Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Vi skærer i forberedelsestiden, forlænger dagene og giver lærerne flere administrative opgaver, argumenterer Mikkel Gram, der mener, at polemiken om folkeskolen er naiv.
Foto: Privatfoto

Vi skærer i forberedelsestiden, forlænger dagene og giver lærerne flere administrative opgaver, argumenterer Mikkel Gram, der mener, at polemiken om folkeskolen er naiv.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Debat: Naiviteten om folkeskolen skal stoppe nu

Reformen fungerer ikke, men alligevel vil man det hele for ingen penge, skriver skolelærer Mikkel Gram, der mener, at de rekordmange tiltag i folkeskolen drukner lærerne i administrativ kassetænkning.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Børnene i folkeskolen skal lære mere, og lærerne skal gøre undervisningen mere varieret. Børnene skal trives bedre og bevæge sig. Helst flere gange om dagen. Børn med specielle behov skal have normal undervisning, så de inkluderes blandt andre børn. Forældrene skal have mere indflydelse på skolens hverdag.

Hvordan gør vi det?

Vi skærer i forberedelsestiden, forlænger skoledagen og giver lærerne flere administrative opgaver. Lærerne skal i øvrigt dokumentere, hvad de selv laver, og hvad alle børnene har lært.

Polemikken om folkeskolen er naiv. Aldrig før har der været så meget dobbeltmoral omkring en institution, alle elsker at hade. Hver uge konfronteres danskerne med politisk naive og akademisk snobbede idéer til, hvordan lærere burde forholde sig til reformens nye læringsteorier om mål, resultater og trivsel.

Hvad blev der af det, lærerne oprindeligt var uddannet til?

Børnene skal lære at lære mere, alt imens det store politiske skyggekabinet sørger for, at det ganske enkelt er en umulig opgave for lærerne at leve op til. Reformen, med dens hysterisk kvantitative mål og resultatstyring, fordrer, at konkurrencesamfundet bevares for enhver pris. Nationale test, varieret undervisning, fælles mål, læringsmål, synlig læring, inklusion, arbejdstidsskemaer, elevplaner, elevsamtaler, indberetninger, skoleudtalelser, underretninger, hvilke retninger?

Bare giv den gas, og hvis du ikke kan følge med, kan du komme i lære hos professor Niels Egelund, som vil bede dig »holde kæft med dit pis og komme i arbejdstøjet

Man fristes til at spørge, hvad der egentlig blev af det, lærerne oprindeligt var uddannet til?

Ingen målinger tyder på reformsucces
Der har været mange omfattende undersøgelser om skolereformen, og ingen af dem konkluderer, at eleverne er blevet signifikant bedre rent fagligt. Børnene lærer hverken mere eller mindre efter reformen. Der er heller ikke indikationer på, at trivslen er blevet bedre.

Tværtimod lyder erfaringerne fra landets skoler, at den manglende tid til det enkelte barn har indflydelse på trivslen. Specielt er det gået ud over de mest sårbare børn i folkeskolen.

Mere end 17.000 lærere arbejder i dag uden for skolen, og 42 procent overvejer at søge væk. Som de væsentligste årsager peger lærerne selv på manglende mulighed for at løse opgaverne og manglende mulighed for at give eleverne den undervisning, de har krav på.

Hvert år mister folkeskolen ca. 10.000 elever til privatskolerne. I løbet af de seneste fem år er elevtallet faldet med 5 procent, og lærerantallet er faldet med hele 14 procent. Samtidig skal eleverne være 36 procent mere i skole. Og sådan kunne jeg blive ved.

I værste fald reduceres børnene til klienter

Faglighed på automatpilot
Med stigende kontrol og forringede arbejdsvilkår er det svært at forestille sig skolens medarbejdere have tid og overskud til at prioritere gennemarbejdede undervisningsforløb gennem en hel arbejdsuge. Politikernes uudslukkelige tørst på new public management fortrænger børnenes nysgerrighed og kreativitet proportionelt med uanede mængder af kravspecifikationer.

Konsekvensen er, at undervisningen på mange skoler erstattes af smarte digitale læringsplatforme og faglighed på automatpilot. Reformens nationale test, læringsmål og synlig læring sætter børn i kasser og placerer dem på en rangliste over præstationer.

I værste fald reduceres børnene til klienter.

Naiv og selvmodsigende
Reformen kommer ikke til sin ret, fordi lærerne drukner i administrativ kassetænkning og en arbejdsmæssig hastighed, der alt for ofte efterlader eleverne til sig selv. Derfor er det gængse læringssyn i reformen naivt og selvmodsigende.

Det baseres på en socioøkonomisk forestilling om, at præstation og konkurrence er styrende for det endelige mål om succes i livet. Børn skal ikke kæledækkes, men folkeskolen er en institution, der har med mennesker at gøre, og vores børn skal ikke konfronteres med deres mangler, men deres styrker.

Det er vel også i denne erkendelse, at flere kommuner har valgt at lave lokalaftaler om lærernes arbejdstid. Men alligevel stiger antallet af undervisningstimer hvert år, fordi kommunerne bliver ved med at spare.

Når nu intet tyder på, at skolereformen skaber bedre forudsætninger for læring, trivsel eller arbejdsglæde, kan det i den grad undre, at politikerne bag reformen og lov 409 stadig klamrer sig fast til begge dele. Det er på tide, at skolens professionelle får den nødvendige tid og de nødvendige rammer, der i sidste ende er kilden til børnenes læring, selvtillid og drømme.

Deltag i debatten - send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden