Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Læreruddannelsen er bedre end sit ry, mener Lis Madsen (Arkivfoto: /ritzau/ Daniel Hjorth)

Læreruddannelsen er bedre end sit ry, mener Lis Madsen (Arkivfoto: /ritzau/ Daniel Hjorth)

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Debat: Læreruddannelsen i Danmark er bedre end sit rygte

Giv os tid til at udfolde de gode muligheder i den nye læreruddannelse, inden man laver det hele om igen, mener uddannelseschef Lis Madsen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er stor opmærksomhed om læreruddannelsen igen, igen, igen…

Det er kun 4 år og en måned siden, vi implementerede en spritny uddannelse, og det er kun 2 måneder siden, vi sendte det første kuld ud i skolen, men alligevel står politikere og skolefolk i kø med forslag til ændringer; alle har ideer til, hvad læreruddannelsen skal indeholde, og hvordan vi bedst uddanner lærere.

Ingen anden uddannelse er så ofte og så vedholdende til diskussion. Politikerne og det øvrige samfund bliver aldrig tilfredse – eller enige.

Lis Madsen (Pressefoto)

Lis Madsen (Pressefoto)

Som læreruddannelse sidder vi ofte tilbage med en irriterende oplevelse af, at de ikke helt kender den uddannelse, de udtaler sig så skråsikkert om, måske fordi den er i konstant forandring.

Lad os denne gang stoppe op og grundigt overveje, hvad der virker, og hvad der bør justeres, inden vi tager stilling til, om vi har brug for en helt ny uddannelse, eller om vi ikke snarere skal justere lidt på den, vi allerede har.

For i virkeligheden har vi på mange måder en glimrende læreruddannelse, og det har vi haft i mange år. Styrken ved (folkeskole)læreruddannelsen i Danmark er, at fag, pædagogik og praktik er integreret og indgår i et tæt samspil i uddannelsen.

Gode tiltag bliver sløjfet

Både læreruddannelsen fra 1997, 2007 og den nye fra 2013 rummer mange gode elementer. Bevares, der er da altid noget, der med fordel kunne strammes op og justeres, men det er i småtingsafdelingen og noget, der kunne ordnes ret hurtigt.

Men desværre er der en tendens til, at når først der er åbnet for ændringer – når låget er skruet af - så skal der røres rundt med den store ske, og så sker der desværre det, at mange gode tiltag bliver sløjfet og erstattet af noget nyt.

Et par eksempler til illustration: Med 1997-loven fik vi faget skolen i samfundet, et vigtigt alment dannende grundfag med elementer fra samfundsfag, pædagogik og medborgerskab. Et populært og særdeles relevant fag, men alligevel holdt det kun til den næste reform. Det er vi mange, der stadig begræder.

Med 2007-reformen fik vi det pædagogiske element i linjefagene dansk og matematik, en nyskabelse, som koblede fag og pædagogik på en helt ny måde, og som førte til en meget spændende samtænkning af de store skolefag og det almenpædagogiske fagområde. Evalueringen af 2007-uddannelsen fremhævede da også dette tiltag som en styrke, men med 2013-loven røg nyskabelsen alligevel ud igen, og de store linjefag blev næsten halveret.

Når reformer kommer med stor hastighed og uden en grundig forudgående evaluering og vurdering af, hvad der fungerer, og hvad der bør ændres, bruger vi en masse tid og kræfter på at implementere nye bekendtgørelser, uden at det nødvendigvis samlet set løfter uddannelsen.

Der er i øjeblikket en stor evaluering i gang, der afsluttes i september 2018. Lad os nu vente på resultaterne og læse dem grundigt, så vi ikke igen sidder tilbage og ærgrer os over, at gode fagelementer måtte vige pladsen for nye tiltag.

Tættere på professionen

Reformen af læreruddannelsen i 2013 var mere omfattende end de tidligere reformer. Det, der i særlig grad kendetegner uddannelsen, og som klart er dens styrke, er, at den er rykket tættere på professionen.

Det ses i fagenes betegnelser, hvor for eksempel linjefag er blevet til undervisningsfag (i øvrigt som i Finland, hvor svensk/finsk-faget hedder modersmålets didaktik); og i betegnelsen Lærerens Grundfaglighed, der dækker over almene lærerkompetencer, og som bl.a. rummer fagområdet pædagogik og lærerfaglighed, og det ses i fagenes samarbejde med praksis (et supplement til praktikfaget); et område, der er ved at blive udviklet spændende modeller for rundt omkring i landet. På de syv professionshøjskoler er vi stadig i fuld gang med at udvikle og implementere den nye uddannelse.

Det tager tid at vende en stor skude og sætte en ny kurs. Og det er ikke kun uddannelsen, der skal udvikle sig, når vi får ny bekendtgørelse; skolen og det øvrige samfund må også tilpasse sig og rette ind i forhold til uddannelsens rammer og krav.

Praktik og praksissamarbejde kræver for eksempel et tæt samarbejde mellem skole og læreruddannelsessted, og det forudsætter, at begge parter er fortrolige med uddannelsens indhold, mål og prøveformer.

Med den nye læreruddannelse blev praktikfaget styrket bl.a. gennem indførelse af afsluttende prøver i faget. Ved prøverne samarbejder en lærer fra skolen, en underviser fra læreruddannelsen og en censor om at prøve den studerendes kompetencer som lærer. Praktikprøverne er et godt eksempel på et spændende nyt tiltag, som det tager tid at udvikle, evaluere og finpudse, og som er med til at understøtte det gode samarbejde mellem skole og uddannelsessted; folkeskolelærere og undervisere i læreruddannelsen

Giv os tid til at udfolde potentialerne i den nye uddannelse, og lad os så se, hvad de nyuddannede lærere med en mere professionsrettet uddannelse får med i bagagen. Det kan man ikke vurdere efter kun 2 måneder.

Deltag i debatten – send dit bidrag til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden