Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Niels Askær fra BFU kritiserer KL's nye planer for indkøb af digitale læremidler.

Niels Askær fra BFU kritiserer KL's nye planer for indkøb af digitale læremidler.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Debat: KL svigter folkeskolereformen med ny plan for indkøb af digitale læremidler

Med KL's nye planer får lærerne sværere ved at udfolde metodefrihed og alsidig undervisning. Det spænder ben for folkeskolereformen, mener Brancheforeningen for Undervisningsmidler (BFU).

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Siden efteråret har KL haft Deloittes rapport om indkøb af digitale læremidler til folkeskolen liggende. Fredag den 12. januar kom den så ud.

Selv om it i folkeskolen er et projekt, som er startet flere år før, at folkeskolereformen blev en realitet, er det alligevel oplagt at se på, om KL's ambitioner for indkøb af læremidler er med til at spænde ben for implementeringen af folkeskolereformen.

Vi har gennem den seneste tid set, hvordan implementeringen af reformens mål med fælles mål har ført til det modsatte af forenkling. Det er blevet til et uoverskueligt, unyttigt styringsregime. Den målstyring har partiernes undervisningsordførere gjort op med sidste år. Og de er ikke færdige, siger de.

KL har store ambitioner om, hvordan køb af digitale læremidler kan centraliseres. I det ene af rapportens to forslag skal indkøbsfunktionen samles i en central, national enhed for alle kommuner og skoler.

Det har ikke direkte med implementeringen af reformen at gøre, men virkningen har.

Et par eksempler: Folkeskolereformen lægger vægt på øget brug af it-baseret undervisning. Det skal ses i forlængelse af, at staten i over ti år har ydet støtte til skolernes it-projekter og anskaffelse af digitale læremidler. Det har betydet et stort skub på udbredelse af digitale læremidler.

Det fremgår af Deloitte-rapporten, at når lærerne selv har direkte indflydelse på anskaffelse af digitale læremidler, så føler de ejerskab til læremidlerne, og lærerne vil i højere grad anvende materialet end ved centraliserede indkøb. I en centraliseret indkøbsmodel får lærerne ikke direkte indflydelse, og det kan hæmme anvendelsen af it-baseret undervisning.

Et andet eksempel: I folkeskolereformen lægges der også vægt på varierede og differentierede læringsformer. Det ligger i forlængelse af lærernes metodefrihed, som en forudsætning for at fremme den enkelte elevs alsidige udvikling, ikke mindst med reformens målsætning for inklusion. I rapporten fremhæves det, at en centraliseret, national indkøbsmodel desuden kan understøtte, at der udarbejdes og implementeres en ensartet strategi for brugen af digitale læremidler i folkeskolen. Det lyder heller ikke godt for en øget anvendelse af it-baseret undervisning.

KL's ambitioner om at centralisere al indkøb af digitale læremidler kan være endnu et eksempel på, hvordan folkeskolereform sættes til side, når der tænkes i styring, effektivisering og såkaldt modernisering.

Indkøb af læremidler bør ikke centraliseres
Rapporten viser, at KL er mere optaget af effektivisering end implementering af folkeskolereform. KL ser for sig, at al indkøb af digitale læremidler centraliseres på nationalt niveau. Men ikke nok med det. KL ser også for sig, at materialer og løsninger helt skal ændres til en fælles standard, så de passer ind i de læringsplatforme, der er blevet obligatoriske fra 2016/17.

KL's idé er, at læremidler skal brydes ned i småbidder, der som klodser passer ind læringsplatformene. For at gøre læremidler 'klodset' skal de leve op til de faste standarder. Der opstår en slags ensretning. One size fits all.

Med systemtænkning og standardisering får lærerne svært ved at udfolde metodefrihed og differentieret undervisning. Det er nødvendige forudsætninger, når lærerne skal fremme den enkelte elevs alsidige udvikling, samtidig med at it i folkeskolen skal have en helt central placering i folkeskolereformens målsætning om et fagligt løft.

Ambitionen hos de skolefjerne beslutningstagere er effektiviseringer, dvs. besparelser, der i den forskønnede udgave kaldes gevinstrealisering.

Med en sådan gevinstrealisering tabes en stor værdi, nemlig det store potentiale for mangfoldighed og nyskabelse af læremidler, som er en forudsætning for en vellykket implementering af folkeskolereformen.

Deltag i debatten - send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden