Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: Mads Nissen / Ritzau Scanpix
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Debat: Trivselsmålinger har intet med frie menneskers lykkelige liv at skaffe

Skal det anmassende og dokumentationslystne tandempar synlig læring og synlig trivsel have lov til at køre på frihjul i samfundets (ud)dannelsesinstitutioner, spørger lektor Steen Nepper Larsen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er slemt nok, at skoleelevers ’hemmelige’ trivselsdata risikerer at bliver misbrugt af kommunale aktører, der forhippet på ’tidlig indsats’ føler sig kaldet til at tage affære med henblik på at indfange de børn, der ud fra et overfladisk kig på nogle trivselstal ikke ser ud til at trives. Børnenes ret til anonymitet og deres liv og virke som borgere med rettigheder krænkes.

Foto: Pressefoto

Vederkvægende er det heller ikke, at lærere, skoleledere og kommunale embedsmænd  ser sig tilskyndet til at ’producere’ positive trivselsdata for ikke at risikere at få problemer i en samtid, der måske snarere end at hylde den højtbesungne sammenhængskraft er manisk optaget af sammenligningskraft og derfor er mere end rede til at hænge de underperformende aktører (ofte kolleger) til tørre i fuld offentlighed.

Men værre er det, at de kostbare og tidskrævende trivselsmålinger, der iværksættes og gøres til en ’naturlig’ del af tilsyneladende selvangivelsesforpligtede menneskers hverdag, ikke kun lanceres for at forbedre trivslen for elever og studerende inden for uddannelsesinstitutioner. Trivselsmålinger er blevet til uomgængelige skue- og brandingværdier, ikke bare for lande, firmaer og statslige institutioner, men også for den enkelte skole- og ungdomsskoleleder, gymnasie- og universitetsrektor.

Trivsel er en umålelig størrelse
De politiske, forvaltningsmæssige og professionelle lederes interesser i at foretage trivselsmålinger vil komme til at øge produktionen af pseudovidenskab og afstedkomme hyklerisk kommunikation. Ikke mindst fordi trivsel, velbehag og lykke er subjektive og umålelige 'størrelser', der principielt ikke lader sig dokumentere, og da slet ikke uden tab, reduktionisme og store stakke af servile svar på ledende spørgsmål.

Trivselsmålingerne kan derfor meget let risikere at blive til varm luft, tomme tegn og ren ideologi, selvom de måtte lade sig akkompagnere af et skær af objektivitet i form af tal (datakørsler).

Tænk også på, at et ungt menneske, der måtte sidde med et afkrydsningsskema, hvori der kræves svar på, om hun eller han har haft konflikter med sin mor, drukket sig fuld eller følt sig skoletræt, risikerer at blive rubriceret som ’trivselsudfordret’, ’udsat’ og ’ulykkelig’, selvom vedkommende ret beset blot er i færd med at finde en farbar vej gennem livet, præget som dette måtte være af alderssvarende og såre almindelige eksistentielle anfægtelser, bekymringer og opbrudsforsøg.

Omkring år 400 skrev kirkefader Aurelius Augustin i tredje bog af Confessiones (Bekendelser), at Gud ser mig inderligere end jeg selv formår og fra et højere stade end mine højeste forestillinger kan nå: interior intimo meo, superior summo meo. I dag er Guds job for længst blevet overtaget af en hær af profane afguder med en udbredt hang til big data - såsom Brugerportalsinitiativet og Aula (Kommunernes Landsforenings store projekter), de nationale test, PISA-undersøgelserne og ikke mindst de ritualiserede trivselsmålinger.

Der er jo ingen grund til at skjule noget, hvis man ikke har gjort noget forkert, prædiker Googles direktør. Alt skal gøres og bliver gjort transparent. Snart bliver det muligt at sammenligne karaktergennemsnit mellem skoler og på tværs af skoleklasser og at se, hvor hhv. de ’dygtigste’ og ’dårligste’ lærere og elever og de ’lykkeligste’ (med høj trivselsscore) og ’ulykkeligste (med lav trivselsscore’) elever befinder sig. Effekten af denne maskine vil blive serveret efter devisen: naming, shaming, and blaming.

Folkeskolereformen bygger på læseplansstyring med centralt fastsatte mål. Der skal indhøstes data og fremvises synlige læringsresultater. Centraliseringen af uddannelsen gennemsættes via en infrastruktur, der anvender socialteknologier, der ikke er offentligt kontrollerbare. Læringsportalerne og trivselsmålingerne udstyrer kommunerne med stærke redskaber og intentioner, der intet har med kærlighed til lærdom og tænkning, endsige med frie menneskers mere eller mindre lykkelige liv at skaffe.

Bland dig i debatten - send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden