0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Thomas Dahl er professor og leder af studieprogrammet Master i skoleledelse ved NTNU, Trondheim.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Leder af norsk skolelederuddannelse: Hvorfor går I over Skagerrak efter vand?

Den norske professor Thomas Dahl undrer sig over, at København og Aalborg vil importere en norsk efteruddannelse i stedet for at skabe uddannelsen i fællesskab med danske aktører.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I et debatindlæg d. 21. november går Simon Malkenes og Niels Jakob Pasgaard til angreb på »norsk lederuddannelse« og »efteruddannelse efter norsk forbillede«. Som en, der har ansvar for en af de lederuddannelser, som gives til skoleledere i Norge (master i skoleledelse ved Norges Teknisk-Naturvidenskabelige Universitet i Trondheim), vækker dette angreb mod det norske selvsagt interesse; hvad er det, vi gør, som strider mod en dansk skoletradition?

Nu forholder det sig sådan, at overskrift og manchet ikke er dækkende. Det er ikke tale om en norsk lederuddannelse, men om et efteruddannelsestilbud for skoleledere, som gives af den private højskole BI i Norge, og som Oslo Kommune har og stadig benytter sig af.

Jeg kan ikke her vurdere, om den kritik, som rejses af dette efteruddannelsestilbud er korrekt, men jeg reagerer på at få et stempel på norsk lederuddannelse, som er så fjernt fra det, jeg mener, at vores lederuddannelse står for.

Fælles skandinavisk tradition

Lad mig derfor minde kort om det, vi i Skandinavien har som en fælles tradition for ledelse: Lige siden Septemberforliget i 1899 i Danmark har skandinavisk arbejdsliv været præget af en eller anden form for samarbejde mellem parterne.

I Norge blev denne tradition forstærket gennem virksomheders eksperimenter i 1960'erne, hvor parterne i fællesskab kom frem til, hvordan man burde organisere og lede industriarbejde, så både arbejdstagere og arbejdsgivere tjente på det. Forsøgene indebar forsøg med selvstyrende grupper og medførte en betydelig myndiggørelse af arbejdstagerne. Partsbaseret virksomhedsudvikling, hvor en virksomhed ikke bare udvikles af ledelsen, men i samarbejde med arbejdstagerne og deres repræsentanter, blev et begreb, som bed sig fast. Disse forsøg var med til at fremme betydningen af demokrati på arbejdspladsen, og kernen i den skandinaviske tradition er netop, at vi udvikler vores virksomheder i fællesskab.

Vores masterprogram i Trondheim er baseret på denne tradition. En af de centrale teoretiske bidragydere til den demokratiske arbejdslivstradition, Einar Thorsrud - også regnet som en af dem, som lagde et forskningsmæssigt grundlag for den norske arbejdsmiljølov fra 1977 - har arbejdet i Trondheim. Thorsrud publicerede i 1976 sammen med Fred Emery bogen 'Democracy at work', som opridser flere af de værdier, som et godt arbejdsliv bør være baseret på.

Vi følger disse værdier i vores lederuddannelse. Vores studerende lærer blandt andet, hvordan man kan drive skoleudvikling i samarbejde og interaktion med tillidsvalgte og lærere, men også med skolens øvrige interessenter.

Hvorfor gå over Skagerrak efter vand?

Skoleudvikling handler ikke bare om virksomhedsudvikling, men om at varetage den rolle, som skolen har i samfundet. Denne tænkning står af og til i kontrast til meget ledelsesteori, specielt en del teori med amerikansk ophav, hvor der stadig er en stærk tro på, hvad den enkelte leder alene kan udrette, og hvor samfunds-opgaven ikke vies opmærksomhed.

Vi mærker også, at de skoleledere, som studerer hos os, møder denne tro på, hvad den enkelte leder kan udrette. Den vinder enkelte steder let indpas. Tanken om demokratisk virksomhedsudvikling har vundet mindre indpas i den norske skole, end den har i norsk industri.

Men da vi har et godt forskningsmæssig belæg for, at den måde at tænke ledelse på, som vi lægger vægt på, på mange måder giver positive resultater i skolen, tror vi på at fremme en ledelsesforståelse, som er baseret på demokratiske principper og teorier om samskabelse.

Norsk lederuddannelse er dermed ikke det, som man kan få indtryk af fra overskriften og indholdet i Malkenes og Pasgaards indlæg. Jeg ved ikke, om man kan tilslutte sig deres kritik af det, som sker nu i Aalborg og København, men man kan undre sig:

Hvorfor går Aalborg og København over Skagerrak efter vand? Der findes højtuddannede skole- og ledelsesforskere i Danmark på flere institutioner.

Vi inviterer dem op til os i Trondheim som undervisere, både til vores master- og ph.d.-kurser. Det er muligt, at vi dermed gør det samme, som Aalborg og København gør: Henter de bedste over Skagerrak. Men forskellen består i, at vi henter dem for at styrke vores egen lederuddannelse.

Aalborg og København synes med sit valg at overse den skolelederkompetence, som findes i Danmark, og man må spørge sig selv: Bidrager det til samarbejde og til udvikling af skolefaglig kompetence i Danmark?

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden