overraskende lidt, hvad 'lærerfaglighed' egentlig er for noget. Internationalt har forskningen omkring 'pedagogical content knowledge' (PCK), der kan ses som et forsøg på at indkredse og karakterisere en lærers faglighed, lidt over 30 år på bagen.

Forskningsfeltet har i særlig grad været markant inden for naturfagene. Noget af det, forskningen har bidraget med, er, at PCK er en højt specialiseret og kompleks størrelse. Den er person- og kontekstspecifik, har visse fællestræk og kollektive karakterer mellem naturfagslærere og er stærkt afhængig af indgående, personlig lærerfaglig viden og kompetence inden for det faglige område.

Ikke kun faglig viden og kompetence på et disciplinområde (f.eks. fysik), men på et undervisningsfagligt emneområde, der er niveauspecifikt (f.eks. viden og kompetence til at undervise i årstider på 4. klasses niveau).

Det er desuden velkendt i denne forskning, at en lærers faglighed udvikles gradvist over et langt lærerliv, og derfor på ingen måde kan forventes fuldt udbygget efter endt læreruddannelse.

Kreativitet bør stå centralt i skolens praksis. Her er det politiske kontrolparadigme den primære stopklods

Folkeskolen skal selvfølgelig udvikles

Selvfølgelig skal folkeskolen udvikles. En udvikling, som alle ved deres fulde fornuft i øvrigt anerkender, er og altid har været nødvendig.

Folkeskolen skal agere i den aktuelle historiske tid. Den skal levere dannelse og uddannelse til elever, som er samfundets kommende borgere, velvidende, at vi ikke kender fremtidens reelle behov herfor.

Men det kræver et kontinuerligt, langsigtet og til dels konservativt tråd med respekt for den faglighed, som dygtige lærere, skoleeksperter og kompetente ledere besidder.

På den baggrund kan det godt virke lemfældigt at foregøgle nogen, at der er simple snuptagsløsninger, herunder Blachman-metoden eller læringsmålstyring, til at udvikle folkeskolens praksis.

Man ser jo næsten for sig, hvordan en resultatsulten politiker herefter får skabt endnu et pendulsving i folkeskolens opgaverække.

Kreativitet bør stå centralt

Kreativitet og troen på sig selv skal stå centralt i folkeskolen. Læs bare folkeskolens formålsparagraf, eller tænk på, hvad dette lille land har skabt af store bedrifter inden for videnskab, design og konkurrencedygtige, internationale virksomheder.

Skolen og dens lærere har det sidste årti været underlagt et politisk motiveret styrings- og måleparadigme, der ikke har kreative processer ret højt på listen over ønskede egenskaber hos elever eller lærere.

Afprofessionalisering af lærerne kan meget vel blive et resultat af den måde, skolen styres på, hvor lærerne bindes til at styre efter næste nationale test. Det er velkendt fra forskningen, at dette nok kan gøre eleverne bedre til at tage testen, men at det på ingen måde skaber mere faglighed eller kreativitet hos eleverne. Tværtimod.

Kreativitet bør være grundlæggende piller i alle fag og skolen som helhed og ikke blot henlægges til et fag skabt af 'Blachman-eksperimentet'.

Kreativitet bør igen have lov til at stå centralt i skolens praksis. Her er det nuværende politiske kontrolparadigme den primære stopklods.

Gudsbenådet musiker giver ikke en folkeskoleekspert

Det tager lang tid og indgående, fortsat kompetenceudvikling at blive til en god lærer. At besidde den rette faglighed til at kunne agere i et kompliceret fagligt og didaktisk felt. Blachman er en gudsbenådet trommeslager og producent, og han er dermed ekspert på sit område. Lad ham forblive det.

Han skal selvfølgelig ligesom alle andre have lov til at sige sin mening om folkets skole, og eksperimentet i sig selv er jo harmløst. Men det er kun andre, der kan give ham så gennemgribende en platform og gøre ham til ekspert på et område, han ikke er ekspert på.

DR forsimpler med et sådant eksperiment skolens opgave og miskrediterer dygtige læreres faglighed. Her bør DR være deres opgave voksen og igen blive en ansvarlig institution med en tydelig dannelsesprofil og rette respekt for ekspertise og fagligheder og praksisfeltet selv.

Deltag i debatten - send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden