Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: Pressefoto
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Debat: Glitter, glimmer og særlige toninger har taget overhånd i folkeskolen

I stedet for at satse på profilskoler skal opmærksomheden i højere grad rettes mod at skabe bedre rammer, så lærerne kan levere en varieret og kompetent undervisning, mener skolelærer og folketingskandidat Anders Kronborg (S).

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Netop i disse dage udspiller sig forhandlinger, hvor kommunerne som folkeskoleejere tilsyneladende har svært ved at nå en aftale med de ansatte om arbejdets tilrettelæggelse.

Jeg håber fortsat, at der opnås enighed, for det er helt tydeligt, at folkeskolen er i en voksende eksistentiel krise, hvor flere og flere vælger folkeskolen fra til fordel for private alternativer.

Profilskoler og toninger
Forandringernes blæsevejr har i de seneste år båret nye initiativer ind i skolernes hverdag. Den nye trend er at skabe profilskoler eller skoler med særlige toninger.

I sit udgangspunkt kan det virke uskyldigt og et udtryk for en modernisering af en folkeskole, hvor man flytter markedsmekanismer ind og skaber en konkurrence mellem de bedste tilbud, så eleven får netop det, som eleven eller forældrene ønsker.

Inspirationen til denne trend kommer måske fra efterskolerne, som i flere år har reklameret med spændende profiler, hvor unge mennesker kan få tilgodeset særlige ønsker.

Eftertænksomhed bliver let reduceret til bagstræberiskhed, men jeg vil alligevel mane til besindighed og eftertænksomhed, inden kommunerne går for vidt i den overordnede tilrettelæggelse af deres folkeskoler og låsning af lærernes og pædagogernes muligheder.

I folkeskolens formålsparagraf er formålet med skolen formuleret så smukt, og det er spørgsmålet, om vi løser folkeskolens helt grundlæggende opgave ved at reducere elevernes valg til et valg mellem profiler eller toninger.

Der er ikke langt til glitter og symboler uden reel kvalitet i indhold. Ressourcerne og den politiske opmærksomhed bør i højere grad være rettet mod, at folkeskolen har nogle rammer, der kan skabe nogle muligheder for, at den enkelte lærer kan tilrettelægge en varieret og kompetent undervisning, der er tilpasset netop den elevgruppe, som læreren eller lærerteamet har ansvaret for.

Glitter og symboler
Et eksempel på glitter og symboler er de såkaldte 'hands-on linjer'.

Bagved hands-on ligger en tese om at tilrettelægge forløb i skolen, der sikrer, at flere elever efter folkeskolen vælger en erhvervsuddannelse i stedet for en gymnasieuddannelse. Hands-on betyder mere praktisk funderet undervisning, og at man i højere grad stifter bekendtskab med erhvervsuddannelserne ved eksempelvis at have forløb på erhvervsskoler.

Problemet er dog, at arbejdet med hands-on let reducerer opgaven til, at det er de mere praktisk funderede elever, der opfordres til at vælge denne linje, og undervisningen til alle de andre fortsætter uændret.

Jeg vil ikke underkende, at der er enkelte elever, der kan profitere af en sådan linje, men hands-on rykker ikke grundlæggende til at flytte elevernes valg mod erhvervsuddannelserne.

Der er ingen tvivl om, at vi fortsat tænker uddannelsessystemet alt for opdelt

Jeg er enig i, at elevers valg af ungdomsuddannelse har nået en skævhed til gymnasiernes fordel, men som socialdemokrat må jeg også holde fast i, hvor vigtigt det er, at unge fra alle samfundslag får muligheder for social mobilitet igennem lige ret til uddannelse.

Erhvervsuddannelser har dog ændret sig så markant i de sidste mange år, at forestillingen om, at en erhvervsuddannelse er for de mere praktisk begavede, og gymnasievejen er for de mere bogligt begavede, ikke længere holder.

Kravene til eksempelvis matematik- eller sprogfaglige kompetencer til en række af erhvervsuddannelserne er så store, at det ikke giver mening at tænke i to adskilte retninger for henholdsvis praktisk begavede eller bogligt begavede.

Praktiske fag til alle
Der er ingen tvivl om, at fagligt opdaterede lærere, delehold, godt og velvedligeholdt værktøj og midler til gode materialer er en forudsætning for at skabe begejstring omkring håndværk og erhvervsuddannelserne. Det betyder mere på den lange bane end glitter og symboler.

Vi bør målrettet arbejde på at gøre det til en dyd at skabe rammerne for, at alle danske skoleelever i de ældste klasser som noget helt naturligt møder de praktiske fag. Ikke bare fordi det kan få flere til at få interesse for svendebrevet fremfor studenterhuen, men også fordi praktiske fag er med til at genopruste dannelsesbegrebet i folkeskolen.

Der er ingen tvivl om, at vi fortsat tænker uddannelsessystemet alt for opdelt.

Unges uddannelsesvalg vil altid tage afsæt i et individuelt udgangspunkt, så folkeskolens opgave må være at give alle elever muligheder for at se, prøve og forstå de mange muligheder, der er, for at vælge varierede uddannelsesretninger.

Folkeskolen kan meget, men det ændrer ikke ved, at der er behov for også at tænke ungdomsuddannelserne ind i mere sammenhængende systemer, hvor der er fleksibilitet, muligheder for at flytte sig undervejs samt muligheder for at have et godt ungemiljø undervejs i alle ungdomsuddannelser.

Lad skolerne blomstre
Hvis folkeskolen skal lykkes med denne opgave, handler det ikke om at udvikle glitrende brochurer.

Det handler om at give personalet i folkeskolen rum og muligheder for at udvikle forløb for eleverne, der favner de mange aspekter for et godt uddannelsesvalg. Der skal stilles tydelige krav til skolerne og lærerne, men der skal ikke stilles proceskrav, og politikerne skal ikke dække sig ind bagved de glitrende profiler eller toninger.

Politikerne skal turde tro på, at hvis målene er tydelige for lærerne, skal de nok komme derhen med de elever, de har ansvaret for.

Vores folkeskole har i øjeblikket nogle visne blomster i buketten. Vi vil gerne en folkeskole, som blomstrer.

Tænk lidt over, at privatskolerne heller ikke profilerer sig gennem profilskoler og toninger. Deres succes hviler givetvis på, at forældrene oplever at få en god grundlæggende kvalitet i hverdagen. Denne grundlæggende kvalitet kan vi kun få i folkeskolen, hvis lærernes og pædagogernes faglighed bringes i spil på den rigtige måde.

Og få så lige forhandlet en arbejdstidsaftale…

Deltag i debatten - send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden