»Skolens formål kan heldigvis heller ikke reduceres til et spørgsmål om elevernes læringsprogression,« skriver professor Lene Tanggaard.
Foto: Lisbeth Holten

»Skolens formål kan heldigvis heller ikke reduceres til et spørgsmål om elevernes læringsprogression,« skriver professor Lene Tanggaard.

Debat

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Lene Tanggaard: Skolens formål er ikke kun to kartoner læring og fem poser trivsel

Det er en misforståelse, at skolens formål kun handler om elevernes læringsprogression. Skolen er en kulturinstitution, hvor børn udvikler sig og lærer i lyset af noget større end dem selv, skriver Lene Tanggaard, der advarer mod »en global præstationskultur.«

Debat

Han stirrede intenst på mig. Skolechefen med ansvar for mere end 20 folkeskoler i Jylland.

»Formålet med folkeskolen er elevernes læringsprogression,« sagde han.

Jeg smilede og svarede: »Nja, det er ikke formålet, men det er nødvendigt, at eleverne lærer i overensstemmelse med skolens formål.«

Vores lille udveksling fandt sted på et møde om folkeskolens formål. Jeg vendte tingene lidt rundt med vilje. Læring kredser nemlig ikke om sig selv i skolen. Det er ellers blevet helt almindeligt at sige, at det er skolens kerneopgave at øge elevernes læring og trivsel, men det er faktisk en misforståelse.

Og misforstå ikke mig. Selvfølgelig skal eleverne lære mest muligt og trives bedst muligt i folkeskolen, men det skal de på en horisont af noget andet end læring.

Der skal så at sige være noget at lære af. Det er horisonten, der gør det muligt for os at se langt.

En global præstationskultur

Ifølge folkeskolens formålsparagraf er folkeskolens formål blandt meget andet, i samarbejde med forældrene, at give eleverne kundskaber og færdigheder, der forbereder dem på videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk historie og kultur og giver dem forståelse for andres kulturer.

Skolens virke skal være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati, og der skal være plads til virkelyst og fantasi. Det er ganske omfattende formål, der rækker langt ud over to kartoner med læring og fem poser trivsel på tilbud.

Sagen er, at læring er en antropologisk konstans, som det er decideret svært at undgå. Mennesker lærer hele tiden. Derfor misser vi skolens formål ved at tro, at det er læring. Skolens formål er hele skolen, og skolen er et særligt sted at lære det, man ikke kan lære andre steder.

Lidt provokerende sagt er elevernes læringsprogression måske et lidt fattigt og tamt formål

Sagen er dog, at læring er blevet en ’udbytte’-kategori. Vi er gået fra en indholdsorienteret til en udbytteorienteret forståelse af den offentlige sektor og af skolen.

Det vil sige, at vi i stigende grad måler den offentlige sektor på dens resultater, og at vi er blevet mindre optaget af indhold. Det gælder også i skolen, der er blevet markedsgjort og internationaliseret. Internationale tendenser afspejler sig i den danske skole, og vi måler effekter som aldrig før. Ændringer, herunder skolereformer, motiveres primært med afsæt i præstationsdata.

Det er derfor ikke en overdrivelse, at skolen efterhånden er præget af en global præstationskultur. Det at stå til ansvar for noget i et demokratisk fællesskab synes at være afløst af en global kontrol- og mållogik.

Det kan naturligvis ende med, at vi måler det, vi kan, og at vi kommer til at værdsætte det, vi kan måle. Det gode spørgsmål er, om vi sammen bliver klogere af det?

Livslang læring

Der er ingen tvivl om, at vi taler meget om læring og trivsel, fordi to af de tre nationale mål med folkeskolereformen er at måle på netop nationale test og trivselstest. Om de nationale test måler læring er nok en længere diskussion, men vores sprog om skolen synes at være blevet indkapslet i målelogikkernes univers.

Det er der sikkert mange, der er glade for. Det er bestemt også vigtigt, at så mange elever som muligt lærer det, de kan i skolen, og at de trives. Men næste gang nogen siger til dig, at skolens formål er elevernes læringsprogression, så prøv at spørge dem, hvad de mener med det?

Hvis vi stadig vil vægte det i skolen, der ikke lader sig måle, må vi blive ved med at udvikle sprog for det

Lidt provokerende sagt er det måske et lidt fattigt og tamt formål. Skolen er et særligt sted at lære noget. Ikke alle lærer bedst i skolen. Nogle tager først for alvor fat bagefter. Det skal vi kunne rumme og respektere og overveje, hvordan skolens formål om, at eleverne udvikler en lyst til at lære livet langt (og at de kan bruge deres fantasi og udvikle deres virkelyst) skal udfoldes.

Hvis vi stadig vil vægte det i skolen, der ikke lader sig måle, må vi blive ved med at udvikle sprog for det. Vi skal turde satse på det og ikke give de globale eller nationale præstationsdata mere vægt end som så.

Man kan f.eks. ikke bedrive databaseret ledelse eller undervisning, men man kan lade sig inspirere af data. Skolens formål kan heldigvis heller ikke reduceres til et spørgsmål om elevernes læringsprogression.

Uagtet dennes betydning, så er skolen også en kulturinstitution, hvor børn udvikler og lærer i lyset af noget større end dem selv. Her vinder de, gennem undervisning og skoles øvrige virke, en fornemmelse af de kulturer og den historie, de er en del af.

Det er ét af skolens formål. Et temmelig vigtigt formål.

Deltag i debatten - send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Forsiden