Der skal mere fokus på tyskundervisningen i folkeskolen, mener Flemming Nygaard fra Tysklærerforeningen for Grundskolen.
Foto: Privat

Der skal mere fokus på tyskundervisningen i folkeskolen, mener Flemming Nygaard fra Tysklærerforeningen for Grundskolen.

Debat

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Debat: Tysk giver en styrke, som samfundet hungrer efter

Tysk giver flere muligheder efter folkeskolen og i erhvervslivet, mener Flemming Nygaard fra Tysklærerforeningen for Grundskolen, som derfor foreslår at gøre faget til obligatorisk fremmedsprog fra 5. klasse.

Debat

Inden længe skal elever i 4. klasse tage stilling til, om de i det kommende skoleår for 2018/2019 skal vælge tysk. Faget er i den situation, at det på alle skoler skal oprettes, mens fremmedsproget fransk kan oprettes.

Der gøres igen og igen fra erhvervslivets side opmærksom på, at der mangler kvalificerede tyskkyndige. Hertil kommer, at Tyskland er vort naboland og Danmarks vigtigste samhandelspartner.

Mange (bedste)forældre har desværre fra deres skoletid et forældet syn på, hvordan der i dag undervises i tysk. Ja, selv en politiker som Mattias Tesfaye (S) udtrykker i TV-avisen den 9. marts i en diskussion om faget Håndværk og Design: »Jeg synes, det er vigtigt at kunne den tyske kasserollebøjning, men det er altså også vigtigt at kunne lave spaghetti med kødsovs og at kunne save et bræt nogenlunde lige over.«

Tyskundervisningen anno 2018 er alt andet end kasserollebøjning. Der undervises i dag ud fra kommunikative undervisningsprincipper, hvor sproget fra 5. klasse leges ind. I de kommende år arbejdes der videre med leg, bevægelse, kommunikative spil, rollespil med videre frem til 9. klasse, hvor eleverne ved afslutningen kan kommunikere på tysk mundtligt og skriftligt i et forståeligt og sammenhængende sprog.

I elevernes fortsatte udbygning af sproget arbejdes der naturligt videre på det grundlag, der er skabt i folkeskolen.

Når eleven – bistået af forældrene – nu snart skal vælge tysk, vil det måske være en idé inden da at prøve ens egen baggrundsviden om tysk og Tyskland og vort forhold til vor nærmeste nabo.

Hvor mange spørgsmål kan du besvare med et ja – eller nej?

  • Er tysk det mest udbredte sprog i Europa?
  • Er Tyskland Danmarks største handelspartner?
  • Tales tysk som modersmål af ca. 100 millioner mennesker?
  • Udgjorde samhandelen med Tyskland i 2010 over 200 milliarder kroner?
  • Eksporterer danske virksomheder om året for 8000 kr. pr indbygger i den nordlige Schleswig-Holstein-delstat?
  • Er der store muligheder for at udbygge vores handel syd for Hannover?
  • Er tyskkompetencer efterspurgt i mange virksomheder i Danmark?
  • Kan tysk være nøglen til et internationalt arbejdsmarked og kreative udfoldelsesmuligheder i hele Europa?
  • Giver tyskkompetencer adgang til spændende uddannelsesmuligheder i Tyskland?
  • Er der sprogligt sammenfald mellem mange tyske og danske ord?
  • Er Tyskland vor nærmeste nabo?
  • Oversatte Martin Luther bibelen til tysk?
  • Har H.C. Andersen betegnet tysk som ”dansks sproglige fætter”?
  • Er tysk det andetstørste musikmarked i verden?
  • Har prorektor ved Københavns universitet Lykke Friis udtalt: ”Mit Englisch kommt man durch, mit Deutsch kommt man weiter”?
  • Udsendte regeringen i 2016 en tysklandsstrategi, der stiller ambitiøse mål for samarbejde og handel mellem Danmark og Tyskland”?
  • Bliver man med nutidens moderne undervisningsmetoder hurtigt god til at kommunikere på tysk?
  • Ligger tysk på andenpladsen, hvad angår videnskabelige publikationer i verden?
  • Er det rigtigt, at hvis du taler og forstår tysk, så lærer du tyskerne, deres historie og kultur bedre at kende?
  • Var engelsk og tysk indtil omkring 1990 ligestillede, obligatoriske fag i den danske folkeskole med samme læseplaner og samme prøvekrav?

20 gange 'ja'
Tager man alle ja-svarene i betragtning, var det måske en idé at tage op til overvejelse, om der ikke generelt set ville blive lært mere fremmedsprog i Danmark, hvis man fulgte Tysklærerforeningen for Grundskolens foreslåede fremmedsprogspolitik:

Gør tysk til det obligatoriske fremmedsprog fra 5. klasse med obligatorisk mundtlig prøve efter 9. klasse, og lad eleverne få mulighed for at vælge fransk eller spansk som 3. fremmedsprog fra 7. klasse med afsluttende prøve efter 9. klasse.

Sådan var det på den skole, jeg underviste på i slutningen af 80’erne og ind i 90’erne og alle elever, der blot havde lidt lyst til sprog, gik ud af 9. eller 10. klasse med tre fremmedsprog. Det gav valgmuligheder – også på gymnasiet. Jeg vil gerne lægge hovedet på blokken for, at det for alvor ville give fremmedsprogsundervisningen den styrke, erhvervsliv med flere hungrer efter.

Det er i grundskolen, at kimen til det fortsatte arbejde med fremmedsprogene lægges.

I februar 2016 udsendte regeringen en strategi for Tyskland. Og Undervisningsministeriet udsendte den 28. november 2017 en Sprogstrategi for Fremmedsprog.

Begge strategier kunne få et konkret og fremadrettet indhold, hvis lovgiverne ville forholde sig til ovenstående.

Det kan aldrig være for sent.

Deltag i debatten - send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Forsiden