Borgmester Jesper Christensen er i øjeblikket i praktik som udskolingselev på en række københavnske folkeskoler.

Borgmester Jesper Christensen er i øjeblikket i praktik som udskolingselev på en række københavnske folkeskoler.

Debat

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Borgmester: De ældste skoleelever skal glæde sig til at stå op

Eleverne i de ældste klasser keder sig, lysten til at gå i skole daler og det samme gør trivslen. Nu vil Københavns Kommune sætte ekstra fokus på at forbedre udskolingen, skriver børne- og ungdomsborgmester, Jesper Christensen (S).

Debat

Elevernes ansigter er oplyst af det blege lys fra deres skærme, mens læreren gennemgår Tove Ditlevsens 'Barndommens Gade'. Langsomt glider elevernes opmærksomhed væk fra læreren og over på noget andet. To drenge hvisker på bagerste række. Der skal ikke meget til, før opmærksomheden forsvinder for eleverne i 7., 8. og 9. klasse. Men det er ikke nødvendigvis, fordi bogen eller emnet for timen er kedeligt. Men måske formidlingen er. Og måske udskolingen trænger til fornyelse.

Lise Tingleff Nielsen fra EVA skriver i Skoleliv den 17. januar, at vi skal give undervisningen i udskolingen det store serviceeftersyn. Det kan jeg kun være enig i, og derfor glæder det mig, at Københavns Kommune har valgt at tilføre folkeskolen 220 millioner kroner til en forbedret udskoling.

Vi er i København meget bevidste om den udfordring, vi står over for i 7., 8. og 9. klasse. Elevernes lyst til at gå i skole daler, det samme gør karaktererne og trivslen, fraværet stiger og en del skifter til især privatskoler. Eleverne keder sig, og det er selvfølgelig ikke i orden.

Men vi kommer ikke langt med de mange millioner, hvis vi ikke lytter til dem, de skal hjælpe. Derfor er jeg i praktik som udskolingselev i en række københavnske folkeskoler i øjeblikket. Og derfor har vi afholdt dialogmøder, hvor alle har kunnet komme med deres idéer til en bedre udskoling, ikke mindst lærere og elever.

Men vi har også allerede fået sat nogle konkret tanker ned på papir. For det er ikke et nyt fænomen, at eleverne i de største klasser bliver skoletrætte. Der er heller ikke noget nyt i, at deres tanker kredser mere om afgangsprøven, og hvad der skal ske efter 9. klasse end bøjning af tyske verber. Det fyldte også meget, da jeg gik i skole. Det skal vi have tænkt ind i undervisningen. Vi skal altså have undervisning i de store klasser, som giver mening for eleverne og forbereder dem til tiden efter folkeskolen.

Intensive forløb har effekt

Når vi allerede nu har nogle idéer til, hvordan vi forbedrer folkeskolen, er det, fordi vi har erfaringer fra forskellige forløb og tiltag. For eksempel Københavner-akademiet, der er målrettet drenge med faglige udfordringer og uudnyttet potentiale. I et intenst forløb får drengene mulighed for at udvikle sig gennem intensiv undervisning tilsat fysiske aktiviteter, og resultatet kan måles direkte i karakterbogen. Lige nu er 13 skoler tilknyttet Københavner-akademiet, men vores ambition er, at alle skoler skal tilknyttes med hjælp fra den knap kvarte milliard kroner.

I den anden ende af spekteret har vi de elever, der er dygtigere end gennemsnittet. De skal også have støtte, så de kan udnytte deres potentiale bedst muligt. Derfor vil vi gerne have talentcamps, så de fagligt stærkeste elever også udvikler sig.

Og så er der alle eleverne derimellem. Dem har vi glemt, for de kan i lige så høj grad have brug for udfordringer og motivation for at finde deres plads i samfundet. For det er essensen af folkeskolen. Folkeskolen er for alle. Uanset dit faglige niveau, din sociale baggrund eller dine fremtidsdrømme, så kan folkeskolen hjælpe dig godt videre. Men det kræver, at folkeskolen bliver ved med at udvikle sig, og at vi som politikere er villige til at satse på den.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Forsiden