Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Privat
Foto: Privat

»Det er uforståeligt, at vi først nu - omtrent 50 år senere - er på vej tilbage på sporet,« skriver Elisa Nadire Caeli om it-fag og datalære i skolen. Hun mener, at læren om data i dag er mere relevant end nogensinde.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Debat: At lære programmering i skolen er ikke nok – og det vidste vi også for 50 år siden

Selv om uddannelsesfolk har diskuteret it-fag og datalære i årtier, er vi stadig, hvor vi var i 1980'erne. Det er en katastrofe, skriver ph.d.-stipendiat Elisa Nadire Caeli, som savner en ordentlig indsats på skoleområdet.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Læren om data er i dag mere relevant end nogensinde. Det har den været, hver gang den har været på dagsordenen, men alligevel bruger vi ufattelig meget energi på at træde vande og flyde rundt på samme sted. Hvis vi da ikke snart drukner.

Til daglig arbejder jeg med, hvorfor og hvordan børn lærer at tænke kreativt med brug af datalogiske logikker, og historiebøgerne giver mig flere nuancerede svar, end nutidens diskussioner gør.

Datalære er mere relevant end nogensinde

I 1970’erne nedsatte Undervisningsministeriet et udvalg, der udarbejdede en detaljeret analyse af spørgsmålet om faget datalære i folkeskolen. De forklarede, hvordan samfundets bureaukratisering og teknokratisering kunne imødegås ved, at børn i folkeskolen udviklede viden om og forståelse for computerens muligheder og risici.

Faget skulle beskæftige sig med tværfaglige begreber som data, problemformulering, model, algoritmisering og proces. Det vil sige vigtige begreber i problemløsning med eksempelvis åbne projektorienterede undervisningsformer.

Erfaringer med faget var kendetegnet ved dets muligheder for at fremme børns kreativitet og fantasi. Orienterede man undervisningen mod programmering eller kodning, var der dog en åbenlys risiko for, at børnenes problemløsning kom til at antage specifikke former, advarede udvalgte.

Det var i modstrid med det egentlige sigte om indsigt, forståelse og kreativ idegenerering og problemløsning.

Datalære var et nødvendigt fag, sagde man. Baggrunden skulle findes i samfundets udvikling, for data havde stor betydning og indflydelse for både samfundet og den enkelte.

Man formulerede det sådan set som nødvendigt for, at skolen kunne leve op til formålsformuleringen om at forberede til medleven og medbestemmelse i et demokratisk samfund.

Danmark var faktisk i front med at tænke datalære på denne fremsynede måde. I udlandet sigtede man flere steder i stedet mod at uddanne systemfolk, teknikere og programmører – men man indså med tiden, at den danske holdning »ikke var så tosset.«

Fra datalogisk tænkning til træning af elementære færdigheder

I 1980'erne slap man efterhånden diskussionen om, hvorvidt faget skulle ind i skolen og rykkede videre til, hvordan det skulle ind i skolen. Skulle det integreres i fag eller være et selvstændigt fag?

Der blev gennemført en lang række forsøg på området, og ... Lyder det velkendt?

Diskussionerne ligner uomtvisteligt dem, vi har i dag. Desværre faldt faget datalære ud af skoleloven fra 1975 »af ukendte årsager.«

De fleste forventede, det ville komme med i skoleloven, og der blev også udarbejdet forslag til undervisningsvejledningen.

»Ingen ved præcist, hvorfor faget beskæres i den endelige lov. Lovteksten forklarer det ikke. Måske er det en helt elementær sjuskefejl, men da det nu er sket, tør ingen af Folketingets partier skabe tvivl om den nye lov ved at rejse problemet,« blev det senere forklaret i fagbladet Folkeskolen.

I min optik er det en katastrofe, at faget datalære på denne sjuskede måde gik i glemmebogen

I 1982 konkluderer et andet udvalg, at datalære bør indføres som selvstændigt fag, men da Anker Jørgensen går af som statsminister, bliver mødet, hvor udvalget skulle præsentere sit arbejde for uddannelsesrådet, aflyst.

Den nye undervisningsminister, Bertel Haarder, nedlægger uddannelsesrådet, og udvalgets betænkning bliver aldrig offentliggjort.

»Vi forventer at indføre datalære i dette folketingsår,« sagde statsminister Anker Jørgensen ellers i sin åbningstale i Folketinget i oktober 1980.

Haarder var i syv sind i 1986, da endnu et nyt udvalg, han selv havde nedsat i 1983, ventede på, at han skulle tage stilling til deres arbejde og konkluderede: »Jeg tror, det ender med, at jeg tager et initiativ, jeg kan bare ikke sige præcist, hvad det bliver.«

Han endte med fra 1990 at gøre datalære til et obligatorisk paragraf 6-emne på linje med seksualundervisning og trafiklære, som ingen endte med at tage ansvar for. Sådan som det tværfaglige emne 'it og medier' er det i dag.

Inden da nåede datalære at få en kort karriere som valgfag i 1980’erne.

I min optik er det en katastrofe, at faget datalære på denne sjuskede måde gik i glemmebogen og i stedet blev afløst af tekniske edb-fag og millionindkøb af udstyr.

Vi har postet ufattelige mængder af ressourcer i instrumentelle pc-kørekort, Word-kurser, computere, tablets og interaktive tavler, for ikke at nævne de såkaldte læringsplatforme. Det er uforståeligt, at vi først nu - omtrent 50 år senere - er på vej tilbage på sporet.

Dagens diskussioner er forældede

Selvom vi har langt flere og mere avancerede maskiner i dag, er konklusionerne fra dengang toprelevante.

Måske er det endda netop derfor, det er intelligent at kigge bagud.

Dengang blev man ikke 'forstyrret' af intuitive brugerflader eller computere, der stod klar til hver enkelt elev. Man var tvunget til at tænke datalære anderledes.

Et af mine yndlingseksempler er, da nogle elever i starten af 1980’erne arbejdede med at bygge en computermodel ud af tændstikæsker – med indlæseenhed, styreenhed, lager osv.

Derefter arbejdede de med, hvordan forskellige programmer virkede. Eleverne lærte noget helt grundlæggende om, hvordan en computer fungerer.

Det kan virke forældet, men er det i virkeligheden ikke blot lynende intelligent at arbejde med at forstå, hvordan det, vi kalder en 'intelligent' maskine, i virkeligheden ikke er andet end en dum, tom enhed uden bevidsthed?

Tech-giganterne bag de programmer, vi anvender hver dag, kan for alvor manipulere os, hvis vi ikke forstår deres forretningsmodeller

En enhed, som nogle mennesker designer brugsanvisninger til, og som andre mennesker mere eller mindre ukritisk følger?

»Den, der har koden, har magten,« sagde man dengang. »Den magtesløse er den, der må finde sig i at adlyde koden i blinde.«

Danmarks første professor i datalogi, pioneren Peter Naur, er en af mine store inspirationskilder. Allerede i 1954 afblæste han alarmen om tænkende maskiner med pointen om, at faren ikke lurede ved maskiner, der kunne tænke, men ved mennesker, der ikke kunne.

En maskine mangler både initiativ og originalitet, sagde han. Den eksekverer fuldstændig mekanisk de processer, en menneskelig hjerne har planlagt for den.

Når deltagerne i DR3’s datingprogram 'Koden til kærlighed', der blev sendt for nylig, taler om den algoritme, der har bestemt udfaldet af deres dates, som noget overnaturligt og mystisk, er det et tegn på manglende forståelse for det, vores verden i stigende grad designes af.

En algoritme er alt andet end mystisk, og den er skabt med menneskelig tænkning. Også derfor er det utilstrækkeligt at lære at programmere. Det kreative ligger i at formulere algoritmen, og det kan man gøre med teknologier uden strøm: med pen og papir. Og med fantasi.

Men når brugerfladerne er så nemme og intuitive at anvende, behøver vi så at forstå, hvordan teknikken fungerer? Nøjagtig derfor behøver vi indsigt.

Tech-giganterne bag de programmer, vi alle anvender hver eneste dag, kan for alvor manipulere os i bestemte retninger, hvis vi ikke forstår deres forretningsmodeller og har viden om, hvordan vi forærer store bunker data om os selv.

Hvis noget er for godt til at være sandt, så er det det nok også, siger vi ofte. Hvis et produkt er gratis at anvende, kan vi stort set være sikre på, at vi betaler på en anden måde. Hvordan tjener du tjenesten, og hvordan tjener den dig, kan du måske reflektere over, når du kigger på de mange ikoner på din smartphoneskærm.

Lad os komme i gang

Det er på tide, at vi tager nogle seriøse svømmetag og kommer fremad i stedet for at træde vande. Sat på spidsen er vi i dag, hvor vi var i 1980’erne. Vi har sluppet diskussionen om, hvorvidt et fag – i dag kaldet teknologiforståelse – skal ind i skolen og er rykket videre til, hvordan.

Vi har indset, at et tværfagligt emne er utilstrækkeligt, og at ingen tager ansvar for et sådant emne. Vi diskuterer, hvorvidt det skal integreres i nuværende fag eller indføres som sit eget selvstændige fag. Og nu gennemfører vi som det næste en række forsøg på området, har undervisningsministeren meldt ud. Ganske som dengang.

Og så har jeg ikke engang nævnt læreruddannelsen. Den drøftede man også i starten af 1970’erne, hvor man var opmærksom på den flaskehals, der blev skabt, hvis ikke man uddannede lærerne til at varetage faget. Og igen i 1980’erne, hvor en debattør bemærkede, at der kun er en ting at sige, hvad angår læreruddannelsen: »DET HASTER!«

Naur forudså i øvrigt, at det med uddannelsessystemets faglige og organisatoriske inerti ville tage årtier at skabe de nødvendige ændringer. Lad os være ambitiøse og bruge vores energi rigtigt denne gang.

Deltag i debatten - send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden