»Som om det skulle være et problem, at Riisager kommunikerer med de mennesker, der faktisk arbejder i skolen?« skriver Niles Jakob Pasgaard.
Foto: ritzau/Jens Dresling

»Som om det skulle være et problem, at Riisager kommunikerer med de mennesker, der faktisk arbejder i skolen?« skriver Niles Jakob Pasgaard.

Debat

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Debat: Skolen har ikke brug for politiserende topembedsmænd

Skolecheferne har helt misforstået deres rolle, når de kritiserer Riisager for at skrive til lærerne, mener lektor Niels Jakob Pasgaard.

Debat

En række kommunale topembedsmænd og politikere kritiserer undervisningsminister Merete Riisager for at være politiserende. Kritikken er rejst som reaktion mod det brev, som ministeren sammen med formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, sendte til lærerne lige efter sommerferien.

Bl.a. har det i et interview med formanden for Børne- og Kulturchefforeningen, Jan Henriksen, der bliver spurgt om ikke de kommunale chefer er lidt for følsomme i den konkrete sag, lydt: »Nej, vi er fagligt stolte. Det er os, der er sat til at lede folkeskolen, og det gør vi i samarbejde med medarbejdere og lokalpolitikere. Det er kommunerne, byrådene og de kommunale

Niels Jakob Pasgaard

Niels Jakob Pasgaard

forvaltninger, der sætter retningen for folkeskolerne. Det er ikke en fagforeningsboss og en minister, der skal give lærerne instrukser.«

Jeg ved ikke, hvilke instrukser Jan Henriksen tænker på. Ministerens brev til lærerne indeholder ingen instrukser. Til gengæld indeholder det en opfordring til lærerne om, at de bør udnytte deres professionelle råderum. Det er jo nærmest det modsatte af en instruks – det er et forsøg på at sætte lærerne fri, og en anerkendelse af deres faglighed og profession.

Og måske er det netop manglen på instrukser og anerkendelsen af lærerne, der er faldet topembedsmændene og en række lokalpolitikere for brystet, for hvis der er nogen, der udstikker instrukser for lærerne, og som binder lærernes faglighed, er det netop de kommunale politikere og topembedsmænd.

Jagt på hurtige løsninger

Langt de fleste steder, hvor en regn af stram målstyring og tvivlsomme koncepter som 'Synlig Læring' er haglet ned over lærere og elever de seneste år, kommer dårligdommene netop fra et embedsmandsværk, der er stramt styret af lokale politikeres krav om synlige og hurtige resultater.

Således bliver skolen i dag mange steder styret uden hensyntagen til lærernes stemme. I stedet styres den af embedsmænd, som jagter hurtige løsninger og koncepter for at vinde de lokale politikeres gunst. Det er et kæmpe demokratisk problem, for naturligvis er det ikke embedsmændene, der er sat til at lede folkeskolen, som Jan Henriksen påstår.

Folkeskolen bør ledes af folkevalgte politikere, der sætter sig ind i og prøver at forstå det område, de leder, som har modet til at give plads for lærernes dømmekraft og professionelle råderum, og som ikke tvinger embedsmændene til at drukne lærerne i dokumentationskrav og koncepter, i jagten på et synligt læringsudbytte.

Sæt lærerne fri

Professor Niels Egelund bidrager også til kritikken af ministeren: »Der er jo tale om en minister, som udtalt ikke er begejstret for reformen, og som tvinger sit ministerium til at foretage en kovending af rang. Og med Anders Bondo Christensen som medunderskriver fraterniserer hun nu pludselig med fjenden for at fremme egne skolepolitiske synspunkter.« Som om det skulle være et problem, at en minister leder sit ministerium, og sætter en retning for dets arbejde? Som om det skulle være et problem, at hun kommunikerer med de mennesker, der faktisk arbejder i skolen? Som om de fagprofessionelle er at betragte som »fjender«?

Vores fælles skole har ikke brug for kommunale politikere og topembedsmænd, der sætter en faglig stolthed i at styre skolen ved at knægte lærernes professionelle råderum. Den har ikke brug for topembedsmænd, endsige professorer, der politiserer, og sætter deres egne dagsordener igennem ad snørklede bagveje. Den har ikke brug for topembedsmænd, der udstikker »instrukser« til de fagprofessionelle.

Skolen, og hele samfundet, har derimod brug for et embedsmandsværk, der tjener skolen ved at sætte lærerne fri af den stramme læringsmålstyring og de nærreligiøse koncepter, de er blevet pålagt gennem de seneste år, og som understøtter lærernes muligheder for at udfolde deres faglighed bedst muligt.

Samfundet har brug for, at skolen sættes fri, så den kan skabe morgendagens frie borgere. Det kræver først og fremmest, at lokalpolitikere og topembedsmænd tager ansvaret på sig, og forpligter sig på folkeskolens brede formål og på respekt for lærernes faglighed i den lokale kontekst, fremfor at forfalde til hurtige løsninger og tvivlsomme koncepter.

Deltag i debatten - send dit bidrag til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Forsiden