Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: Pressefoto
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Skoleelever: Misbrug af data underminerer trivselsmålingerne

Trivselsmålingerne er kun nyttige, hvis eleverne har tillid til dem, mener Jakob Bonde Nielsen fra Danske Skoleelever. Han mener, at det er problematisk, at kommunerne kan vælge mellem flere leverandører af it-værktøjer.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Trivselsmålingen er anonym«, sådan lyder det i den skrivelse, som ministeriet indtil for nyligt har foreslået til brug på skolerne i forbindelse med de årlige trivselsmålinger.

Desværre er det langt fra sandt. Stik i mod formuleringen er elevernes fortrolige data blevet brugt, vel at mærke på ulovlig vis, i ti af landets kommuner. Her sagsbehandler kommunerne eleverne på baggrund af deres svar i målinger, som registreres med elevernes cpr-numre. Forrykt, hvis du spørger mig.

For os elever er det afgørende, at vores anonymitet bliver taget alvorligt, så vi uden bekymring har mulighed for at udtrykke, hvordan vi har det. Hele tanken med trivselsmålingerne er jo netop, at vi igennem anonymitet sikrer det mest retvisende billede af, hvordan vi elever har det på skolen og i klasseværelset. Når kommuner derfor vælger at bruge vores besvarelser, underminerer det hele den tankegang. Derfor er det vigtigt både for kvaliteten af og tilliden til målingerne, at vores anonymitet sikres – i hvert fald hvis man gerne vil vide, hvordan vi elever rent faktisk har det.

Skal vi sikre elevernes anonymitet, kræver det, at vi skærper retningslinjerne for, hvordan data indsamles og benyttes. I tilfældet med trivselsmålingerne er det især bekymrende, at elevernes besvarelser knyttes til deres CPR-nummer, hvorved kommunerne har mulighed for at bruge data til individuel sagsbehandling.

Det strider imod formålet, og ikke mindst underminerer det elevernes tillid. Derfor bør det være slut med at bruge data på individniveau. Og det skal formidles klart og tydeligt til landets kommuner og skoler.

Forskellige systemer er et problem

Indtil nu har der nemlig været alt for stor tvivl og usikkerhed om, hvilke regler der gælder på området. Flere kommuner har blandt andet meldt ud, at de har misforstået ministeriets udmeldinger om, hvordan elevernes data måtte benyttes. Nye og klare retningslinjer er derfor nødvendige, så vi kan undgå misforståelser som disse, og i stedet sikre en tryg og troværdig indsamling og datahåndtering.

Derfor er det også positivt, at ministeriet har valgt at sætte trivselsmålingerne i bero, indtil man igen kan sikre en tryg dataindsamling, ligesom det er positivt, at kommunerne nu skal slette de ulovlig indsamlede data. Det er et skridt i den rigtige retning.

En del af problemet ligger dog også i, at kommunerne indtil nu har brugt en lang række forskellige it-systemer til indsamling og administration. Det er således frivilligt, om kommunerne vil bruge ministeriets trivselsværktøj eller et værktøj fra en anden udbyder. Det kan dog være problematisk, eftersom ministeriet ved brug af andre udbydere ikke kan garantere for elevernes anonymitet.

I stedet er det kommunerne, der optræder som dataansvarlig - de selv samme kommuner, som indtil nu har været i tvivl om reglerne for datahåndtering. Derfor bør man sikre et fælles trivselsværktøj, der uden undtagelse håndterer elevernes oplysninger og besvarelser med omhu, ligesom det skal leve op til reglerne i persondataforordningen. Hvilket ikke kun bør gælde for trivselsværktøjet, men alle systemer, der håndterer elevers data.

Brug for mere gennemsigtighed

Endelig og måske mest afgørende er det, at der sikres gennemsigtighed. Både over for forældre, men især over for eleverne. Det skal være et krav, at elever såvel som forældre oplyses om formålet med indsamlingen, om slettefristen for oplysningerne og generelt om deres rettigheder.

Der skal ikke være nogen som helst tvivl om, hvad undersøgelsen skal bruges til, og hvad der sker med elevernes data. Kun på den måde kan vi sikre, at eleverne og forældrene ved præcis, hvad de siger ja til, når de deltager i trivselsmålingerne.

Afslutningsvis er det dog vigtigt for mig at understrege, at trivselsmålingerne er en god ting. Det er et godt og vigtigt redskab i kampen for en bedre skoledag. For trivselsmålingerne kan give os en relevant indsigt i, hvordan vi elever går og har det.

En indsigt, som er nyttig for både skoler og kommunerne. En indsigt, som vi ikke skal udnytte, men en indsigt som vi skal benytte til at se på trivsel helt generelt. En indsigt, der kan fortælle os, hvor det halter, hvor vi skal sætte ind, og hvor vi gør det godt. Altså en indsigt, som vi skal bruge til at gøre skoledagen bedre for os elever.

Deltag i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden