Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

I stedet for at oprette en alternativ læreruddannelse på universiteterne, bør man styrke de nuværende uddannelser, mener Stefan Hermann. (Foto: /ritzau/ Jens Dresling)

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Stefan Hermann: Der er ikke brug for akademikere i klasseværelserne

En 5-årig læreruddannelse på universiteterne er en dårlig idé, som vil ramme lokalområderne og skabe et A- og B-hold i læreruddannelserne, mener Stefan Hermann.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Liberal Alliances undervisningsordfører, Henrik Dahl, foreslog forleden, at der etableres 5-årige læreruddannelser på universiteterne. Ikke for nye penge, men inden for universiteternes gældende rammer, og sideløbende med at den nuværende 4-årige læreruddannelse på professionshøjskolerne bevares.

Læreruddannelsen er formentlig den mest diskuterede videregående uddannelse i Danmark. Det er ikke så underligt. Folkeskolen er en vital samfundsinstitution; den akse der forbinder nye generationer med de ældres erfaringer og historie; det sted, hvor nogle børn får en ny chance i livet, og det rum hvorigennem verden åbner sig gennem fagene for de fleste børn i Danmark. Og meget mere naturligvis. Og det hele ikke mindst i kraft af dygtige og dedikerede lærere.

Derfor står der meget på spil, når vi taler læreruddannelse. Og den politiske opmærksomhed har været stigende det seneste par årtier, og læreruddannelsen er følgelig ændret i 2001, 2007 og 2013.

Et A- og et B-hold

Ikke desto mindre skal Dahl have tak for sin interesse for læreruddannelsen. Men hans forslag er ikke godt.

Der er ikke brug for akademikere i klasseværelserne, men endnu dygtigere lærere. Der er ikke brug for at forsøge at skabe et A- og B-hold i læreruddannelserne, men derimod brug for at styrke den nuværende læreruddannelse, så endnu flere dygtige og motiverede unge finder det attraktivt at give sig i kast med en gerning, der er så afgørende.

Der er ikke brug for at lave et forsøg, mens den nuværende læreruddannelse er under en grundig evaluering, der afsluttes medio 2018. Ej heller at igangsætte forsøg med universitetsbaseret læreruddannelse i store byer, der vil svække de nuværende læreruddannelser, der lider under en uddannelsesordning med for mange eksaminer og administration toppet op af svære besparelser så langt øjet rækker.

Og der er slet ikke brug for at skabe en læreruddannelse på universiteterne, der vil fjerne endnu flere lærerstuderende fra lokalområder, hvor man i dag på et sårbart grundlag har udbud af læreruddannelsen.

Der er slet ikke brug for at skabe en læreruddannelse på universiteterne, der vil fjerne endnu flere lærerstuderende fra lokalområderne

En mere attraktiv uddannelse

Der er brug for et langt sejt træk frem for et quickfix. Der er ingen evidens for, at en universitetsbaseret læreruddannelse giver bedre resultater blandt eleverne i folkeskolen. Selvsagt heller ikke det modsatte.

Et langt sejt træk handler i Danske Professionshøjskolers øjne om at styrke de mange betingelser, der skal bidrage til, at flere dygtige og motiverede studerende vil være lærere, at uddannelsen har en sådan kvalitet og ambition, at de færdiguddannede lærere kan agere myndigt, alment dannet og professionelt i deres virke på landets skoler – derude hvor kravene på alle tænkelige dimensioner stiger.

Det handler om endnu bedre praktik. Om studieintensitet på en uddannelse båret af et stærkt fælleskab af undervisere, der er fortrolige med skolen og dens opgave og er eksempler til efterfølgelse i deres faglige, didaktiske og pædagogiske professionalisme. Om den rette balance mellem specialisering i linjefag og lærergerningens almene spørgsmål.

Om at stå på den bedst tilgængelige viden og kundskab; om at have en kritisk analytisk sans, når man skal vurdere de mange koncepter og hurtige løsninger på det pædagogiske marked. Om at få tilstrækkeligt med timer, god vejledning og løbende feed back af fremragende undervisere på læreruddannelsen, der forbinder teori med praksis, analyse med håndværk samt faglig stolthed med evne og åbenhed til at samarbejde med de forældre og andre professionelle, der spiller en rolle i børns liv. Om at blive udfordret til kanten af sin formåen. Meget, meget mere kunne nævnes.

Læreruddannelsen er for vigtig til de hurtige løsninger, der lyder tilforladelige, men som risikerer at grundstøde konstruktionen – derfor deltager Danske Professionshøjskoler aktivt i ministeriets evaluering af uddannelsen, ligesom vi lader os inspirere og afsøger modeller og forslag, der ikke alene kan sikre, at læreruddannelsen er en af Danmarks mest omtalte videregående uddannelser, men også en af de mest attraktive.

Bland dig i debatten - send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden