Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Privatfoto
Foto: Privatfoto

Keld Skovmand er lektor ved Center for Anvendt Skoleforskning, UC Lillebælt og forfatter af Uden mål og med – forenklede Fælles Mål? (2016). Han sidder i Rådgivningsgruppen for Fælles Mål, som er nedsat af undervisningsministeren.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Keld Skovmand: Nej, der er ikke forskningsmæssigt belæg for den danske version af læringsmål

Jens Rasmussen og Andreas Rasch-Christensen mener, at der er dokumentation for at mål virker, men Keld Skovmand fastholder, at den danske version af læringsmål hviler på et tyndt grundlag.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Politiken Skoleliv bragte 31.1. et dobbeltinterview med professor Jens Rasmussen og forskningschef Andreas Rasch-Christensen. Interviewet tog afsæt i et interview med mig i Jyllands-Posten, som blev bragt d. 27.1., dagen efter mit ph.d.-forsvar på DPU i Emdrup. Desuden optræder Folkeskolen.dk’s reportage fra forsvaret som reference i interviewet i Skoleliv.

Det er bemærkelsesværdigt, at de to forskere forsøger at imødegå kritikken på baggrund af pressens dækning af forsvaret uden at forholde sig til mit akademiske arbejde og den omfattende dokumentation, jeg lægger til grund for mine konklusioner. Det er måske grunden til, at Rasmussen afviser synspunkter, jeg aldrig har fremført. Jeg beskylder ham således ikke for at være »far til folkeskolereformen«, og jeg har heller ikke gjort mig til talsmand for en undervisning uden mål, hvor eleverne ikke skal lære noget bestemt – tværtimod.

En central konklusion i afhandlingen er, at der ikke foreligger nogen dokumentation for effekten af den særlige type læringsmål, der blev introduceret i forbindelse med begrebet læringsmålstyret undervisning, nemlig »mål for, hvad eleverne skal kunne« – ikke hvad de skal vide.

Denne definition hviler på et modsætningsforhold mellem læringsmål og indholdsmål, der kan føres tilbage til en EVA-rapport fra 2012. Mål må i dette univers ikke vedrøre indhold eller specifik viden. Præmissen – som formuleres af Rasmussen – er, at »at lære at lære« er »fremtidens kompetence, fordi mængden af viden er vokset til et omfang, hvor det ikke længere giver mening »at lære eleverne noget bestemt«. Denne forståelse af mål og læring er der mig bekendt ingen anden statsmagt i verden, der har gjort systematisk gældende.

Hvilke mål?

Vi er nødt til at gøre det klart, hvad vi mener med mål, for at kunne diskutere effekten af mål. I overskriften på dobbeltinterviewet hedder det: »Det er veldokumenteret, at mål kan fremme læring«. Dette udsagn er meningsløst i mere end én forstand. Dels kan ordet mål erstattes af en længere række andre ord, fordi der jo er mange faktorer, der potentielt kan fremme læring – indhold og aktiviteter f.eks. Dels afhænger effekten af, hvilke mål vi taler om. Alle mål er ikke lige gode.

Ifølge John Hattie, hvis forskning optræder som central kilde til læringsmålstyret undervisning, er der fire intentionelle strategier (eller måltyper). De har forskellig effekt. I Danmark har Rasmussen & Rasch-Christensen været med til at anbefale og introducere de to typer af mål, der ifølge Hattie har ringest effekt (adfærdsmål og læringshierarkier). For Hattie vedrører effektive læringsmål ikke, hvad eleverne skal kunne, men derimod begrebslig forståelse.

Hattie anbefaler vanskelige mål, der er bundet op på en taksonomi, der kombinerer overfladeforståelse med dybdeforståelse. Niveauet i Fælles Mål skulle med reformen hæves til »over middel«, men befinder sig ifølge min opgørelse på et niveau klart under middel. Hvorfor er niveauet sænket? Hvordan skal skolens elever blive dygtigere af at lade sig styre af mål, der befinder sig på et lavt niveau? De spørgsmål må Rasmussen & Rasch-Christensen kunne besvare.

Hvilken begrundelse?

I interviewet i Skoleliv mangler der et par mellemregninger. Der er to grunde til, at jeg anfægter, at »det er velbegrundet at styre skolen efter mål«.

Den ene er, at det er utilstrækkeligt at påstå, at det er velbegrundet at styre skolen efter mål. Forskerne er nødt til at fremlægge deres begrundelse. Hvorfor er det velbegrundet? Hvad er målstyring begrundet i?

Den anden er, at påstanden forekommer to steder, hvor den samme artikel anvendes hhv. med og uden kildeangivelse: Dels i en artikel, som Rasmussen & Rasch-Christensen har skrevet sammen, dels i én, som Rasch-Christensen har skrevet alene. Kilden, som lægges til grund for påstanden, er en lille artikel af Morisano & Locke (2013) på godt tre sider. Artiklen omhandler ikke målstyring af skolen og dokumenterer ikke effekten af arbejdet med læringsmål. I en ministeriel vejledning tages artiklen til indtægt for den officielle definition af 'læringsmål': »Læringsmål er mål for, hvad eleverne skal kunne – altså mål for elevernes læringsudbytte«. Der er ingen dækning for dette udsagn i artiklen, og definitionen fremstår således forskningsmæssigt ufunderet.

Hvilket grundlag?

De to forskere henviser til »utallige skrifter«, og »den dokumentation, der foreligger«, som jeg »bare ikke vil acceptere« (Rasmussen), samt »politiske ønsker, internationale erfaringer og forskningsresultater«, som er lagt til grund (Rasch-Christensen). Sådanne henvisninger er abstrakte og umulige at forholde sig til.

De mange dokumenter, jeg har studeret, rummer en del lignende påstande om forskning og erfaringer, som »viser«, men der knytter sig sjældent specifikke referencer til disse udsagn.

»Utallige skrifter«? Taler vi om 1.000, 10.000 eller 100.000 skrifter? Jeg er tilfreds med de 50 vigtigste og en litteraturliste. »Dokumentation«? Fremlæg gerne den dokumentation, der »foreligger«.

»Politiske ønsker«? Hvilke politikere har tilkendegivet et ønske om flere tusinde bindende og atter andre tusinde vejledende mål, der hovedsageligt er formuleret som mål for, hvad eleverne skal kunne?

»Internationale erfaringer«? Hvor i verden har myndigheder, ledere, lærere og elever gjort sig erfaringer med den type mål, der midlertidigt har oversvømmet den danske folkeskole? »Forskningsresultater« ???

Hvilket ansvar?

Rasmussen & Rasch-Christensen bærer et hovedansvar for »forenklingen« af Fælles Mål, som er et centralt element i folkeskolereformen. Det er et faktum, at »forenklingen« ifølge det politiske forlig skulle »sikre læringsmål, som sætter elevernes læringsudbytte tydeligere i centrum«, men de folkevalgte politikere har ikke defineret læringsmål og læringsudbytte som et spørgsmål om, »hvad eleverne skal kunne«. Definitionsmagten har ligget i den mastergruppe, der havde Andreas Rasch-Christensen som arbejdende formand og Jens Rasmussen som medlem. Gruppens bærende kræfter har ansvaret for den radikalt nye forståelse af læring og mål.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden