Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Debat: Kæmpe folkeskoler udhuler forældrenes engagement og indflydelse

Matrikelskoler giver en række stordriftsulemper, mener Mette With Hagensen fra Skole og Forældre.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Lolland Kommune er en stor kommune. 900 kvadratkilometer. Kommunen har 52 sogne og er større end hele hovedstandsområdet. Fra 1. august 2017 er der kun to selvstændige folkeskoler tilbage i kommunen - Distrikt Vest og Distrikt Øst. Smagfuldt navngivet, må man formode, af nogle kommunale bureaukrater.

Den samme udvikling er sket eller er på vej i mange andre kommuner i disse år. Hundredvis af selvstændige folkeskoler er blevet lukket eller reduceret til en afdeling og underlagt en stor folkeskole inde i de større byer.

Folkeskolen er de sidste mange år blevet påført en masse stordriftsulemper

Udviklingen mod færre og større folkeskoler med flere tusinde elever og bygninger på geografisk adskilte matrikelnumre betyder desværre også, at mange forældre til børn i folkeskolen oplever en lokal skole, der er reduceret til et undervisningssted, der er løsrevet fra lokalsamfundet.

Mette With Hagensen (Foto: Lars Bertelsen / Pressefoto)

Mette With Hagensen (Foto: Lars Bertelsen / Pressefoto)

Det er en skole, de har ringe indflydelse på, da alle større beslutninger om skolen bliver taget langt væk og uden forståelse for de prioriteringer, som forældre i et lokalsamfund finder vigtige.

De store afdelingsskoler gør det også vanskeligt for skolebestyrelsen at være synlige over for forældrene, da der kun er få repræsentanter fra hver enkelt afdeling i skolebestyrelsen.

Store afdelingsskoler giver skolebestyrelsesmedlemmerne mindre fornemmelse for, hvad der rører sig i dagligdagen blandt forældrene og medfører ofte også problemer med at skabe opbakning blandt forældrene til skolebestyrelsens arbejde.

Store skoler får også store skolebestyrelser, når de enkelte afdelinger skal være tilstrækkeligt repræsenteret. Det betyder større krav til kvalificeret mødeplanlægning, mødeafvikling og systematisk opfølgning, hvilket stiller øgede krav til medlemmernes kompetencer. Det er et problem, da uddannelse af medlemmerne til arbejdet i skolebestyrelsen ikke er prioriteret højt i kommunerne.

Samtidig betyder store skoler, at medlemmernes tidsforbrug til bestyrelsesarbejdet stiger. De forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer arbejder hovedsageligt frivilligt og gratis. Store afdelingsskoler gør, at grænsen for, hvad det er muligt at forlange af frivillig arbejdskraft, er nået flere steder.

Når man lukker og sammenlægger skoler er det nemmere at fylde klasserne op lige til lovens grænse på 28 elever i hver klasse. Det er da også, hvad statistikkerne viser, er sket. I takt med de højere klassekvotienter bliver der nogle steder også flere problemer med uro i klassen. Den uro hører forældrene selvfølgelig om, og det koster opbakning fra forældrene.

Kort sagt er folkeskolen de sidste mange år blevet påført en masse stordriftsulemper. Jeg må indrømme, at jeg er begyndt at drømme mig tilbage til dengang, hvor der var én skole på én adresse, én skoleleder og én skolebestyrelse.

Der findes ikke en vej tilbage til fortiden, men vi begynder dog alligevel at se, at de kommuner, der var først med matrikelskoler, nu begynder at vende tilbage til selvstændige skoler

Kommunalpolitikerne skal derfor tænke sig rigtig godt om, inden de begynder at drømme om fordelene ved matrikelskoler. Fordelene er svære at finde. Ifølge KORA, som er kommunernes egen analyseenhed, skal man lede længe efter besparelser i en sammenlagt skoles ledelse.

Forældrene ønsker en lokal skole med overskuelige klasser og et tæt samarbejde mellem skole og forældre. Det kan også blive sværere at rekruttere forældre til skolebestyrelserne.

Ofte ender det med, at besparelserne i de kommunale regneark falder fra hinanden, fordi forældre flytter eleverne til privatskoler, når folkeskolen er blevet en fjern undervisningsfabrik uden tilhørsforhold til lokalområdet.

Min opfordring til kommunerne er, at de ikke sammenlægger skoler, med mindre der er lokal opbakning til det. Kommunerne skal anstrenge sig for at bevare en tæt kontakt mellem skole og forældre, og der skal fastholdes så meget indflydelse ude på den enkelte skole som muligt.

Hvis kommunen ikke gør sig umage med skolestrukturen og tager udgangspunkt i forældrenes ønsker, bliver konsekvensen, at endnu flere elever flytter til en privat- eller friskole.

Det er vanskeligt at forstå, at kommunerne mange steder i praksis understøtter den udvikling.

Bland dig i debatten - send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden