Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Hanna Paludan Kristensen
Foto: Hanna Paludan Kristensen

»Den kønsbevidste pædagogik er også en måde at legitimere kravet til skolen om, at den skal være med til at skabe lige muligheder for alle,« mener Tekla Canger, lektor på Københavns Professionshøjskole.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Debat: Sæt kønsbevidst pædagogik på lærernes dagsorden

Alle børn skal have bedre og mere lige muligheder. Men i stedet for en kønsneutral tilgang bør lærerne arbejde med kønsbevidst pædagogik, hvor eleverne dannes til at tænke kritisk om stereotyper, skriver lektor Tekla Canger.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

'Det kønsneutrale uddannelsessystem' er temaet for dette års uddannelsesdebat i Nørre Nissum til september. Det er et vigtigt emne, som jeg er glad for kommer på dagsordenen. For vi skal nemlig tale om køn i skolen.

Igennem de seneste årtier er det, som om skolen på den ene side er blevet mere optaget af, at køn er en udfordring for den pædagogiske praksis, og på den anden side mindre optaget af at forstå, hvorfor børns forskellige måder at "gøre" køn på kan være en udfordring for lærere og pædagoger.

Det er slet ikke ufarligt at kategorisere mennesker ud fra nogle faste forestillinger om køn. Kategorierne bliver nemlig nemt til stereotype forestillinger, som langt de færreste altid kan passe ind i.

Stereotype forestillinger

Vi falder nok alle sammen indimellem lidt udenfor. Og hvis vores forestillinger om køn bliver alt for faste og ensidige, er der en risiko for, at vi kommer til at udelukke eller i hvert fald tage afstand fra det barn, der ikke lige passer til vores opfattelse.

Tænker lærere for eksempel på drenge som nogle, der er vilde og kropslige, ja så er det jo nærliggende at igangsætte aktiviteter og undervisning, der understøtter denne forestilling. Det kunne være et fysisk udfordrende undervisningsforløb i matematik udviklet med særligt henblik på at appellere til drengene i klassen.

For den eller de drenge, der ikke er vilde med fysisk udfordrende aktiviteter, er der dog en risiko for, at de kommer til at føle sig udenfor, fordi de ikke oplever, at de er en del af den gruppe, som undervisningen egentlig var tiltænkt.

Deres måde at ’gøre dreng’ på passer ikke til de stereotype forestillinger – og både i egne og andres øjne vil de måske blive opfattet som forkerte.

Det duer ikke, at vi bilder eleverne ind, at ideen om forskelle mellem kønnene ikke eksisterer

Kassetænkning

Når vi vil undgå at komme børn i kasser efter deres køn og forhindre den marginalisering, der kan følge i kølvandet på vores til tider stereotype og kulturelt betingede opfattelser af køn, så er min påstand, at vi kommer længst med en kønsbevidst pædagogik.

Nogle vil nok mene, at en kønsneutral pædagogik er mere radikal og måske endda nødvendig, men jeg vil snarere sige, at en kønsbevidst tilgang er mere praktisk, mere nuanceret og mere refleksiv.

Med den får vi nemlig mulighed for at reflektere med kønsforståelserne i stedet for at afskrive og neutralisere dem.

Formålet med at bedrive enten kønsneutral eller kønsbevidst pædagogik er også forskelligt. Hvor den kønsneutrale tilgang sigter mod at eliminere betydningen af køn, så har den kønsbevidste tilgang det formål at sætte spørgsmålstegn ved de selvfølgeligheder, der ofte er knyttet til køn.

Én af udfordringerne med en kønsneutral tilgang er, at det ikke giver mening at forsøge at eliminere køns betydning i én institution, eksempelvis skolen, så længe der ikke samtidig er en almengyldig og samfundsmæssig enighed om, at køn ikke betyder noget.

Det duer ikke, at vi bilder eleverne ind, at ideen om forskelle mellem kønnene ikke eksisterer. Det ville på længere sigt stille dem dårligt i deres møde med en samfundsskabt virkelighed, hvor forskelle mellem køn i den grad tillægges betydning.

For det andet er der en risiko for, at vi ved at neutralisere kønnenes betydning udvikler det, jeg plejer at kalde blinde vinkler: At vi får svært ved at få øje på de til alle tider eksisterende forskelle, som alligevel stikker deres grimme hoveder frem. Vi bliver kønsblinde.

Når en lærer for eksempel siger: »Jeg ser ikke drenge og piger, jeg ser elever,« så ser den lærer måske heller ikke de betingelser, som drenge og piger har i skolen.

Køn er kultur

Allerede inden børn møder skolen, er de for længst socialiseret ind i særlige forståelser af, hvad det vil sige at gøre dreng og pige. Køn er en central faktor i forhold til vores selvforståelse, identitet og kultur.

Derfor må lærere holde øjnene åbne for ikke at overse, at disse socialiseringsmekanismer fortsætter ind i skolen.

En kønsblind lærer, der ikke anerkender, at stereotype kønsforståelser allerede eksisterer, eller ikke tillægger dem betydning, risikerer derfor at overse muligheden for at udfordre dem.

En kønsbevidst pædagogik har derudover det formål, at eleverne lærer at sætte spørgsmålstegn ved det på forhånd givne. Det er en del af elevernes almene dannelse, at de udvikler evnen til selvstændig og kritisk tænkning og derfor ikke bare tager forestillingen om ’det normale’ for gode varer.

Den kønsbevidste pædagogik er også en måde at legitimere kravet til skolen om, at den skal skabe lige muligheder for alle

De må udfordres og opfordres til at drage deres egne konklusioner.

I den forstand er kønsbevidst pædagogik ikke blot en pædagogisk praksis, der begynder og slutter i skolen. Den er en del af skolens dannelsesopgave og en måde, hvorpå lærerne og skolen kan forberede eleverne på at deltage kritisk og refleksivt i deres fremtidige liv som medborgere i et mangfoldigt samfund.

Kønsbevidst dannelse

Det er min vurdering, at det stigende behov for, at lærere arbejder med kønsbevidst pædagogik i skolen, både hænger sammen med et ønske om at skabe bedre og mere lige muligheder for flere børn, og med ønsket om at danne alle børn til at kunne tage kritisk stilling til de kønsstereotype fremstillinger, de møder i deres dagligdag.

Kønsbevidst pædagogik er nemlig ikke et velgørenhedsprojekt, der har til formål at 'hjælpe' de elever, der ikke passer ind i præ-etablerede kategorier og dertilhørende adfærdsmønstre.

Det er derimod et spørgsmål om at skabe synlighed omkring den mangfoldighed af måder at gøre køn på, som udgør elevernes virkelighed i dagens Danmark.

I den forstand bliver det nuancerede blik, der ligger i den kønsbevidste pædagogik også en måde at legitimere kravet til skolen om, at den skal være med til at skabe lige muligheder for alle.

Så tak til uddannelsesdebatten for at sætte køn på dagsordenen – jeg ville nok have valgt 'Det kønsbevidste uddannelsessystem' som overskrift.

Men kigger vi på programmet, er det da også det, der i høj grad skal diskuteres.

Heldigvis.

Tekla Canger er lektor på Københavns Professionshøjskole og aktuel med bogen 'Kønsbevidst pædagogik' i serien 'Pædagogisk rækkevidde' fra Aarhus Universitetsforlag.

Deltag i debatten - send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden