Debat

Debat: Hyppig kedsomhed kan føre til mistrivsel

En elev, som keder sig, lærer mindre og dårligere end en, der ikke gør. Derfor bør de pædagogiske alarmklokker ringe, når det kommer til hyppig og længerevarende kedsomhed, skriver Jannie Moon Lindskov, der er direktør i Dansk Center for Undervisningsmiljø.

Debat
FOR ABONNENTER

Er det sundt at kede sig? Både ja og nej. Kortvarig moderat kedsomhed er en ubehagelig følelse, der fortæller os, at vi spilder tiden. Og det er jo en god besked at få i tide. Hyppig og længerevarende kedsomhed er derimod udtryk for en mild form for mistrivsel, hvor følelsen ignoreres, og vi ikke er i stand til at handle på beskeden. Og så begynder problemerne.

Analyser af resultaterne fra den Nationale Trivselsmåling tyder desværre på, at mange elever keder sig unødigt, hyppigt og i længere perioder i skolen. Det er en pædagogisk alarmklokke, som vi ikke bør sidde overhørig.

Forskning peger entydigt på, at den hyppige kedsomhed hænger sammen med stort set alt, hvad vi ikke ønsker os ved skolen, når vi taler trivsel og læring. Dette fastslår blandt andre lektor i pædagogisk psykologi Hans Henrik Knoop i forskningsrapporten Kedsomhed og trivsel i skolen (DCUM 2016).

Ræsonnementet er simpelt: Vi vil alle takke nej til en times kedsomhed. Så hvis læring er kedelig, giver det os mindre lyst til at lære mere. Og der er ingen tvivl om, at en person, som keder sig, lærer mindre og dårligere end en engageret person.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Prøv os gratis i 14 dage

Få adgang til Politiken Skoleliv med et gratis prøveabonnement

Ja tak

Forsiden