Læreruddannelsen bør ændres til en femårig professions-kandidatuddannelse, mener  forskningschef Martin Bayer (Pressefoto)

Læreruddannelsen bør ændres til en femårig professions-kandidatuddannelse, mener forskningschef Martin Bayer (Pressefoto)

Debat

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Forsker om linjefags beskedne betydning: Vi skal styrke lærernes uddannelse

I stedet for at søge forklaringer i lærernes personlighed, skal vi styrke deres uddannelse, mener Martin Bayer som reaktion på rapport om, at linjefagsdækning kun har beskeden effekt.

Debat

Fornyelig viste undersøgelsen 'Kompetenceudvikling og kompetencedækning i folkeskolen' fra KORA, at effekterne af lærernes linjefag er beskedne, hvis man ser på elevernes udbytte af dansk- og matematik-undervisningen i 6. og 9. klasse. Men hvis uddannelsesbaggrund ikke betyder så meget, hvad gør så?

KORA henviser til, at det i stedet kan være lærerens personlighed og kvaliteten af relationerne til eleverne, der har betydning. Forfølger vi her spørgsmålet om lærerens person, er det, som lærere kan, ved og vil selvfølgelig bundet i et repertoire, der er en del af deres person eller personlighed.

Personlighed som en mystisk faktor

Havde linjefagene haft en større effekt, end tilfældet var, ville det set ud fra dette perspektiv også være naturligt at inddrage lærerens person som en del af forklaringen. Men det er, som om at det oftest kun er, når vi ikke kan forstå eller forklare bestemte resultater mv., at vi henviser til betydningen af lærerpersonligheden, der på den måde fremstår som en nærmest mystisk eller esoterisk faktor uden for grund-, efter- og videreuddannelsens rækkevidde.

Vi ved fra danske og norske undersøgelser, at både lærere og pædagoger tillægger deres person eller personlige evner meget stor betydning for deres virke i praksis, mens f.eks. forskningsresultater ikke synes at betyde så meget.  Dette kan ses som meningsfulde svar på de nuværende historisk og politisk givne uddannelses- og arbejdsbetingelser.

For selvom vi ved, at lærere i hvert fald i en årrække udvikler deres undervisningskompetencer og professionelle identitet, så afspejles og honoreres dette ikke i en særlig hierarkisk specialiseret faglig arbejdsdeling, der i øvrigt er et af de bedste midler til at undgå drop-out fra en profession.

Der er med andre ord i stedet næsten et slags heterarki bestående af relativt få karriereveje og –trin, der knytter sig til udvikling af fagligheden og en øget beherskelse af den kompleksitet, alle er enige om, det pædagogiske område består af.

En af konsekvenserne af dette er, at undervisning ikke i tilstrækkeligt omfang anses som en attraktiv karriere, hvilket synes at bidrage til forestillingen om, at det det er vigtigere, hvem man er, end hvad man kan.

Der skal mere til

Det er måske ikke så overraskende endda, at et godt forslag om linjefagsdækning ikke, under de nuværende vilkår, sætter sig så store spor, som man havde forventet. Der skal mere til, f.eks. (forsøg med) en femårig praksisnær professionskandidatuddannelse efterfulgt af et potent initialt tre-femårigt specialiseringsforløb i praksis.

Det kunne givetvis bidrage til at gøre undervisning til en anerkendt og attraktiv karriere baseret på en øget faglig beherskelse af kompleksiteten i praksis – så behøvede vi sandsynligvis ikke henvise så meget til lærerpersonlighedens mystik. For vi er altid personer - også - når vi arbejder.

I øvrigt er der forskning, der peger på, at jo mere der henvises til personlighedens betydning, jo mindre videnbaseret er en profession sandsynligvis.

Deltag i debatten  - send dit indlæg til  debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Forsiden