Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Morten Riber Paarup
Foto: Morten Riber Paarup

Fra venstre: Louise Tidmand, Nadia Holmgren, Nanna Paarup og Mette Marie Ledertoug.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Debat: Til kamp mod kedsomhed

Kedsomhed har både trivselshæmmende og sundhedsskadende konsekvenser. Det kan vi ikke sidde overhørig, skriver forfatterne til en ny bog om kedsomhed i skolen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Er der virkelig brug for at gå til kamp mod kedsomhed i skolen? Er det et reelt problem, at eleverne keder sig? Svaret er et rungende ja!

Det ses ellers gang på gang i medierne, at det er godt at kede sig, og at der bør udvises forsigtighed ved den konstante stimulering fra computere, tablets, smartphones, tv og sociale medier.

En af talsmændene for at udvise forsigtighed ved at udfylde tiden med konstante stimuli, og dermed mindske kedsomhed på småbørnsområdet, er børnepsykolog og Børns Vilkårs forhenværende formand John Aasted Halse.

Han mener, at man fra en neuropsykologisk betragtning fratager børnene nysgerrighed, fantasi og kreativitet, som netop opstår i tomrummet mellem, at man har afsluttet noget, til man finder på noget nyt. I stedet for skal man sige til barnet: »Jamen, så ked dig, og prøv at finde ud af, hvad du så vil lave.«

Faren ved den slags generelle udtalelser er, at de ikke rummer kompleksiteten i kedsomhedsbegrebet. Kedsomhed i en undervisningskontekst og diskussionen af anvendelse af teknologi kræver opmærksomhed på denne kompleksitet.

Ditte Dalum Christoffersen har samtidig peget på, at fænomenet kedsomhed afhænger af, hvor vi er, og hvem vi er sammen med, når vi oplever at kede os. Hun argumenterer for, at kedsomhedens kræfter i skolen bliver skabt af noget andet, end når et barn keder sig hjemme.

Hjemme er der frihed til at finde på noget (være sammen med venner, spille på tablet, se en film, ringe til nogen, gå til noget), mens vejene ud af kedsomhed ikke ligger lige for og skabes på helt andre præmisser i skolen. Der er ofte kun en ting at gøre, nemlig »at tage sig sammen og gøre det, man bliver bedt om.«

En verden til forskel
Skolen er stedet, hvor elever skal lære at trives, og hvor de skal rustes til at klare livet bedst muligt, og det betyder, at vi skal mindske den usunde kedsomhed. Der er en verden til forskel på, om børn har 'godt af' at kede sig i fritiden, hvor de har gode muligheder for selv at gøre en indsats, eller om de keder sig i skoletiden i deres læringsarena, hvor deres muligheder for at gøre en indsats for at forhindre kedsomhed er langt mere begrænsede.

Skolerne mangler viden om, hvordan kedsomhedsproblematikken gribes an

Lærere kan tolke elevernes reaktioner; rullen med øjnene, suk, kasten sig ind over bordet, falden i søvn, høj latter, hvisken med mere som tegn på, at eleverne er umodne, dovne eller ikke tager ansvar. Netop nu raser debatten om ansvaret for børn og unges opdragelse, hvor der ofte refereres til ovennævnte adfærd som udtryk for manglende opdragelse hjemmefra.

Der er risiko for at overse vigtig information, hvis vi bruger denne type fortolkninger. Samtidig risikerer vi også at overse de stille elever, der keder sig, fordi de venter på at komme i gang, mens andre larmer, når underviseren gennemgår stof og opgaver, eller fordi indholdet er for let.

Dialogen om kedsomhed
Hvordan kan det være, at elever og lærere ikke tager dialogen om kedsomhed?

Ifølge eleverne skyldes det primært tre ting. For det første mener de ikke, at de kan tillade sig det. Det er synd for læreren, og de vil ikke såre. For det andet vil de gerne fremstå godt i lærerens øjne og er bange for, at det kan have negativ betydning for deres karakterer. For det tredje føler de ikke, at det har effekt, hvis de siger det.

Kedsomhed har stor betydning for de enkelte elevers trivsel og læring hver eneste dag

Resultatet er, at næsten hver tredje elev i den danske folkeskole keder sig. De keder sig ikke bare en gang imellem – de keder sig så meget eller så hyppigt, at det har betydning for deres læring og for deres trivsel. Samtidig mangler skolerne viden om, hvordan kedsomhedsproblematikken gribes an.

Uanset om du synes, at det er mange eller få, så har kedsomhed stor betydning for de enkelte elevers trivsel og læring hver eneste dag.

Kedsomhed har både trivselshæmmende og sundhedsskadende konsekvenser. Det kan vi ikke sidde overhørig. Ser vi os omkring efter løsninger på problemet, er der hjælp at hente fra forskning i lande som Australien og USA m.fl.

Her har man igennem flere år arbejdet med helhedsorienterede tiltag, den såkaldte 'whole-school approach', der skal sikre og øge elevernes trivsel, engagement, motivation og læring i samspil. Disse trivsels- og læringsfremmende tiltag med udgangspunkt i positiv psykologisk forskning samles under begrebet Positive Education, og resultaterne står tydeligt:

Evidensbaserede indsatser øger ikke blot elevernes akademiske præstationer, men også deres trivsel, engagement og motivation. Herhjemme har vi kun ganske få eksempler på sådanne tiltag, men ser en stigende interesse i skoler og kommuner, der anerkender alvoren af den usunde kedsomhed.

Læs mere i bogen 'Til kamp mod kedsomhed – i skoler og på ungdomsuddannelser' af Nadia Holmgren, Nanna Paarup, Mette Marie Ledertoug og Louise Tidmand. Bogen udkom 1. marts 2018 på Dafolo Forlag.

Deltag i debatten - send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden