Der skal mere til at ændre kultur og rammer i folkeskolen end Thomas Blachmans tv-eksperiment. Og det er blandt andet, hvad OK18 handler om, skriver skolelærer Mikkel Gram.

Der skal mere til at ændre kultur og rammer i folkeskolen end Thomas Blachmans tv-eksperiment. Og det er blandt andet, hvad OK18 handler om, skriver skolelærer Mikkel Gram.

Debat

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Skolelærer: Velkommen til virkeligheden, Blachman

Blachmans tv-program vil skabe mere idérige elever. Men hvis det skal lykkes, kræver det ordentlige arbejdsforhold for lærerne og ikke bare et eksperiment i bedste sendetid, skriver skolelærer Mikkel Gram.

Debat

»Del det, din fedterøv,« råbte Thomas Blachman til en måbende, introvert pige i 8. klasse, som skulle dele ud af Danmarks måske vigtigste naturressource: Kreativitet, idérigdom og innovation.

Over to udsendelser skal eleverne (gen)finde deres indre glød og selvtillid ved hjælp af Blachmans fanden-i-voldske, men karismatiske ligefremhed, som vi også kender fra X-Factor.

Programmet er interessant, fordi det tydeliggør en problemstilling, lærerne har været bevidste om i lang tid. Dermed rækker programmet også langt ind i forhandlingslokalerne ved de nuværende overenskomstforhandlinger. Det vender jeg tilbage til.

Der skal mere til at ændre kultur og rammer i folkeskolen end et tv-eksperiment. Og det er blandt andet, hvad OK18 handler om, skriver Mikkel Gram.
Foto: Privat

Der skal mere til at ændre kultur og rammer i folkeskolen end et tv-eksperiment. Og det er blandt andet, hvad OK18 handler om, skriver Mikkel Gram.

Som det fremgår af udsendelsen, er både fremtidsforskere, politikere og erhvervsliv enige om, at Danmarks fremtid afhænger af nytænkende, kreative og idérige unge mennesker, der formår at omsætte idéer til handling.

Unge mennesker, der med deres nysgerrighed og innovative tænkning skal være med til at skabe et robust og moderne samfund af iværksætteri, så vi kan klare os i fremtidens globale konkurrence.

Vi skal med andre ord turde at dyrke vores mærkelighed og have mod til at fejle. De store syndere er i denne sammenhæng stereotyper og standardisering, der hæmmer den kreative vækst og gør Danmark ensartet og fattigt.

Alt kan ikke måles i folkeskolen

Forudsætningen for at skabe et innovativt samfund af kreative unge nødvendiggør dog, at rammer og vilkår i folkeskolen nytænkes. For realiteten lige nu er stik modsat.

Nulfejlspolitik oppefra er blevet nulfejlspædagogik nedefra. Her skal læringsmålet sættes fra start, så den næste paratviden forøger chancerne for det eftertragtede 12-tal. De nationale test stigmatiserer og fastholder eleverne i et læringsmæssigt tunnelsyn, der munder ud i et tilfældigt resultat.

Problemstillingen er essensen af, hvad OK-forhandlingerne drejer sig om, når det gælder lærernes arbejdsvilkår

Eleverne lærer at søge en faglig afgrænset perfektionisme, men bliver samtidig angst for at skille sig ud og fejle. For dette er kendsgerningen: Alt, hvad der ikke kan måles i folkeskolen har ingen værdi. Fantasi kan ikke måles.

Det samme gælder kreativitet, idérigdom, motivation og nysgerrighed. Det kan fejl til gengæld. Og det bliver flittigt målt i folkeskolen, der inden for de sidste 10 år er bygget op om en blåøjet politisk tankegang om, at alt skal standardiseres.

Essensen i OK18 forhandlingerne

Om Blachman er klar over disse vilkår, fremgår ikke helt af programmet. Men han virker ganske overrasket over elevernes manglende forståelse, da han kræver, at de skal tænke selv: »I pisser mig af,« lyder det.

De havde nok forventet at lære noget. Spørgsmålet er bare hvad og hvordan? Måske er eleverne i udsendelsen blevet lullet i søvn med lukkede opgaveformuleringer, der ikke appellerer til hverken fantasi eller selvindsigt.

Derfor skal der mere til at ændre kultur og rammer i folkeskolen end et tv-eksperiment med stor underholdningsværdi.

For problemstillingen er ret basalt essensen af, hvad overenskomstforhandlingerne drejer sig om, når det gælder lærernes arbejdsvilkår.

Muligheden for at løfte børn og unge til et højere eksistentielt niveau, der rummer både kreativitet, viden og lysten til at skabe. Det er i denne arena og med dette udgangspunkt, der i skrivende stund kæmpes.

Derfor er det bemærkelsesværdigt, at man på et ganske tyndt grundlag har skabt en folkeskole, hvor indholdet forankres i et kvantitativt regelsæt, som lærere og elever skal rette sig efter, når det modsatte efterspørges.

Deltag i debatten - send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Forsiden