Det er svært at skabe gode læringsmiljøer med 28 elever i klassen, mener debattørerne. (Arkivfoto: /ritzau/ Jens Dige)

Det er svært at skabe gode læringsmiljøer med 28 elever i klassen, mener debattørerne. (Arkivfoto: /ritzau/ Jens Dige)

Debat

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Debat: Lærernes vilkår gør det svært at lykkes med inklusion og differentieret undervisning

De politiske krav til skolen er alt for langt fra virkeligheden, som lærere og elever oplever den. Hvis målene om inklusion og differentieret undervisning skal indfries, er det nødvendigt at ændre lærernes vilkår.

Debat

Fra skolepolitisk hold sættes der fokus på både læring, inklusion og trivsel. Alle børn skal lære så meget som muligt; betydningen af barnets sociale baggrund skal reduceres; og børnene skal have det godt. Lærere skal med andre ord undervise børn, sikre alle børns trivsel og skal samtidig arbejde med at ’reducere betydningen af social baggrund’.

Der skal altså også arbejdes socialpædagogisk, specialpædagogisk og dermed forebyggende.

Disse samtidige krav kan være svære at realisere på én gang for lærere, der arbejder alene med 28 børn i et klassefællesskab. Det fremgår helt tydeligt i vores forskning med fokus på inklusion og differentiering i almenskolen.

Når der i disse uger er skærpet fokus på, hvordan inklusionen ikke er lykkedes, er det væsentligt at se på, hvilke krav danske lærere mødes af, og ligeledes hvilke vilkår lærere har for at opfylde krav om læring, lige vilkår og trivsel.

Debat langt fra virkeligheden

Når folkeskolen i dag lider, skyldes det først og fremmest, at der er ganske langt fra den skolepolitiske dagsorden til den skolevirkelighed, som voksne og børn forventes at fungere i. Den aktuelle skolevirkelighed fører til, at nogle elever overses og søger fællesskaber andre steder eller ender i det, vi betegner som usunde fællesskaber som f.eks. bander.

Vil vi etablere en skole, hvor flere børn har det godt, lærer noget og kommer godt videre i livet, er det nødvendigt, at vi sætter fokus på, hvordan gode og velfungerende læringsmiljøer fungerer og dermed, hvordan man etablerer en undervisning, hvor alle børn har gode og lige muligheder for at tage del i undervisningen som aktive elever, der lærer noget - og som børn, der støttes i at leve et værdigt liv som aktive deltagere i samfundet.

Vi foreslår, at vi for et øjeblik slipper blikket på børnene og lærerne – som også vi ynder at have fokus på – og i stedet vender blikket mod skolens organisatoriske vilkår.

En helt oplagt vej at gå for at etablere gode læringsmiljøer for skolens børn er at sætte fokus på, hvordan forskellige ’andre’ faggrupper sammen med lærere kan få tid til fælles forberedelse, fælles undervisningsafvikling og fælles evaluering. Organisatorisk støtte til undervisningsudvikling er en helt oplagt vej at gå i forhold til at skabe læringsmiljøer, der støtter op om alle børns udvikling og læring.

Samarbejde og fælles forberedelse af undervisningen

En undervisning, der imødekommer klassens børn, er tilrettelagt fagligt. Den er f.eks. del af et fagligt forløb og er samtidig tilrettelagt på en sådan måde, at forskellige børn kan tage del i undervisningen. I en klasse med mange og ofte meget forskellige børn tager det tid at forberede en god undervisning, hvor der også tages højde for børn i faglige, sociale, kulturelle, emotionelle vanskeligheder. Der er en række forskellige hensyn at tage, og der er rigtig mange dilemmaer.

Det er f.eks. ikke uproblematisk at lave et undervisningsforløb om det moderne gennembrud med fokus på ’den lykkelige barndom’, når to af børnene i klassen lever i familier, der er ved at blive opløst med tvangsfjernelser og skilsmisser på grund af alkohol og vold. Måske giver det mening at lave forløbet. I hvert fald for de fleste børn. Det er spændende, relevant og godt. Men ikke uden en samtidig opmærksomhed på den reaktion, som naturligt opstår hos de to børn, der mærker sorgen og smerten over egne livsvilkår. Dette er et af mange eksempler i vores forskning på, at det ikke er nemt at tage højde for alle børns behov og slet ikke, når man er én voksen til 28 børn.

Behov for forberedelse

Ønsker man en undervisning med en høj grad af differentiering, som kan inkludere børnenes forskellige forudsætninger og aktuelle livssituationer i undervisningsplanlægningen, skal lærerne have god tid til forberedelse. De skal også have tid til at forberede sig sammen (flere lærere) og sammen med andre faggrupper (pædagoger, specialskolelærere, psykologer).

Hermed foreslår vi, at vi får en nuanceret forståelse af forberedelse. Forberedelse anno 2017 er ikke kun noget den enkelte lærer 'gør', men noget man samarbejder om. I det samarbejde skal der være fokus på deltagelsesbetingelser hos børnene og på det faglige stof. Hvis vi mener det alvorligt med skolereformens fokus på både læring og det at reducere betydningen af social baggrund, så er det ikke nok at fokusere på ’de fleste børn’, men på alle børn. Når der undervises efter klassens faglige midte betyder det, at såvel de dårligst stillede børn som de fagligst dygtige elever lades i stikken – det er ikke hensigtsmæssigt for nogen.

Bedre forberedelse og undervisning i den danske folkeskole forudsætter, at man fra politisk hold får øjnene op for vilkår og betingelser i landets klasseværelser og inddrager viden om, hvordan man kan etablere gode læringsrum for flere børn.

Skolepolitiske krav om differentiering og inklusion ændrer intet, hvis det rent faktisk ikke er muligt at opfylde disse krav på grund af vilkår i praksis.

Deltag i debatten - send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Forsiden