Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Dorte Lange, næstformand i Danmarks Lærerforening (Foto: Sarah Bender)

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Debat: Vi har brug for mere forskning og mindre politik

Det politiske ønske om mere samarbejde mellem lærere og pædagoger kan kun realiseres med markant flere ressourcer, mener Dorte Lange, Danmarks Lærerforening.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Hvor ville det være fantastisk, hvis debatten om folkeskolen i langt højere grad var drevet af forskning og praksiserfaring frem for tro og politiske holdninger.

Vi er blevet spurgt, om vi vil skrive et indlæg om, hvad der skal til for at lærere og pædagoger i højere grad kan samarbejde i folkeskolen? I en ny rapport fra EVA (Danmarks Evalueringsinstitut) giver skolerne et klart svar på det spørgsmål. Der skal afsættes mere tid til, at de to faggrupper kan mødes.

Vil det ske? Kun hvis der afsættes markant flere ressourcer til folkeskolen, Med de nuværende ressourcer er det på mange skoler umuligt for skolelederne at prioritere det.

For virkeligheden er, at skolelederne har en kæmpe udfordring med at få dækket folkeskolereformens mange flere undervisningstimer. Med reformen er skolerne blevet pålagt at levere 36 procent flere undervisningstimer, og antallet af lærere er skåret ned med 14 procent. Derfor er det let at ønske sig tid til mere og bedre samarbejde, men meget svært at gøre noget ved i praksis.

Med folkeskolereformen mistede en stor gruppe fritidspædagoger desværre deres opgaver med at skabe en god hverdag for børnene efter skoletid. Og den gruppe pædagoger skulle nu pludselig ind i skolens undervisning uden nogen havde gjort sig den ulejlighed at definere deres opgaver.

Derfor hører vi også om eksempler på pædagoger, som skal bemande lektiecafeer med op til 50 elever og forventes at kunne hjælpe med faglige opgaver helt uden at have kendskab til den undervisning, eleverne har modtaget. Det er en meget uhensigtsmæssig situation for både elever og pædagoger. Og det giver ikke mening for nogen.

Derfor er vores opfordring, at vi i stedet for at tale så meget om elementer i skolereformen, som er politiske, så lad os tale om, hvordan vi skaber den bedste folkeskole for eleverne, og hvordan vi sikrer, at elevernes undervisning bliver af høj kvalitet.

Vi ved fra forskningen, at læreres kvalifikationer er det mest afgørende for elevernes udbytte af undervisningen. En lærer er ikke alene velkvalificeret i kraft af sin uddannelse, men også i kraft af den kvalificering der sker til hver enkelt lektion i form af forberedelsen, hvor de enkelte elevers forudsætninger tænkes ind, så læreren kan lave undervisningsforløb, der ser det hele menneske, og løfter alle elever så vel fagligt som menneskeligt.

Folkeskolen har begrænsede ressourcer, og vi er nødt til at overveje, hvordan vi bruger dem bedst. Forskning og praksiserfaringer kan bidrage til, at vi får en mere kvalificeret debat om folkeskolen.

Bland dig i debatten - send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden