Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Det er ganske enkelt ikke muligt for én lærer at løfte den komplekse opgave, som defineres politisk, lyder kritikken fra skoleforskerne Sine Penthin Grumløse og Lotte Hedegaard-Sørensen.
Foto: Thomas Lekfeldt / Ritzau Scanpix (arkivfoto)

Det er ganske enkelt ikke muligt for én lærer at løfte den komplekse opgave, som defineres politisk, lyder kritikken fra skoleforskerne Sine Penthin Grumløse og Lotte Hedegaard-Sørensen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Skoleforskere: Succesfuld inklusion handler også om lærernes vilkår

En bedre skole med høj grad af inklusion og undervisningsdifferentiering kræver, at vi starter med at se på lærernes arbejdsvilkår, der ifølge to skoleforskere er ret usle i disse år.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Inklusionen i skolerne er udfordret.

Nogle børn gør sig ikke bemærket, selv om de overses og mistrives, og andre børn gør sig bemærket med konflikt og vrede. De markerer, at deres skoleliv ikke fungerer. I stedet for at diskutere, hvad der er ret og rimeligt i forhold til lærernes arbejdstid, som var de fabriksarbejdere, så begynd med at kigge på børnene.

Se på, hvordan børn i skolen strides med at tage del i undervisningen. Og accepter det så:

Hvis vi skal have en bedre skole, en skole med en høj grad af inklusion og undervisningsdifferentiering, så skal vi starte med lærernes vilkår for at planlægge, udvikle og eksekvere undervisning af høj kvalitet - også sammen med andre faggrupper, der ved noget om børn i vanskeligheder.

Bedre undervisning

Der er masser af diskussion om, hvad god undervisning er, og der er ingen grund til at starte endnu et skænderi om, hvilke elementer god undervisning består af.

Uden at pådutte lærerne bestemte værktøjer og redskaber til brug i undervisningen, kan vi definere 'god undervisning' som en undervisning, der giver klassens børn - også de meget dygtige og de, som har det svært - gode vilkår for at deltage i en relevant undervisning, der baserer sig på lærerfaglige beslutninger.

Lotte Hedegaard-Sørensen

Lotte Hedegaard-Sørensen

Vi skal forstå, at 'god undervisning' kan komme til udtryk på mange måder, men har det grundlæggende princip, at alle klassens børn har gode vilkår for at tage del i undervisningen. Og det på måder, der understøtter det enkelte barns faglige udvikling og velbefindende.

Det skal ikke være heldigt eller tilfældigt, når alle børn er med. Det skal være intenderet. Sådan en undervisning kræver god forberedelse og et fagligt og pædagogisk højt niveau at træffe sine beslutninger på baggrund af.

Må vi foreslå, at man fra politisk hold blot et øjeblik koncentrerer sig mindre om, hvordan lærerne skal undervise i fag og i stedet bruger krudtet på at sikre, at de lærere, der har deres daglige gang i skolen, kan træffe gode valg i deres daglige arbejde.

Er der behov for forberedelse, skal der være mulighed for dette. Er der behov for tværfagligt samarbejde, skal der være mulighed for dette. Er der behov for flere voksne for, at børnene kan tage del i undervisningen, skal der være mulighed for dette.

 Sine Penthin Grumløse

Sine Penthin Grumløse

Herunder skal der være mulighed for at forberede timerne sammen. God undervisning kræver forberedelse, og forberedelse foregår både alene, i teams og på tværs af skolens faggrupper. God tid til forberedelse sikrer et godt samarbejde om børnene, og det understøtter børnenes virke i skolen og dermed sandsynligheden for, at de tilegner sig de kundskaber, som vi ønsker, at danske børn skal have med sig, når de forlader skolen.

Alt det, som kan give børn bedre vilkår i undervisningen, har ret usle vilkår i disse år

Undervisning er ikke samlebåndsarbejde

På landets skoler er der flere børn i klasserne, end der har været de sidste mange årtier og langt fra alle børn har plug-and-play-adgang til undervisningen.

Der skal meget mere til at etablere god undervisning end gode hensigter om inklusion og differentiering, og der må etableres et bedre samspil mellem en stærk læringsdagsorden og de pædagogiske opgaver, som stadig er i skolen.

De forsvinder ikke, fordi vi ikke taler om dem. Undervisning er ikke samlebåndsarbejde, og børn er ikke ens komponenter, der skal sættes sammen på ens måder.

Børn i skolen anno 2018 er ret forskellige børn, der har ganske forskellige vilkår og betingelser. Dem skal der arbejdes professionelt med, hvis børnene skal have mulighed for at blive dygtige til fag og trives som mennesker.

Som skoleforskere er vi sammen med skolens lærere og pædagoger nysgerrige på, hvordan man kan etablere en bedre undervisning i skolen.

Vi undersøger, hvordan man kan etablere 'god undervisning' under de nuværende vilkår, og vi må sige, at det er svært og i mange tilfælde umuligt.

Det er ganske enkelt ikke muligt for én lærer at løfte den komplekse opgave, som defineres politisk. Fra forskningen ved vi, at gode relationer mellem skolens voksne og børn, såvel som mellem børnene, højner tilegnelsen af viden.

Vi ved også, at kvaliteten af undervisningen kan højnes ved, at børnene i højere grad involveres i deres skoleliv og i deres læreprocesser.

Relationer og dialoger med børnene giver lærere mulighed for, at lærere kan tilrettelægge undervisningen efter børnenes interesser og forudsætninger.

Desværre ved vi også, at alt det, som kan give børn bedre vilkår for at tage del i undervisningen, har ret usle vilkår i disse år.

Deltag i debatten - send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden