Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Skoleleder Rasmus Andreassen med sin elever.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Skoleleder: Skemafri er et middel – ikke et mål

Den skemafri-skole er ikke et mål i sig selv, men et middel til at skabe fordybelse og motivation, skriver skoleleder Rasmus Andreassen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

På min skole, Sønderskov-Skolen i Sønderborg, er det klassiske skoleskema slettet og erstattet af fordybelse og tværfaglighed. Der er ikke et normalt timeskema. Men det betyder ikke, at der ikke er struktur. Den sørger mine dygtige lærere for.

Målene med LEAPS - som projektet hedder - og den skemafrie skole er (blandt andre), at…

- eleverne oplever øget medbestemmelse og indflydelse.

- eleverne lærer at reflektere over egen læring og oplevelse gennem projekterne. De får en øget bevidsthed om egne styrker og måder at lære på, og det vil netop gavne dem i den uforudsigelige fremtid.

- at eleverne trænes i kritisk tænkning, refleksion og stillingtagen, som er en vigtig del af undervisningen.

- eleverne lærer, at det er nemmere at være herre i eget liv, hvis man er i stand til at begå sig på arbejdsmarkedet og i højere grad selv tage styringen end at være underkastet andres styring.

- fagene findes i projekterne. Man vil se, at eleverne bliver skarpere på de faglige metoder, når de skal finde ud af, hvad det enkelte fag kan, og hvordan det spiller sammen med andre fag.

Tid til fordybelse

Brian Degn Mårtenssons indlæg 'Gør man skolen til et jobcenter?' (Politiken Skoleliv d. 15. august 2017) stiller spørgsmålstegn ved, hvordan Sønderskov-Skolens lærere underviser, og hvordan de ca. 700 elever lærer.

Svaret er, at skolen gennem LEAPS-modellen bryder ud af skoleskemaets fængsel, og det giver en række fordele.

Før LEAPS fulgte Sønderskov-Skolen et klassisk skoleskema, hvor alle skoleårets uger (bortset fra emneuger) principielt blev afviklet efter samme tidsplan. Skoledagen var inddelt i lektioner eller dobbeltlektioner, som forskellige lærere stod for. En klassisk skoledag for mange tusinde danske elever.

I en skemalagt skoledag afbrydes den faglige fordybelse af et skifte til et andet fag og en anden lærer. Fordybelsen og den dybe indlæring har dermed trange kår.

Hvad har du lavet i dag? Det er et klassisk spørgsmål fra forældre til et skolebarn. Og mange børn kan have svært ved at forklare, hvad de har lavet i løbet af en normal skoledag. Det skyldes, at fordybelsen varer mindre end halvanden time, når der er dobbeltlektioner (og mindre hvis det er enkelttimer).

Læringsmotiverede elever

LEAPS-modellen, som Sønderskov-Skolen arbejder med, bryder ud af skemaets trummerum ved at tilpasse tidsplanen til læringsbehovet. Ønsker man for eksempel i et projekt at skrive i en bestemt genre og med et historisk perspektiv, kan man arbejde sig dybt ind i denne genre og historien ved at bruge sammenhængende lektioner på det uden unødvendige, rent skematekniske afbrydelser fra andre fag. Dermed får eleverne tid til fordybelse og deres egen indlæring.

Det fleksible LEAPS-skoleskema giver også lærerne bedre muligheder for at tilrettelægge undervisningen i et fagligt samarbejde.

Den skemafrie skoledag er altså ikke et mål i sig selv, men et middel til at få flere glade, læringsmotiverede elever, der er klar til fremtidens udfordringer – også dem, vi ikke kender.

Deltag i debatten - send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden