I Oslo har man siden 2002 uddannet byens skoleledere på Handelshøyskolen BI. De har ifølge dagens debattører først og fremmest lært 'school effectiveness', en amerikansk uddannelsesøkonomisk tilgang til, hvad en skole er.
Foto: IDA VON HANNO

I Oslo har man siden 2002 uddannet byens skoleledere på Handelshøyskolen BI. De har ifølge dagens debattører først og fremmest lært 'school effectiveness', en amerikansk uddannelsesøkonomisk tilgang til, hvad en skole er.

Debat

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Debat: Norsk lederuddannelse er stik imod dansk skoletradition

Skoleledere fra Aalborg og København skal på efteruddannelse efter norsk forbillede. Men der er ingen grund til at lade sig inspirere af Oslo-skolen, som har et snævert fokus på målbart læringsudbytte.

Debat

I Jyllands-Posten kunne man den 13. november læse, at Aalborg og Københavns kommuner har besluttet at bruge 21 millioner kroner på at uddanne skoleledere ved Handelshøyskolen BI i Oslo.

Skolelederforeningens formand, Claus Hjortdal, er positiv og taler endda om at bruge nogle af den norske skolelederuddannelses elementer i en kommende dansk skolelederuddannelse. Projektet er støttet af A.P. Møller Fonden med 12 millioner kroner.

De to kommuners argument for at sende de danske skoleledere til Norge er, at eleverne i Oslos skoler har opnået gode testresultater, og at det netop er BI’s kurser i skoleledelse, som er årsagen. Det er forkert.

I Oslo har man siden 2002 uddannet byens skoleledere på BI. Der har de først og fremmest lært school effectiveness, en amerikansk uddannelsesøkonomisk tilgang til, hvad en skole er. Denne tilgang betragter udelukkende læring som noget målbart, og den afviser alt, som ikke er synligt og observerbart.

I sin kerne er tilgangen behavioristisk og bygget op omkring det at måle input op imod output i forsimplede cost-benefit-analyser. Alt, som sker mellem input og output, betragtes som en black box. Hele skolens liv og samværet mellem lærere, elever, skole og samfundet omkring skolen dømmes ude som uinteressant og er allerhøjest at betragte som mere eller mindre effektive midler til at sikre et højere målbart læringsudbytte.

Skoleledere indtager managementrolle

Skolelederuddannelsen på BI er i regi af professor i statsvidenskab, Johan From. Han forklarer (se link til Johan Froms foredrag her og her), at de norske skoleledere på BI lærer, at norsk skole underleverer med gennemgående lave præstationer, at skoleforskningen hidtil har fokuseret på det forkerte, og at skole udelukkende drejer sig om at levere resultater.

Simon Malkenes er lektor og forfatter

Simon Malkenes er lektor og forfatter

From mener, at man må omdefinere virkelighedsopfattelsen hos de fagpersoner, som arbejder i skolen, så de indser, at det er de synlige resultater, der er skolens eneste formål. Det kræver effektive ejere (kommuner), som fastsætter tydelige og faste mål for elevernes læring, og som overvåger at disse mål bliver opfyldt.

Han vil også have overvågning af, at læreradfærden i klasserne er som forventet. Således lærer de skoleledere, der deltager i skolelederuddannelsen på BI, at indtage en managementrolle, hvor overvågning, kontrol og stram styring af lærerne bliver centrale redskaber for at sikre mere læring for pengene.

Én af hovedpointerne i det uddannelsesøkonomiske school effectiveness-paradigme er, at man må bruge ressourcerne mere effektivt. Det gøres, ifølge From, ved at kanalisere ressourcer og indsats hen på »det, som virker«.

I bedste fald er de 21 millioner penge ud ad vinduet. I værste fald kan de ødelægge skolerne i to af landets største kommuner

Men det er ikke nok. Skolen som system må virke på en anden måde end i dag, hævder From. Man må have mere måling af elevernes læring, man må have en skoleledelse, som skal »omdefinere virkelighedsopfattelsen« i skolen, og som er »konsistent« i sikringen af, at læringsmål og resultatmål opfyldes, og endelig må man have »ejerstyring«, dvs. en forvaltning, som stiller tydelige krav om resultater til skolelederne. Det er Froms vision, og modellen har i Osloskolen skabt en kontroversiel skolelederrolle med strenge krav om loyalitet opad i systemet.

En stille ødelæggelse

Som i alle skolesystemer, der er bygget på disse styringsmekanismer, har det også i Oslo ført til inflation i testresultaterne, udpræget teaching to the test, øget brug af ressourcer på de elever, som let kan forbedre skolens resultat, men færre ressourcer til de elever, som har størst brug for hjælp, og indsnævring af skolens formål for især de svageste elever ved de lavest præsterende skoler.

Osloskolen er derfor også kendt for 5.000 læringsmål, 273 styringsindikatorer, hemmelige skolelederkontrakter, resultatløn for skoleledere og lærere, tavshedskultur, snyd med kortlægningsprøver, præstationspres og stress, segregering og A- og B-skoler, overbooking af klasser, overfladelæring og underfinansiering, urimelige loyalitetskrav, en kultur af mistillid, korrumpering af styringsinformation, ned- og bortprioritering af fag, som bliver opfattet som mindre vigtige ift. skolens resultatmål, såsom de praktiske og æstetiske fag. Man finder kort sagt en stille ødelæggelse af, hvad læring, undervisning og skole er og bør være.

Med Aalborg og Københavns kommuners satsning på BI’s skolelederuddannelse signalerer de to kommuner, at de vil fortsætte med at have et snævert fokus på målbart læringsudbytte i deres skoler. Det er stik imod de signaler, Folketinget har udtrykt i forbindelse med den aktuelle lempelse af de forenklede Fælles Mål og stik imod dansk skoletradition.

I bedste fald er de 21 millioner penge ud ad vinduet. I værste fald kan de ødelægge skolerne i to af landets største kommuner.

Deltag i debatten - send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Forsiden